Måske glemmer vi det indimellem, men demokratiet er heldigvis andet end de konstitueringsaftaler, exitpolls, stemmebokse og valgløfter, som fylder vores samtaler i forbindelse med valghandlinger. 

Demokratiet er faktisk meget mere end det, der foregår i byrådet, Folketinget og andre formelle politiske sammenhænge.

Demokratiet er også, når træneren spørger ungdomsspillerne til råds om næste træning. Det er kompromiser om forsamlingshusets økonomi. Det er castingen af rollerne i byens sommerrevy.

For hverdagsdemokratiet lever i de lokale fællesskaber og foreningslivet, hvor medlemmerne hver eneste dag tager ansvar, træffer beslutninger, lærer at håndtere uenigheder og går sammen om at finde en vej frem.

Det er vores engagement i civilsamfundet, der træner os i at forpligte os overfor hinanden og fællesskabet. Det fungerer kun, når vi møder op, deltager og tager ansvar, og det er vigtige værdier, som vi skal give videre til de næste generationer.

Det er også i civilsamfundet, vi møder mennesker, som ikke er præcis som os selv. Mennesker fra andre generationer og kulturer end os selv. De møder opbygger tillid, skaber forståelse for hinanden og er med til at gøre polariseringen mindre. Et stærkt civilsamfund er både et stærkt forsvar mod dem, der vil splitte os, og et stort bidrag til vores demokrati.

Det både kan og skal vi være stolte af, men vi bliver også nødt til at sikre os, at hverdagsdemokratiet bliver passet og plejet. For ellers risikerer vi at miste de fællesskaber, hvor demokrati og medborgerskab hver eneste dag bliver udlevet.

I kommunerne gør vi hver dag, hvad vi kan for at styrke hverdagsdemokratiet. Det gør vi, når vi stiller svømmebaner til rådighed for svømmeklubberne. Det gør vi, når vi laver arrangementer på bibliotekerne. Og det gør vi, når vi styrker foreningerne i udsatte boligområder.

Det gør vi, fordi det er vigtigt. Det er en kommunal kerneopgave at sikre, at danskere i hele landet har mulighed for at mødes i fællesskaber og øve sig i at være uenige, finde kompromiser og planlægge sammen.

Men rammerne er ligegyldige uden foreningernes frivillige, og dem skylder vi en stor tak. Tak for at tage ansvar. Tak for at ville noget med jeres lokalsamfund. Tak, fordi I stiller op.

Frivilligt arbejde kan være en kæmpe opgave, særligt når bureaukrati og rigide regler fylder for meget. For de fleste frivillige ligger engagementet og motivationen ikke i papirarbejdet, men i aktiviteterne, i fællesskabet og i at gøre noget for andre.

Så når foreninger peger på for meget bureaukrati og papirarbejde, skal det tages alvorligt. Vi skal pleje det frivillige engagement. Derfor mener jeg også, at civilsamfundet er en vigtig stemme i vores fælles samtale om et styrket demokrati. Vi skal sikre tidssvarende rammer for foreningslivet, og vi skal prioritere området politisk.  

Hvis vi vil bevare et levende demokrati, skal vi pleje de fællesskaber, hvor demokratiet leves.