Hvor stort er behovet for at gentænke landsbyerne i Danmark?

Der er et kæmpestort behov. Der er lavt sat mellem 60.000 og 100.000 tomme huse, og der kommer mange flere de næste år. Og vi har en funktionstømning af mange landsbyer: Skolen lukker og købmanden flytter. Det er en helt anden struktur, som vi skal se i øjnene og arbejde med fremover, så der er et virkelig stort behov for at gøre noget.

Hvorfor er udviklingen i landsbyerne problematisk?

Det største problem er, at der er nogle mennesker, som er stavnsbundet i en tilværelse, som ikke er særlig rar i øjeblikket her og nu. Mange ældre mennesker har fået meget langt til købmanden, deres sociale netværk forsvinder, og de har svært ved at transportere sig til nogle steder, hvor der sker noget. Og hvis de tænker, de gerne vil flytte til et sted, hvor der sker noget, så kan de ikke flytte, fordi de ikke kan få solgt deres bolig. Det synes jeg er det allerstørste problem.

Og så er der et problem omkring vores kulturarv. Nogle af de her landsbyer har jo mange hundrede år på bagen og fortæller en historie om, hvad Danmark er for et sted, som det også vil være problematisk bare at fjerne fra landkortet.

Hvad kommer der til at ske, hvis vi ikke gør noget?

Jeg tror, at det, der kommer til at ske, er, at vi får nogle vinder- og taberlandsbyer.

Taberlandsbyerne, synes jeg også, vi har et ansvar som samfund for at gå ind og støtte.

Det er let nok at støtte vinderne og sige, at  her er masser af lokale ressourcer at give til de lokale netværk for at styrke dem. Så får man de solstrålehistorier, som vi alle kender, og som er rigtig gode. Det er sværere at tage fat om taberlandsbyerne og få dem afviklet eller sørge for, at de har en rimelig fremtid.

I hvor høj grad vil vi se landsbyer, der simpelthen ikke kan overleve, i fremtiden?

Det bliver mange. Vi har været ude at sige, at mindst 100 landsbyer forsvinder, men jeg tror i virkeligheden, det bliver flere. Men vi har ingen sikre tal og undersøgelser på det.

Hvad bliver det vigtigste for landsbyerne at kunne i fremtiden?

Det allervigtigste bliver, at de har nogle netværk, hvor de selv kan skabe noget værdi. Det er ikke noget, de skal vente på kommer udefra. Og så tror jeg, at adgangen til naturen er vigtig. At værdsætte de naturværdier, man har, det er super vigtigt, fordi man godt kan blive fristet til at lave endnu en udstykning til en grund med den bedste udsigt, men hvis den spærrer for de andre, så ødelægger man deres adgang til naturen, så man skal virkelig tænke over det. Og der er virkelig noget ved at arbejde med det, for der er mange af de her landsbyer, der har dårlig adgang til naturen. Hvor det eneste, man kan, er, at gå en tur langs hovedvejen.

Hvad er kommunernes rolle?

Det, kommunen i høj grad skal, er, at gøre det helt klart, hvilke områder og byer de har tænkt sig at satse på og forpligte sig til at understøtte dem ved at opretholde tilbud som børnehaver, folkeskoler og fritidstilbud, så beboerne ved, hvad fremtiden bringer.

Lige nu ved ingen rigtig, hvor de tør investere, så mange af dem, der gerne ville investere, afholder sig fra det, fordi de ikke ved, hvor den næste skole lukker, og fordi de risikerer at købe en bolig, som bliver meget sværere at skille sig af med. Hvis kreditforeningerne havde nogle mere klare strategier fra kommunerne, kunne de i højere grad give lån dér, hvor man tror udviklingen vil ske.