Varmen fosser ud af nedslidte folkeskoler
Varmen fosser ud af nedslidte folkeskoler
En stor del af varmen på de danske folkeskoler siver ud af klasseværelserne, og det kan mærkes på de kommunale budgetter. Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut kan kommunerne spare omkring 500 millioner kroner om året på el og varme med en systematisk energirenovering af folkeskolerne. Det skriver Ugens Erhverv.
Vestre Skole i Silkeborg har sparet over 80.000 kr. på varmeregningen hvert år efter skolen for fire år siden skiftede de gamle vinduer ud med nye.
I stedet for de gamle vinduer i et lag glas er Vestre Skole nu udstyret med 280 moderne lavenergivinduer. Og det kan mærkes både på indeklimaet og varmeregningen, der er reduceret med ca. 20 pct. Det svarer et sted mellem 80.000 og 90.000 kr. på et år.
Når en gammel skole kan spare så mange penge alene ved at skifte vinduer, skyldes det de senere års landvindinger inden for vinduesteknologien, siger Thomas W. Hansen, der arbejder som teknisk rådgiver for vinduesproducenten Rationel, til Ugens Erhverv.
- Vinduerne er ikke længere et sted, hvor varmen slipper ud. Moderne ruder kan tværtimod bidrage positivt til det samlede varmeregnskab, fordi de ikke bare isolerer godt, men også udnytter solens lys bedre end vinduer, der er bare 15 år gamle.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.


























