Akademiseringen er gået over gevind

Antallet af kandidater har taget overhånd. Venstre placerer skylden hos regering og uddannelsesminister. Annette Vilhelmsen erkender, at SF i regeringen tog fejl.

akademisering

Af Jon Kiellberg | [email protected]

Det vælter ind med kandidatstuderende på landets universiteter. En ny måling fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet viser, at en tredjedel af dem, som forlader 9. klasse, får en kandidatgrad. 

Samtidig viser nye tal fra Akademikerne, at knap hver tredje nyuddannet kandidat er arbejdsløs. Det har ifølge Politiken fået den nye uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen til at råbe vagt i gevær. Pointen er klar: Færre unge skal tage en akademisk uddannelse.

Bagstræberisk

Det får venstrepolitikeren, tidligere undervisningsminister Bertel Haarder op i det røde felt, og han beskylder i sidste uges debat på Agora Det Radikale Venstre og Sofie Carsten Nielsen for selv at være årsag til den øgede akademisering:

- Det er utroligt, at den nuværende regering i regeringsgrundlaget satte som mål, at andelen af de unge, der tager en videregående uddannelse, skulle øges fra 50 procent til 60 procent - stik modsat, hvad landet har brug for. Nu siger uddannelsesministeren, at vi skal bekæmpe 'overakademiseringen'. Og ingen har været mere præget af 'overakademisering' end Sofie Carsten Nielsens eget parti, der var med til at skrive regeringsgrundlaget, lyder Bertel Haar-ders kommentar på Agora.

Det afviser uddannelsesordføreren for De Radikale, Lotte Rod. Hun mener derimod, at man skal glæde sig over, at der for første gang i mange år er flere unge, som starter på en erhvervsuddannelse. Hun peger samtidig på, at man skal tale de erhvervsrettede uddannelser op for at øge tilstrømningen:

- Det handler jo ikke om at spille teori og praksis ud mod hinanden i diskussionen, men om, hvordan vi sætter dem i spil sammen. Det er jo der, de virkelig gode ideer opstår, skriver hun. 

Det er ifølge det konservative byrådsmedlem fra Gentofte, Casper Strunge, en typisk rygmarvsreaktion fra Det Radikale Venstre. Han pointerer, at man langtfra bare kan tale de forskellige fag og retninger op, og så forsvinder problemerne i uddannelsessystemet som dug for solen. Casper Strunge mener, at hele samfundet lider af akademisering, og at DJØF-segmentet har været med til at definere, hvad de fine uddannelser og det gode liv er. 

De samme toner finder vi hos Dansk Folkepartis undervisningsordfører Alex Ahrendtsen. Faktisk går han et skridt længere og mener, at der sker en afakademisering i landet. Ifølge DF´eren er det langtfra universiteterne, der skaber opfindsomhed og kreativitet. Det gør derimod de praktiske fag:

- Det er ikke i Danmarks interesse at spytte så mange teoretiske kandidater fra for eksempel humaniora ud på arbejdsmarkedet. Vi skal tilbage til rødderne - til det praktiske Danmark, mener Alex Ahrendtsen.

Vilhelmsen erkender fejl

Den tidligere formand for SF og minister, Annette Vilhelmsen (SF), erkender, at SF og regeringen i flere år har talt de akademiske uddannelser op.

- Vi været med til at mindske respekten for de faglige uddannelser, som er mindst lige så vigtige for samfundet, skriver hun.

Der har været ønske om flere veluddannede på arbejdsmarkedet. Og derfor har regeringen med SF øget målsætningerne om, hvor mange der skal tage lange videregående uddannelser. Men den tidligere partiformand for Socialistisk Folkeparti pointerer også:

- Med den nye erhvervsskolereform har vi taget et vigtigt skridt på vejen til at højne respekten. Vi står til at mangle tusindvis af fagligt uddannede, og vi får færre ufaglærte stillinger, så derfor er det et særlig vigtigt mål, at vi også skal have flere til at tage faglige uddannelser.

Arbejdsmarked

HR & uddannelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet