En beboer går ud af døren fra demenscentret, som er en del af Præstø Multicenter i Vordingborg Kommune. Personen bevæger sig ad stier væk fra de trygge rammer og ender ved en større og trafikeret vej tæt på. 

Borgeren er ikke i stand til at finde tilbage, han har glemt, hvor han kom fra. Så følger utryghed og forvirring, indtil to ansatte fra centret dukker op og fører ham tilbage til demensafsnittet.

Til de ansattes frustration kunne situationen være undgået, hvis ikke den særlige døråbner, som begrænsede borgernes mulighed for at forlade centret, var blevet fjernet. 

Det blev den, da Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var lovhjemmel til den. Den betragtede døråbneren som en indskrænkelse af beboernes ret til frihed, som kræver en konkret vurdering.

Ankestyrelsen har vurderet, at ordningen stred mod servicelovens regler om magtanvendelse. Afgørelsen bakkes op af Søren Blæsbjerg, jurist med speciale i socialret og forsker inden for handicap, ældre og udsatte-området, herunder personer med psykisk funktionsnedsættelse. Han peger på, at selvom det i hverdagen kan virke lettere at låse dørene eller bruge særlige døråbnere, er den praksis grundlæggende krænkende over for de ældre beboeres rettigheder.  

En simpel teknologisk løsning eller en magtanvendelse?

I august sidste år skrev Ankestyrelsen til Vordingborg Kommune, at brugen af døråbneren på demensafsnittet var i strid med Servicelovens paragraf 125, som handler om brug af særlige døråbnere ved yderdøre. 

Ankestyrelsen lavede konklusionen af flere årsager. Både fordi, at kommunen slet ikke havde taget stilling til, at døråbneren grundlæggende skulle behandles som en magtanvendelse, men også at døråbneren blev brugt på en dør ud til en foyer, som ikke kunne defineres som en “yderdør”. 

Ankestyrelsen lagde vægt på, at “Servicelovens bestemmelser om magtanvendelse er undtagelser til udgangspunktet om, at der ikke kan foretages indgreb i en borgers selvbestemmelsesret” og at “når beboerne på et botilbud eller plejecenter ikke har mulighed for uhindret at forlade stedet, er der tale om et indgreb i beboerens selvbestemmelsesret. Det kræver derfor udtrykkelig lovhjemmel.”

Kommunen var uenig i afgørelsen, og skrev i sin besvarelse til Ankestyrelsen, at døråbnerens funktion har været at “forsinke” de ældre i at forlade demensafsnittet, og at det “for de pårørende er beboerens sikkerhed et afgørende argument for at det bør være muligt at anvende sig af simpel teknologi som et forsinkende dørtryk. Denne afgørelse og fjernelsen af dørtryk afspejler sig nu i stor bekymring set i lyset af den hverdag, der i dag er på et plejecenter, og “med de nuværende strukturelle vilkår som mangel på mandskab, udvikling i beboersammensætning mod flere svært demente og øgede krav til pædagogiske kompetencer hos personalet, har det stor betydning for at skabe den trygge hverdag, at simple teknologiske løsninger kan accepteres uden at de betragtes som magtanvendelse.”

Han henviser derudover til, at det ikke er lovligt at bruge døråbneren som en generel sikkerhedsforanstaltning, men at der skal ligge en konkret vurdering til grund, hvor der ikke er andre løsninger på udfordringen. 

- Man kan kun bruge en særlig døråbner ved beskyttelsesbehov ved en konkret vurdering af en eller flere beboere og man skal jo være sikker på, at det der står i loven giver mulighed for magtanvendelsen. Men så er det næste spørgsmål, om en dør, som fører ud til en foyer, kan sidestilles med en yderdør. Her er jeg enig i Ankestyrelsens vurdering, da døren ikke fører udenfor, og der således ikke er et beskyttelseshensyn i forhold til at færdes i foyeren. Der er ikke risiko for væsentlig personskade herved, siger han og tilføjer, at disse forhold burde være overvejet, da plejecentret blev bygget i 2014 – reglerne om særlige døråbnere stammer fra 2003, og er ikke nye. 

