Kørsel med særtransporter kræver i dag tilladelse på tilladelse, inden de tunge vognsæt kan sendes afsted mod deres destination. Mange kommuner har nemlig ikke været særligt flinke til at få kortlagt deres gamle broer og vejnet, lyder det fra Dansk Erhverv.

- Vi ved ikke, hvad vejene kan holde til. Det betyder, at det skal man ud og vurdere for hver rute. Her ville det være rigtig smart, hvis vi kunne se oplysningerne i en central database, der for hver vej i Danmark indeholdt oplysninger om, hvor meget belastning de kunne klare - det ville være drømmescenariet, siger Jesper Højte Stenbæk, der er fagchef for transport og infrastruktur hos Dansk Erhverv.

De store statsveje er klassificeret hos Vejdirektoratet, men særligt i landkommunerne halter det med at få klassificeret vejnettet, siger fagchefen.

For erhvervslivet drejer det sig om at skulle bruge så få ressourcer som overhovedet muligt på at komme i gang med opgaver.

Derfor vil det lette gevaldigt, hvis entreprenører og vognmænd ikke skal bruge kræfterne på at søge tilladelser, ligesom ventetiden på tilladelserne også vil gøres mindre, forklarer Dansk Erhverv.

Tilladelse på tilladelse

De særlige transporter sørger til daglig for at holde liv i både offentlige såvel som private anlægsopgaver.

- Der, hvor det rigtigt bliver et problem, er, når der skal arrangeres kørsel med særtransporter, som er højere eller længere end almindelige lastbiler. Eksempelvis vindmøllevinger, store gravemaskiner og tunge elementer til byggeri, fortæller Jesper Højte Stenbæk.

Den manglende information om klassificeringer betyder, at virksomhederne er nødt til at søge tilladelse på tilladelse, inden lastbilerne triller ud på vejene.

- Virksomhederne kan enten få en enkeltstående tilladelse for én given gravemaskine på et bestemt tidspunkt og så tilbage igen af politiet. Kan politiet så give lov til det? Det kan de først gøre, når har spurgt kommunen, siger Jesper Højte Stenbæk og fortsætter:

- Hvis man nu havde et system, der rummede informationer og klassifikationer på de kommuneveje, der blev brugt oftest, som kunne ses i et database-system, så ville det være så meget nemmere rent administrativt.

Landkommunerne halter

Ifølge Dansk Erhverv starter og slutter problemet med de manglende klassificeringer hos kommunerne.

- De store statsveje er klassificeret og registreret af Vejdirektoratet, og alle kan se, hvad de kan holde til, og der kan man som regel køre. Men hvis man skal ud på en kommunevej, der ikke er klassificeret, så skal der søges tilladelse hos den pågældende kommune, siger han.

Udgifterne til eventuelle vejklassifikationer er givet godt ud for kommunerne, fordi det er med til at gøre den enkelte kommune attraktiv for virksomhederne, når det drejer sig om at placere investeringer. Derudover vil klassifikationerne heller ikke gøre kommunerne mindre attraktive, når det drejer sig om kunne tiltrække nye virksomheder, mener Dansk Erhverv.

- Der er kommuner, der har styr på det her, og der er mange, der ikke har. De fleste har ikke. Det, der i særlig grad kan være problemet, er ved de ældre broer. I et stort omfang er det landkommunerne, der har problemerne, og det er selvfølgelig også, fordi de har rigtig, rigtig mange af de her veje, som der normalt ikke er den store trafik på, siger Jesper Højte Stenbæk og afslutter:

- Esbjerg er en af de kommuner, der har været rigtig god til at lave sin infrastruktur, sådan at det virker. Det giver jo også lidt sig selv, fordi Esbjerg er hovedstad for vindmølleudskibning og etablering i Nordsøen.