10 år som selvstyrets vagthund

De fleste husker tydeligt, hvad de lavede den 11. september 2001.

Jeg stod op midt om natten, lagde de allerførste nyheder på det, der skulle blive til mit arbejde i foreløbig ti år, dknyt.dk. Den formiddag gik det rigtig godt. Nyhederne stod nærmest i kø og der var folk, der ringede og lykønskede os med den nye netavis. 

Ud på formiddagen breakede de første nyheder om 9-11. 

På den solskinsdag havde jeg pludselig følelsen af at stå med et tomt timeglas i hånden. Herefter indså jeg, at verden var forandret.

Mediehistorie

Den 11. september 2001 blev der i en nedlagt slagterbutik i Roskilde skrevet et lille stykke mediehistorie. Det var dagen, hvor nyhedsbureauet dknyt begyndte at levere nyheder. Først og fremmest til den kommunale og den offentlige beslutningstager. Men også til de mange med interesse for den offentlige sektor. 

Dengang var der ingen, der kunne forudse det: Men dknyt blev verdens første fritstående netmedie, der fik succes med betalt indhold. Et koncept, der siden har dannet skole. Hemmeligheden var et uafhængigt journalistisk produkt af høj troværdighed og kvalitet.

Bag dknyt stod min gode ven, tidligere chefredaktør på Danske Kommuner Lars Greir, og jeg. Vi ønskede med dknyt at tilbyde den offentlige beslutningstager en uafhængig nyhedsformidling, hvor afsættet var, at dknyt altid skulle være det lokale selvstyres talerør ind mod centralmagten.

Den 11-9 blev de første nyheder publiceret om morgenen. Herefter gik det hurtigt. Den ene historie fulgte den anden: Reaktionerne fra læserne kom hurtigt. De var positive. Flere ville abonnere!

Nye medier vil gerne citeres i andre medier. Det fungerer som en form for gratis markedsføring. For dknyt betød 9-11, at mulighederne for citathistorier stort set var umuliggjort. Samme dag gik det også op for os, at vi med lanceringen af dknyt havde vakt KL’s vrede. Onlinenyheder fra en privat leverandør kan ikke styres. Dknyt’s aftalte annoncer i Danske Kommuner blev annulleret.

Tjah, konkurrence er nu engang sundt. Især på medieområdet, hvor DDR’ske monopoler aldrig har ført til noget godt.

Nu med moms

Det gik godt med salget af abonnementer. Priserne var lave og kunne blandt andet holdes nede, fordi det daværende Told & Skat havde klassificeret dknyt som en avis. Dermed kunne dknyt nyde godt af den momsfritagelse, som aviserne subsidieres med.

Men hvad der kommer op, må komme ned. Efter et par måneder modtog vi et brev fra SKAT, der var nået frem til, at momsfritagelsen var annulleret.  Kun bedemænd og gammeldags papiraviser kan fritages for moms. Når man leverer via nettet, er det en dataydelse – og den slags er belagt med moms. Også selvom det er et journalistisk produkt, lød det nu.

Vi overvejede at køre den store sag – eventuelt en EU-sag – men nåede frem til, at det ville kræve så mange ressourcer, at det ikke ville være muligt samtidig med, at virksomheden skulle udvikles. 

I stedet måtte vi forsøge at glæde os over, at den konkurrenceforvridende moms betød, at det ville blive vanskeligere og mindre attraktivt for eventuelt nye konkurrenter at komme ind på markedet.

Skattebetalt plagiat

Dknyt vækstede fornuftigt de kommende år og det var derfor heller ikke overraskende, at konkurrenter meldte sig. Men vi undrede os dog noget, da KL – af alle – plagierede dknyts stadig unikke koncept og lancerede et digitalt nyhedsbureau med en prisstruktur og storkundeadgang, der var identisk med dknyt.

Iværksættere skal helst se på de positive sider. Så vi glædede os over, at vores koncept var så stærkt, at selv KL ville stjæle det, og at vi leverede en journalistik, der var penge værd. Efter et par år opgav KL at tage penge for et organisationsstyret indhold, der hovedsageligt var planket fra andre medier.

Det gav dog anledning til nogen undren, at en offentlig organisation bruger penge på at konkurrere med private iværksættere. Bilmekanikerne ville rase, hvis KL gik ind på markedet for reparation af biler.

Ønske: Væk med støtten

Hvis nogen skulle finde på at spørge til, hvad dknyt ønsker sig til sin 10 års fødselsdag, er svaret: afskaffelse af al offentlig støtte til medierne. Vi ved selvfølgelig godt, at ønsket er urealistisk. En årlig donation på mere end seks milliarder kroner til de udvalgte kan ikke bare afvikles. Så ønsket til det nye folketing må blive en konkurrencemæssig ligestilling, hvor de gamle mediehuse ikke modtager offentlig støtte på bekostning af nye medier.

Det vil gavne ikke bare dknyt, men også mange andre nye medier, der alle arbejder hårdt på at styrke mangfoldigheden i medierne.