Beskyttede beboerne

Ifølge formand for Social- og Sundhedsudvalget Mette Høgh Christiansen (S) har det gjort beboernes hverdag mindre tryg, at døråbneren er blevet fjernet, hvilket presser både personale og de pårørende. 

- Et friskt eksempel er, at en beboer, som ellers ikke plejede at være dørsøgende, forlod plejecentret og gik op til en stor vej tæt på, og der er flere lignende eksempler. Konsekvensen er, at borgerne bliver utrygge. Og der skulle bruges to ansattes tid på at hente borgeren, så det tager deres tid væk fra andre opgaver i et felt, hvor medarbejderne allerede har travlt, siger hun. 

Udvalgsformanden forklarer, at pga. multicentrets nye indretning, hvor demensafsnittet ligger op af andre tilbud med en fælles foyer, så kan man ikke finde en “yderdør” i en traditionel forstand. 

- Derfor kan man heller ikke definere døren på den firkantede måde, det passer ikke til det her center. Det er jo derfor vi har bedt Ankestyrelsen om at komme igen og kigge på det, siger Mette Høgh Christiansen. 

Her har man nemlig et multicenter, hvor der blandt andet er fritidstilbud til børn og unge, idrætsaktiviteter og et demensafsnit. Ved døren mellem demensafsnittet og foyeren havde man den særlige døråbner, hvor man kunne “forsinke” de ældre i at forlade afdelingen.

- Beboerne har ret til et trygt liv, hvor de frit kan færdes i tryghed. Her hænger rettigheder til frihed og rettigheder til tryghed og sikkerhed sammen. Det er problematisk, at døråbneren er fjernet, for nu kan beboerne ikke bevæge sig lige så frit som før på afdelingen uden at blive holdt øje med. Man skærmer jo også fx børn med høje håndtag, så de kan lege frit og at forældrene kan føle sig trygge ved det, siger Mette Høgh Christiansen. 

Søren Blæsbjerg understreger, at selvom han anerkender dagligdagens udfordringer og at døråbneren kan virke som en løsning, så giver det i sig selv ikke hjemmel til at bruge en magtanvendelse. 

- Jeg forstår godt virkelighedens udfordringer. Rekrutteringsudfordringer er ikke noget nyt og der bliver skåret i personale. Men man bliver jo nødt til at overveje, hvordan man kan leve op til sin forpligtelser uden at bruge magt. Man er forpligtet til både at have personale nok og til at det har de rette kompetencer, siger han og fortsætter:

- Hvis man bruger magtanvendelser pga. mangel på ressourcer, krænker man helt grundlæggende rettigheder. Man krænker selvbestemmelsesretten, som personer med funktionsnedsættelser ligesom alle andre har, og de skal behandles med værdighed ligesom alle andre. Så må man i stedet kigge på årsagerne til, at beboerne er dørsøgende, hvilke pædagogiske kompetencer man har i huset og hvordan man har indrettet tilbuddet, siger han. 

Utrygheden er vokset

Efter Ankestyrelsens konklusion fjernede kommunen døråbneren, hvilket har efterladt de ansatte og pårørende til beboere bekymrede. 

- De ansatte bruger mere tid på at holde øje med de ældre, hvilket jo fjerner deres fokus og tid fra andre opgaver. De pårørende er mere utrygge, da de ikke synes, at det er sikkert for de demente, når de sådan kan forlade afdelingen. 
- Vi kan også opleve, at når nogen forlader afdelingen, ringer borgere og spørger om vi mangler nogle beboere. Der kan det virke som om, at vi ikke passer ordentligt på dem. Det kan også være svært for almindelige borgere at hjælpe dem, hvis de ikke ved noget om demens, siger Mette Høgh Christiansen. 

I Vordingborgs svar til Ankestyrelsen stod der, at “Teknologien med dørtryk har medvirket til at bevare borgernes værdighed, idet man har undgået situationer med fx upassende påklædning i form af at stå i undertøj på parkeringspladsen eller med afføring i bukserne ude i det offentlige rum, som foyeren er.” 

