Greve bygger 72 plejehjemsboliger med fokus på demensbehov
Greve bygger 72 plejehjemsboliger med fokus på demensbehov

Greve har netop valgt totalentreprenør, og i løbet af et års tid indleder kommunen et banebrydende byggeprojekt:
72 nye plejehjemsboliger skal stå klar til at huse primært demente borgere. Det stiller krav og udfordringer til indretning af både inde- og udearealer.
Projektets fremtidige beboere kan bevæge sig frit mellem egen bolig, fællesarealer og ude- og inderum, fordi byggeriet har særligt fokus på en række milde nudging-greb, som sikrer, at beboerne ikke bliver væk.
Ved hjælp af såkaldte uendelighedsstier får beboerne mulighed for at gå hele vejen rundt om boligerne, uden at de oplever, at stien ender blindt, og beboerne risikerer at blive forvirrede. Byggeriet vil også rumme to indre gårdrum, som passer til mennesker med en højere grad af demens.
For personer med svær demens er oplevelsen af blæst og kulde særligt ubehagelig. Boligselskabet Sjælland har derfor i samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet haft særligt fokus på det grønne som et centralt element i byggeriet. Et indendørs, lysfyldt grønt rum, som på mange måder minder om et orangeri, vil give beboerne mulighed for få masser af dagslys, adgang til grønne planter og udsigt til den omgivende fredskov f0r at give de svageste og mest sårbare beboere adgang til lys og grønne omgivelser, selvom de ikke kommer meget udenfor.
Mange rum og færre boliger per enhed
Arkitekt Kim Dalgaard fra Vandkunsten fremhæver, at tegnestuen har taget brugere med i projektarbejdet via workshops med plejehjemsledere og personale, ligesom Vandkunsten har erfaringer med lignende plejehjemsbyggerier.
Han har ikke oplevet boligstøttelovens begrænsninger som en specifik hæmsko i projektet.
- Lovgivningen er, som den er. Vi vil altid gerne have flere kvadratmeter, men det er et politisk spørgsmål. Man kan gøre mange intelligente ting indenfor budgettet, og vi har samarbejdet med eksperter for at tilpasse det til demente med mange rum til forskellige behov og færre boliger per enhed, siger Kim Dalgaard, som dog medgiver, at økonomien er en joker i projektet.
- Man forpligter sig til at ramme økonomien. Som projektet ser ud lige nu, mener jeg, vi er nået rigtig langt, men økonomien kan jo stadig få en indflydelse på det, siger han.
Plejehjemmet forventes at være opført og indflytningsklart omkring udgangen af 2025.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.




























