Folk – særlig børnefamilier – flytter væk fra de mindre byer, og små skoler og daginstitutioner i yderområderne må lukke. Det ved vi godt allesammen, og langt størstedelen af os synes, at det er trist at se, at lokalområderne bliver affolkede og kommuner bliver nødsagede til at lukke blandt andet skoler og daginstitutioner. Måske skulle man prøve at se det fra et konstruktivt perspektiv? Det både kan og bør vi, mener jeg.

Det er aldrig sjovt at skulle lukke en daginstitution. På den ene side ville jeg ønske, at vi kunne bevare alle de små daginstitutioner til glæde for de børn og voksne, der bruger en stor del af deres tid og energi dér.

På den anden side er det vigtigt, at vi bruger pengene rigtigt. At bruge pengene rigtigt på daginstitutionsområdet er at sikre så god trivsel, udviklingsrammer og læringsaktiviteter for børnene som muligt. Og vi må se i øjnene, at børnehaver og vuggestuer kan blive så små, at det påvirker kvaliteten negativt. Det dur ikke.

Mange kommuner har udfordringer med små daginstitutioner i yderområderne – det har de haft i flere år. Der skal træffes svære beslutninger om noget så vigtigt som børnenes hverdag og udvikling i en afgørende alder. Men når jeg ser på det kommunale landskab og taler med mine kommunalpolitiske kolleger, bliver jeg både imponeret og inspireret over nogle af de beslutninger og tiltag, som de tager i en svær tid.

En af de kommuner, der har brugt den negative udvikling i den kommunale børnebefolkning konstruktivt, er Halsnæs Kommune. De har udsigt til et fald på over 20 procent i antallet af 1-5-årige fra 2013 til 2014. Men de har brugt deres viden om nedgangen som en mulighed for at starte på en frisk og udvikle de fysiske rammer i deres daginstitutioner.

Det var en både svær og – særlig blandt daginstitutionsforældrene – upopulær beslutning, som Børne- og Ungeudvalget traf, da de i 2010 besluttede at omlægge seks mindre dagtilbud til to store i Hundestedområdet. Hundested Børnehus er en eksemplarisk integreret institution bygget efter alle kunstens indeklimaregler, så lyd, varme og CO2-koncentration ikke får pædagoger og børn til at dejse om efter frokosten. Der er gode udearealer, græs på taget og masser af rum og kroge indendørs, så børnene kan lege i de små børnegrupper, som er så afgørende for deres trivsel og udvikling. Og vigtigst: Børn, medarbejdere og forældre er glade! Jeg må sige, at jeg da er stolt af, at det var en SF’er, der var formand, da ideerne blev udviklet og beslutningerne truffet.

Når det er sagt, overlader vi – i SF – ikke yderområderne til sig selv. På Christiansborg har SF netop fremsat og fået vedtaget et beslutningsforslag om en handleplan til styrkelse af yderområderne. Vækst – særlig den grønne – flere arbejdspladser, bioøkonomi, adgang til velfærdsydelser, bedre kommunal udligning og forbedrede finansieringsmuligheder ved køb og salg af ejendomme er nogle af de ting i handleplanen, der skal forbedre rammevilkårene for vores yderområder.

I SF mener vi, at vi skal flytte det mangeårige negative fokus på yderområderne og se på de mange fantastiske sider af livet på landet. Så der er rigtig god grund til at være konstruktiv – skuden kan vendes, hvis både Christiansborg og kommunerne vil!