Der tegner sig mere og mere et billede af, at dansk politik i fremtiden får en ny stor værdipolitisk dagsorden. Det udlændingetema, som ellers i mange år har haft hovedrollen i værdidebatten, er så gennemtygget, at det ikke rigtig optager den brede del af befolkningen mere. Sager om grænsekontrol, burka-forbud og pointsystem har i manges øjne nærmest givet udlændingedebatten et komisk skær. Da der samtidig er kommet en række grundlæggende samfundsproblemer - arbejdsløshed, nedskæringer og dårlig økonomi – der optager folk, er det efterhånden kun en håndfuld ’professionelle’ debattører og deres hangarounds, der orker at forsætte udlændingedebatten.  

Finanskrise-dyder 

Den nye værdidebat, som er begyndt at folde sig ud, handler om dyder under finanskrisen, og hvem der har ansvaret for, at pengekassen er gabende tom. Carina-sagen er det tydeligste eksempel på den nye værdidebats fremmarch, og på, hvor mange glohede debatflader, den nye dagsorden indeholder. Carina-sagen handlede jo om meget mere end en SF-politiker, der kvajede sig i valg af cases i forsøget på at få afklaret, om der findes fattige eller ej i Danmark. Sagen handlede meget hurtigt om ret og pligt og om, hvorfor pisken ikke svinges hårdere over for folk, der er på offentlige ydelser. I kølvandet på disse spørgsmål, kom der også debatflader, der tog afsæt i, om det overhovedet kan betale sig at arbejde, og om, hvorfor nogle mennesker i den grad bliver marginaliseret fra den øvrige del af samfundet. 

Men den nye værdidebat rummer endnu flere nuancer og perspektiver. Statsministeren berørte dem sporadisk i sin nytårstale, både da hun talte om betydningen af fællesskaber, og da hun opfordrede til mere mådehold på chefgangene. For selvom den nye værdidebat indtil nu mest har handlet om problemerne og samfundsomkostningerne, som de nederste på den sociale rangstige skaber, ligger der også en række debatflader, som berører middelklassen og finansfolkene. 

Ret og pligt

I flere lande omkring os er der en voldsom vrede hos store grupper af lønmodtagerne, fordi de mener, at den krise-regning - der er skabt af grådige finansfolk – lander på deres bord. Det har medført demonstrationer, protest­bevægelser og strejker. I Tyskland er hardcore konservative tænkere stærkt bekymrede over den måde, bankerne opfører sig på. Særligt tendensen med, at bankerne udnytter globaliseringen til at forsøge at score nogle hurtige gevinster, og, når lommerne så er tomme, tager hjem til nationalstaterne for at tanke penge op, bekymrer dybt ind i de borgerlige rækker. 

Med den trængte økonomiske situation, der kommer til at præge dansk politik de næste par år, vil der med garanti også komme mere fokus på disse aspekter. For selv om politikerne i øjeblikket hellere vil tale om ’pisk’ til kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse, kommer der også fokus på den grådighed, der har været i dele af toppen af erhvervslivet. Når livremmen for alvor begynder at stramme hos skolelæreren, politibetjenten, pædagogen og andre hårdt arbejdende danskere, er der også mange, der vil finde det interessant at debattere de astronomiske lønninger, aftrædelsesordninger og bonusordninger, som bliver givet til nogle erhvervsfolk. 

Ingen ejerskab 

Overraskende nok er der ikke nogen politikere, der har formået at sætte sig tungt på den nye form for værdidebat. Ud over Joachim B. Olsens lucky punch og Özlem Cekics vildskud er det småt med politikere, der har forsøgt sig med offensive tiltag på området. Indtil videre er det mest blevet til de sædvanlige tomme floskler om, at det skal kunne betale sig at arbejde, at man skal yde, før man kan nyde, og at vi alle må bidrage til at få landet ud af krisen.  

Et mere seriøst forsøg på at sætte sig på den nye dagsorden og frame den på en bestemt måde har hverken regeringen eller oppositionen foretaget. Og det kan undre, for Dansk Folkeparti – der i mange år nærmest har haft ejerskab på udlændingedebatten - har ellers vist, hvad man kan få ud af at sætte sig tungt på en stor værdipolitisk dagsorden. I en tid, hvor flere af partierne mangler projekter og vælter rundt i den ene møgsag efter den anden, vil det være oplagt at forsøge sig med en koordineret offensiv på den nye værdipolitiske dagsorden. Men mest af alt vil det være oplagt at kaste sig ind i den nye værdidebat, fordi den har betydning og konsekvenser for mange folk – hvad enten man er arbejdsløs, kontanthjælpsmodtager, lønmodtager eller finansdreng!