Børn, skoler og kommuner er forskellige, men kan ikke desto mindre lære meget af hinandens erfaringer, skriver chefkonsulent Susanne Harder, der har siddet med i Program for læringsledelse for COK.
Børn, skoler og kommuner er forskellige, men kan ikke desto mindre lære meget af hinandens erfaringer, skriver chefkonsulent Susanne Harder, der har siddet med i "Program for læringsledelse" for COK.
Mads Jensen, Ritzau Scanpix

Studie af 240 skoler afdækker otte forudsætninger for forandring

Forandring skal stå solidt og ikke bygge på udviklingsprojekter med en slutdato. Byg fremtidens folkeskole på data og praksiskendskab, skriver COK-konsulent.

synspunkt

Af Susanne Harder, chefkonsulent på skole- og dagtilbudsområdet hos COK | [email protected]

Siden 2015 har COK deltaget i det omfattende forsknings- og udviklingsprojekt "Program for Læringsledelse", hvor vi sammen med Aalborg Universitet, 13 danske kommuner og støttet af A.P. Møller Fonden har arbejdet for at bidrage til udviklingen af den danske folkeskole. Programmet indeholdt blandt andet en række forskellige kompetenceudviklingsaktiviteter, som COK, Cener for  med mangeårigt fokus på kommunal kompetenceudvikling har stået i spidsen for. Nu er programmet afsluttet, og især otte vigtige pointer står lysende klart:

1. Skoleudvikling og kompetenceudvikling skal gå hånd i hånd
Skoleudvikling kræver kompetenceudvikling, når nye roller, nye metoder og nye måder at træffe beslutninger på skal implementeres. Her er det centralt, at både lærere, skoleledere og forvaltning står på et fælles vidensgrundlag og deler en grundlæggende forståelse for udfordringer og muligheder.

2. Praksistræning er helt centralt
Når det fælles vidensgrundlag er på plads, handler skoleudvikling i høj grad om at få omsat den fælles viden til bedre praksis. Derfor skal kompetenceudviklingen fra begyndelsen indtænkes som en integreret del af hverdagen og tilpasses de eksisterende strukturer.

3. Anlæg en helhedsorienteret tilgang
Skoleudvikling er noget, vi er sammen om. En succesfuld model for skoleudvikling er ikke noget, der kan udtænkes i forvaltningen eller hos den enkelte skoleleder. I stedet skal den tage udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang, hvor hele skolevæsenet bakker op og arbejder sammen for succes.

4. Data kan give fælles forståelse
En af forudsætningerne for en helhedsorienteret tilgang til skoleudviklingen er en fælles forståelse for, hvilke udfordringer vi skal tage fat på. Her spiller data af mange forskellige typer en vigtig rolle, fordi data kan vise os, hvordan landet ligger. Derudover kan data kvalificere vores beslutninger om, hvilke indsatser der skal igangsættes, og hvor skoleudviklingen skal bevæge sig hen.

5. Tilpas til den enkelte kommune og den enkelte skole
Effektiv skoleudvikling er skoleudvikling, der er tilpasset den enkelte kommune og den enkelte skole. Kommunerne er forskellige. Det samme er kommunernes skoler, og det skal der tages højde for, så vi sikrer, at skoleudviklingen rammer plet og samtidig opleves som relevant og som noget, der tages ejerskab for på alle niveauer.

6. Byg på gennemsigtighed, fleksibilitet og store frihedsgrader
En helhedsorienteret skoleudvikling skal give ro og plads til, at de enkelte skoleledere bevarer indflydelsen på udviklingen på netop deres skole. Det kan være en svær balance mellem det fælles og det individuelle, derfor kan man ikke lægge for meget vægt på inddragende processer, transparens og fleksibilitet, når man designer sin skoleudvikling.

7. Knyt indsatserne på de eksisterende strukturer
Skoleudvikling bør ikke organiseres som et projekt. Det betyder nemlig, at gevinsten let falder væk, når projektperioden udløber. I stedet skal man sørge for, at den del af skoleudviklingen, hvor de nye kompetencer omsættes i praksis, kobles tæt op på de eksisterende strukturer og den eksisterende organisering, så de nye måder at arbejde på bliver en integreret del af den måde, lærerne arbejder på i forvejen.

8. Kommunerne kan med fordel samarbejde
Kommunerne sidder med mange af de samme udfordringer, og selvom de alle er enestående og forskellige, kan der være gevinster at hente i at arbejde sammen og dele erfaringer, når det handler om skoleudvikling. At kommunerne arbejder sammen behøver ikke at stå i modsætning til ønsket om skræddersyede løsninger, det handler simpelthen om, at delte erfaringer har langt mere værdi, end de erfaringer, der aldrig bliver delt.

Erfaringerne fra Program for Læringsledelse viser, at mange kommuner er godt på vej til at skabe en folkeskole, hvor alle elever får rammerne til at udvikle sig og bliver så dygtige, som de kan blive. Samtidig viser evalueringen, at den danske folkeskole stadig står overfor store udfordringer. Men vi ved, at skræddersyet kompetenceudvikling, en fælles databaseret indsats, en tæt kobling til praksis, fleksible og transparente initiativer og et stærkt samarbejde kan bane vejen til en stærk folkeskole til gavn for elevernes trivsel og faglige udbytte.

Center for Offentlig Komptenceudvikling (COK) er en læringspartner ejet af de danske kommuner.

Børn & unge

HR & uddannelse

Kultur

Undersøgelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet