Kommunen.dk
MENU

“Velfærdsmassakre er blevet en slidt traver”

“Velfærdsmassakre er blevet en slidt traver”

Hvis kommuner stikker for meget ud, må centralmagten gribe ind, mener Hans Kristian Skibby (DF), der tager afstand fra populistisk snak om massakrerede og udsultede kommuner.

Det kræver abonnement at læse denne artikel.

”Der skal være ret til forskellighed, men ikke ret til spekulation,” siger Hans Kristian Skibby, kommunalordfører i Dansk Folkeparti, da Kommunen møder ham til en snak om partiets kommunalpolitiske ståsted. Og selvom samtlige partier slår på, at de ønsker et stærkt decentralt styre, så sætter Dansk ­Folkeparti hjertesagerne øverst:
”Da det kom frem, at nogle kommuner tog næsten tre gange mere for maden til de ældre som andre, var vi nødt til at gribe ind og sikre et max-loft. Den var for eksempel helt gal i Egedal, hvor døgntaksten var eksploderet og blev ved at stige. Og her siger vi altså, at friheden ikke skal have lov til at drive rov på bestemte gruppers økonomi.”
Men hvorfor var det ikke en kamp, man måtte tage internt i Egedal Kommune?
”Fordi vi fik mange henvendelser fra borgere, der spurgte, hvorfor de skulle betale dobbelt så meget som i nabokommunen. Og der skal være noget tilbage af pensionisternes rådighedsbeløb, når plejehjemsplads og ældrebolig er betalt,” siger Hans Kristian Skibby og peger på, at Folketingets kiggen kommunerne over skulderen ikke er anderledes, end når EU kræver, at Danmark retter ind. 
Samme budskab fremgår af partiets arbejdsprogram, hvor der står, at man er klar til at ændre på, hvilke serviceopgaver kommunerne i fremtiden skal have ansvar for, hvis der bliver for uens serviceniveau kommunerne i mellem.
Udover arbejdet i Folketinget sidder Hans Kristian Skibby også i byrådet i Hedensted Kommune, hvor han er viceborgmester og medlem af økonomiudvalget. Hans lokalpolitiske karriere rækker helt tilbage til 1998 i Tørring-Uldums byråd. Og det er atypisk for en DF’er, for partiet har siden stiftelsen i 1995 ikke haft stort held med at forankre sig lokalpolitisk. Dog skete der fremskred ved sidste kommunalvalg, hvor flere af Dansk Folkepartis folketingspolitikerne stillede op til byrådene, og det betyder, at partiet i dag kun mangler repræsentation i fire kommunalbestyrelser: Fanø, Ærø, Læsø og Samsø.

Interesseret i et abonnement? - klik her

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.