En af de største flygtningekatastrofer i historien har ifølge Dansk Røde Kors sendt 59 millioner mennesker i verden på flugt, og alene krigen i Syrien har jaget 11 millioner mennesker fra hus og hjem, mens det gælder 2,5 millioner irakere.

En del af disse flygtninge kommer til Danmark, men til hvilke udsigter?

Ser man på ikke-vestlige flygtninge og indvandrere, som har været her i landet i en årrække, tegner der sig et dystert billede. For historien viser, at integrationen langtfra kører som en velfungerede maskine.

Beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke vestlige indvandrere var ifølge Danmarks Statistik i november 2013 på knap 48 procent, mens den for personer med dansk oprindelse var på knap 74 procent. Altså et gab på 26 procent.

Arbejde er afgørende

Adgang til arbejdsmarkedet er en helt afgørende del af at få foden indenfor i Danmark. Det er her, sproget for alvor bliver udviklet; her man får et netværk og møder dansk kultur og får en dansk referenceramme.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

Og vi bør gøre vores yderste for at få nyankomne flygtninge og indvandrere ud i virksomhederne hurtigst muligt, for erfaringen viser, at netop nyankomne besidder en gejst og et gåpåmod, som bør udnyttes, inden det forsvinder. For jo længere tid parkeret på sidelinjen, jo sværere er det at komme i job.

Integrationen på arbejdsmarkedet er desværre – mildt sagt – en succes med begrænsninger. Som en undersøgelse fra LG Insight viser, handler det blandt andet om, at de mest effektive veje ind på arbejdsmarkedet, for eksempel løntilskud, ikke tilbydes nær så ofte til ikke-vestlige indvandrere som til ledige af dansk oprindelse.

Vi kender kuren ...

Og det på trods af, at en anden undersøgelse, denne gang fra KORA, viser, at privat løntilskud bringer ledige ikke-vestlige indvandrere hurtigere – og til dels også bedre – i beskæftigelse end andre ordninger.

Ydermere viser erfaringer med branchepakker i blandt andet Vejle, hvor flygtninge og indvandrere opkvalificeres til de jobåbninger, der er, at disse har vist sig som en effektiv døråbner til arbejdsmarkedet selv for nyankomne, der ikke kan tale dansk.

… men bruger den ikke

Vi ved altså allerede, hvad der virker, men vi praktiserer det bare ikke.

Den utilsigtede forskelsbehandling sker ikke af ond vilje, men afslører et behov for, at medarbejderne i kommunerne og i jobcentret skal trænes til at få arbejdsmarkedsfokus mere ind i integrationsindsatsen.

Opgaven venter på kommunerne

Kommunerne står over for en integrationsopgave, som skal tages meget alvorligt.

I de fire første måneder af året har Danmark modtaget 2.110 ansøgninger om asyl, mens tallet for hele sidste år var 14.710. Det viser en opgørelse fra EU’s statistikkontor Eurostat.

Det er disse mennesker på flugt, som kommunerne nu og her skal ruste sig til at tage imod, og vi skal sikre, at det ikke går de nyankomne så galt, som det er sket tidligere.

Det kræver, at de medarbejdere i kommunerne, som har direkte kontakt til flygtninge og indvandrere, er klædt godt på og har de rigtige redskaber til at tage imod og hjælpe.

Cabi har sammen med Integrationsnet, Center for Udsatte Flygtninge, LG Insight og Foreningen Nydansker netop lanceret efteruddannelsen bedreintegration.nu. Det er en efteruddannelse, som giver kommunale frontmedarbejdere de rette værktøjer til at løfte integrationsindsatsen. Vores mål er, at 800 kommunale medarbejdere får en faglig opdatering, og over 250 er allerede tilmeldt. Det siger lidt om behovet derude.

Vi skal sørge for, at de kommunale medarbejdere kender lovgivningen for nyankomne flygtninge og har de rette kompetencer til at identificere særlige behov. Har den nyankomne for eksempel et krigstraume, er det et element, der skal gribes fat i først.

Da flygtninge og indvandrere ofte har kontakt med mange forskellige myndigheder, er det samtidig vigtigt at arbejde med, at myndighederne bliver langt bedre til at arbejde sammen på tværs og koordinere sagerne. Det er af afgørende betydning, at eksempelvis læger, jobcentret, socialforvaltningen og familieafdelingen udveksler oplysninger og arbejder i samme retning. Også denne tværfaglige tilgang er en del af uddannelsen.

For de flygtninge og indvandrere, der har været her en årrække og står udenfor arbejdsmarkedet, er opgaven en anden, men langtfra mindre kompleks. Det er mennesker, som i mange tilfælde har mistet motivationen og troen på sig selv. Og ofte skal en ny arbejds-identitet bygges op helt fra bunden.

Også her stiller det store krav til, at kommunen er dygtig til at koordinere godt internt og sikre gode overgange, når sagen skal videre fra én instans til en anden.

Flygtninge og indvandrere er mennesker, som for alles skyld bør blive godt integreret. Det er både menneskeligt og samfundsøkonomisk det eneste holdbare. Men der er brug for nytænkning i kommunernes integrationsindsats, hvor der i langt højere grad fokuseres på arbejdsmarkedet. Uanset om der er tale om nyankomne flygtninge eller indvandrere, der har været her en årrække.

Cabi er et selvejende videns- og netværkshus under Beskæftigelsesministeriet. Cabi indsamler, udvikler og formidler metoder, viden, værktøjer og inspiration, så jobcentre og virksomheder klædes på til at agere i praksis for at styrke det rummelige arbejdsmarked og den aktive beskæftigelsesindsats.