Venstre afviser at støtte forslag til ny solcelleordning

Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt siger nu klart nej til at bakke op om klima- og energiministerens nye støtteordning. Vi støtter ikke lovgivning med tilbagevirkende kraft, er forklaringen

vedvarende energi

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

I løbet af ugen har der været massiv kritik af regeringens forslag til nye støtteregler for solceller, som beskyldes for at forringe forholdene markant for de nuværende solcelleejere.

Nu møder forslaget også kritik fra Venstre, der klart afviser at bakke op.

- Vi er modstandere af lovgivning med tilbagevirkende kraft, og der er en ting, der er stensikkert: Vi vil ikke være med til at hæve forsyningssikkerhedsafgiften eller PSO, siger energiordfører Lars Christian Lilleholt til dk-teknik. Han har tidligere afvist at udtale sig om forslaget, men har nu valgt at tage bladet fra munden med en udmelding, som ikke til at tage fejl af.

Løber baglæns
Sommeren og efteråret igennem har klima- og energiminister Martin Lidegaard afvist, at solcelleejerne skulle frygte at der blev lavet lovgivning på området med tilbagevirkende kraft. Men i regeringens forslag fra denne uge bliver værdien af solcelleejernes el-produktion reduceret til en tredjedel over 15 år.

Nu gælder der en nettomålerordning, som betyder, at måleren løber baglæns i hele anlæggets levetid, som er på minimum 25 år. Det gør, at ejerne slipper for bl.a. at betale regningen for strøm og afgifter af deres eget elforbrug. Regeringens nye forslag indebærer, at den afgiftsfri periode på 25 år eller mere ændres til 10 år for alle solceller, der er opsat i indeværende år, mens ældre solceller 'slipper' med en nedjustering til 15 år.    

Venstres afvisning af forslaget om at ændre den afgiftsfri periode gør det nu svært for regeringen at få alle forligsparter med på vognen.

Ikke et komma
Lars Christian Lilleholts anbefaling er, at rammevilkårene skal gælde i den samlede levetid for det enkelte anlæg. 

- Det går ikke, at man forringer vilkårene for dem, der har solceller i dag, og som har investeret i tillid og tiltro til, at de rammevilkår, som de købte under, var gældende - både i forhold til de skattemæssige regler, men også i forhold til det tilskud, som gjaldt på tidspunktet for investeringen, siger Lars Christian Lilleholt.

Det bekymrer også energiordfører Villum Christensen, at regeringen overvejer at gennemføre en lov med tilbagevendende kraft.

- Jeg kan under ingen omstændigheder være med til, at der bliver ændret så meget som et komma i de forudsætninger, som lå til grund for investeringerne, siger Villum Christensen. 

Hamrende uretfærdigt
Alene i går modtog han mellem 20 og 25 e-mails fra bekymrede borgere, der blandt andet var bange for, at de havde sat deres efterlønspenge det forkerte sted. De føler nu, at de bliver straffet for at have handlet efter regeringens egne anvisninger.

- Det er hamrende uretfærdigt, og der må regeringen være voksen nok til at sige, at hvis man har været for generøs, så må man gerne se fremad og ændre forholdene, men man kan saftsuseme ikke tillade sig at gå tilbage, siger Villum Christensen.  

Liberal Alliance står som eneste parti i Folketinget uden for forårets energiforlig, og Villum Christensen er derfor heller ikke blevet inviteret til forhandlinger om det nye solcelleforslag.

Et politisk spørgsmål
Martin Lidegaard mener ikke selv, at forslaget lægger op til lovgivning med tilbagevirkende kraft. 

- En del har spurgt, om jeg mener, vores forslag lægger op til lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det mener jeg ikke. Ifølge Gyldendals encyklopædi er 'tilbagevirkende kraft' det forhold, at en regel i en lov eller anden retsforskrift skal gælde for handlinger, der er foretaget før reglens ikrafttræden. Uden for begrebet tilbagevirkende kraft falder de tilfælde, hvor den nye regel finder anvendelse på bestående retsforhold, men kun for fremtiden, skriver ministeren på sin facebook-profil.

- Den sidste sætning er vigtig. Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at folk skal have en rimelig ordning, der gør det muligt at afdrage og tjene på deres investering. I sidste ende er det et politisk spørgsmål, hvad der er rimeligt -både over for dem, der har investeret og over for dem der ikke har, men skal finansiere den fremtidige ordning, afslutter Martin Lidegaard.  

Fakta
Ud over kritikken fra Folketingets parter har forslaget fået en hård medfart fra mange forskellige sider i ugens løb. Dansk Energis direktør Lars Aagaard har kritiseret det for at give elselskaberne en dobbeltregning, solcelleforhandlere har kaldt forslaget ’løftebrud’ og det Økologiske Råd mener, at det er et skridt mod et ’stupid’ frem for ’smart grid’ og et uintelligent el-net.  

PSO er forkortelsen for Public Service Obligation, der bruges til forskning og udvikling samt tilskud til miljøvenlig elproduktion - blandt andet solceller.

 

Energi & forsyning

Tilmeld dig nyhedsbrevet