I disse dage er det ét år siden, at der var valg til landets 98 kommunalbestyrelser og byråd. Væsentligt ved valget i fjor var, at vi rent faktisk med fælles hjælp fik løftet stemmeprocenten markant. Regeringen, KL og Danske Regioner gik sammen om kampagnen ’Tænk dig om før du ikke stemmer’, ligesom der blev søsat en lang række initiativer landet over, der havde det til fælles, at flere sofavælgerne skulle ned i stemmeboksen.

Og operationen lykkedes. Resultatet var som bekendt, at stemmeprocenten til kommunalvalget steg fra 65,8 procent i 2009 til 71,9 procent i 2013. Altså en stigning på over 6 procentpoint og dermed den højeste stemmeprocent til et kommunalvalg i 32 år – hvis man ser bort fra 2001, hvor kommunal- og folketingsvalget faldt samme dag.  Men hvorfor er det så vigtigt med en høj stemmeprocent? I juli 2014 udtalte næstformanden i Dansk Folkeparti, Søren Espersen, eksempelvis, at han var ”fløjtende ligeglad med, om stemmeprocenten ved danske valg og folkeafstemninger er høj eller lav”.

Jeg er lodret uenig med Dansk Folkeparti! Jeg mener, at et velfungerende demokrati er selve grundlaget for det samfund, som vi lever i. Og en vigtig forudsætning for et stærkt og velfungerende demokrati er en høj valgdeltagelse. En høj valgdeltagelse øger nemlig den demokratiske legitimitet og sikrer, at folkestyret bliver så repræsentativt som muligt. Derfor skal man ikke være ”fløjtende ligeglad” med stemmeprocenten – tværtimod.

En høj stemmeprocent kommer ikke af sig selv. Vi må derfor ikke hvile på laurbærrene ovenpå det gode resultat i fjor og tro, at det er gjort med det.

Vi skal fortsætte med at udvikle og styrke vores demokrati. SR-regeringen har derfor taget initiativ til at evaluere sidste års kommunalvalg. Det arbejde er nu gjort, og på den baggrund fremlægger regeringen derfor i denne folketingssamling forslag til ændringer af valgloven, som skal styrke det lokale demokrati yderligere.

Sammen med Folketingets partier drøfter vi blandt andet muligheden for at åbne valgstederne tidligere om morgenen, så folk kan nå at stemme inden arbejdstid. Og vi drøfter håndteringen af brevstemmer og en modernisering af kravene til stiller- og kandidatlister.

Planen er, at vi efter drøftelser med de øvrige partier kan fremsætte ændringerne til valgloven først i det nye år. I så fald er det ikke første gang, at vi forbedrer valgloven og styrker demokratiet. Vi har siden 2011 også sikret bedre tilgængelighed, så flere får lettere og bedre adgang til at afgive deres stemme. Vi har nemlig indført, at der i dag minimum skal være ét handicapvenligt afstemningssted i hver kommune. Dermed er personer med handicap og nedsat førlighed ligestillet med resten af befolkningen.

Vi har også gjort det muligt for nye partier at indsamle deres vælgererklæringer digitalt. Vi fjerner bøvlet. Det må nemlig ikke være processen i sig selv, der bliver en unødig barriere for opstillingen af nye partier.  Årsdagen for kommunalvalget er en god anledning til at huske hinanden på, at vi ikke må tage vores demokrati for givet. Det er vigtigt, at vi holder demokratiet levende. Det er derfor vigtigt, at vi fortsætter arbejdet med at udvikle og styrke demokratiet, så vi også næste gang i 2017 kan opleve en øget stemmedeltagelse ved kommunalvalget.