- Det er jo også for at sikre, at de ikke kommer noget til i trafikken eller fryser, hvis de ikke er i stand til selv at beklæde sig forsvarligt, siger Mette Høgh Christiansen. 

Ankestyrelsen er endnu ikke vendt tilbage om et nyt besøg. 

- Det er stadig uafklaret, men jeg håber, at de vil komme på besøg igen, så de kan høre vores argumenter og forhåbentligt se fornuften i det, siger Mette Høgh Christiansen. 

Ikke tilstrækkelig argumentation

Søren Blæsbjerg kan godt se logikken i, at Ankestyrelsen ikke vurderer, at den pågældende dør kan defineres som en yderdør. 

- Her er det en naturlig, sproglig forståelse, at man opfatter en “yderdør”, som en dør der leder udenfor, siger han.

Han tilføjer, at det fremgår af lovgivningen, at andre alternativer skal være overvejet, så det at benytte magtanvendelse er sidste udvej, og selvom der er tale om demente borgere. 

- Reglerne om magtanvendelse gør, at man undtagelsesvist kan udføre omsorgsopgaven med magt. Det gælder kun ved særlige personer under særlige omstændigheder, fx ved personer med så nedsat funktionsevne, at de ikke kan tage vare på sig selv. 

Multicentret har siden det blev bygget i 2014 haft den særlige døråbner, og er altså “født” med den, og kommunen oplyser, at der derfor aldrig er blevet taget egentlig stilling til, hvorvidt den kunne kategoriseres som en magtanvendelse. 

- Med eksemplet her, får jeg indtrykket af, at Vordingborg Kommune ikke har forståelse for, at der skulle være taget hensyn til serviceloven. Min grundlæggende vurdering er, at det er oplagt med den særlige døråbner, hvor man jo kan hjælpe personer der har brug for det fx i forhold til ikke at gå ud i farlig trafik eller i meget koldt vejr. Men hvis de gerne vil ud, så skal de stadig have lov til det. En magtanvendelse er altid sidste udvej.

- Jeg har ikke kendskab til, at andre har bedt om en ny vurdering, men det betyder ikke, at der ikke kan være eksempler på det, som jeg ikke kender til. Hvis man er uenig i Ankestyrelsens vurdering, er det naturligt, at kommunen beder styrelsen om at komme igen. 

Borgere med demens forlader for ofte hjemmet

Karen Tannebæk, som er uddannelsesleder ved Nationalt Videnscenter for Demens, oplyser, at hun ikke kender til, at der skulle være en registrering af, hvor udbredte de særlige døråbnere er, og at der ikke findes en samlet opgørelse for brugen af dem på tværs af kommunerne. Hun har heller ikke kendskab til, at andre kommuner har brugt dem uden lovhjemmel eller har klaget over en afgørelse fra Ankestyrelsen. 

- Vi må desværre konstatere, at det alt for ofte sker at mennesker med demens forlader deres bolig og ikke er i stand til selv at finde hjem. Vi har ikke statistik over hvor ofte det sker, men der er mange efterlysninger i medierne, og Politiet melder om stigning i antal eftersøgninger. Desværre må vi også konstatere at der hvert år sker dødsfald på denne baggrund, siger hun og tilføjer: 

- Derfor er det vigtigt at der arbejdes på sikkerhed og tryghed for beboerne med demens. Det kan gøres på mange måder, fx at sikre den optimale demensvenlige indretning, at give mulighed for at beboerne kan komme ud i trygge udemiljøer eller en have, at personalet har ressourcer til at gå ture med beboerne og tid til anden nærvær, at beboerne har en hverdag med tilpas stimulation og meningsfulde aktiviteter.

Hun forklarer, at når der i perioder kan være behov for ekstra foranstaltninger til at beskytte borgerne, så kan paragrafferne i Serviceloven komme i spil, så man undtagelsesvist kan lave foranstaltninger, som går imod borgernes personlige frihed eller selvbestemmelse. 

- Når disse bestemmelser tages i anvendelse, er det altid med udgangspunkt i beboerne og med mindst muligt indgreb i deres selvbestemmelse og aldrig på baggrund af, hvad der er lettest for personalet, siger hun.