I denne uge samles kommunalpolitikerne til det årlige Børn og Ungetopmøde. Årets tema er trivsel og stærke børnefællesskaber – og lige netop det tema er mere relevant end nogensinde før. 

Undersøgelse på undersøgelse bekræfter, at børn og unge mistrives i hidtidig uset grad. Vi befinder os midt i en trivselskrise.

Derfor er der i den grad brug for en snak om, hvordan vi som samfund får knækket kurven. Og den opgave spiller kommunerne en kæmpe rolle i. 

Sammen med Mandag Morgen udgav vi i DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd i sommeren 2022 en undersøgelse af unges frirum.  Undersøgelsen sætter tyk streg under at alt for mange unge kæmper for at finde frirum i ungelivet.

De fleste unge har det heldigvis godt, men knap hver tredje ung oplever ofte eller hele tiden at føle sig presset af egne og andres forventninger. Og mere end hver anden ung føler i høj eller meget høj grad, at de skal præstere noget særligt for at være god nok. Det er særlig i skolen, at de føler sig pressede. 

En lomme i hverdagen

Men frirummet udgør en lomme i hverdagen, hvor vi oplever at kunne løsrive os fra tanker om andres forestillinger og krav til os. 

Et frirum kan tage mange former. Det kan være at løbe en tur, tage til fest eller at gå til spejder. Nogen finder frirum i fællesskabet og andre alene. 93 pct. af de unge, der er aktive i en forening, ungdomsklub eller organisation, oplever det som et frirum. 

Unge beskriver frirum med ord som afslappet, tryghed, bekymringsfrit og sjovt. Som et sted man kan være til stede uden at skulle præstere noget særligt og hvor man ikke er bange for at gøre eller sige noget forkert.

Langt de fleste unge oplever frirum i hverdagen, men der er stadig knap en fjerdedel (23 pct.) af unge, som ikke har haft følelsen af frirum den seneste uge. I december udgav Vive en rapport, der viste, at børn og unge i dag er markant mindre sammen med deres venner fysisk, end man var for blot få år siden. Blandt de syvårige er andelen, der er sammen med venner flere gange om ugen, faldet fra 54 pct. i 2009 til 28 pct. i 2021. 

Brug for at få flere ind i foreningslivet

Det ser jeg ærligt talt som et ret stort faresignal. Børn og unge har brug for forpligtende fysiske fællesskaber, hvor de kan prøve sig selv af, udvikle sig og få venner. Et sted, hvor det er normalt også at fejle, og trygt når man gør det sammen med andre.

Det er det, vi tilbyder i det frivillige foreningsliv. Vi tilbyder fællesskaber, hvor man har værdi, fordi man er med, og ikke fordi man kan noget særligt. Hvor vi beskæftiger os med noget, der er større end os selv i fællesskab med andre.

Men vi har brug for at få flere børn og unge ind i foreningslivet. For der er alt for mange, der går direkte hjem fra skole, hvorefter de fordriver eftermiddagen med Tik Tok og computerspil. Det er der sådan set ikke noget galt i, og de digitale fællesskaber kan enormt meget. Men langt de fleste har brug for fysiske fællesskaber for at trives.

På Børn og Ungetopmødet er særligt det institutionelle fritidsliv på dagsordenen. Det er vigtigt at have et godt institutionelt fritidsliv, men jeg håber også, at kommunerne vil diskutere, hvordan man kan styrke og lette adgangen for unge til foreningslivet. Ligesom vi skal styrke broen mellem klubben, ungdomsskolen og vores mange lokalforeninger. For det er lige netop dér, at børn og unge finder frirum i hverdagen. 

Derfor håber jeg, at I vil huske, at der i jeres kommune er et væld af foreninger, som hver dag arbejder for at styrke trivslen og den demokratiske dannelse hos børn og unge. Jeg håber, at I vil inddrage dem i jeres arbejde og at I vil styrke deres fællesskaber. For foreninger og fællesskab er et af de bedste midler mod mistrivsel.