Det kommende valg har allerede fået påklistret etiketten 'efterlønsvalg' og udråbt som et talkrigsvalg mellem de røde og blås økonomiske planer. Ingen tvivl om at økonomi og efterløn kommer til at være emner, der vil fylde en del, men det er naivt at tro, at efterlønsdebatten – der allerede har været endevendt i medierne i alle leder af kanter over flere omgange – kan komme til at fylde det meste af valgkampen. Ligeledes er det også utopisk at tro, at de økonomiske planer kommer til at pryde det meste af valgkampen. Det er svært at forstille sig, at tv-journalister aften efter aften vil stå med diagrammer og lagkager og diskutere partiernes planer.

Følger 2011-valget anatomien fra de to foregående valg, vil de tre ugers valgkamp være fyldt med en masse forskellige dagsordner, der handler om meget andet end økonomi og efterløn. Forholdene på landets institutioner, skoler, uddannelsessteder, hospitaler og ældrecentre kan meget vel blive lige så store emner som de økonomiske planer. For i modsætning til den tunge økonomi indeholder disse emner menneskelige cases, som er guf for medierne. Samtidig er det også emner, der meget konkret berører borgernes hverdag i dag og i morgen og ikke først i år 2020.

Anatomien i de foregående valg har også vist, at de forskellige temaer og sager, der popper op i løbet af valgkampen, ikke kommer til at vare mere end 2-3 dage. Hastigheden i nyhedsstrømmen er så stærk, at de forskellige emner på dag 2 som regel er udtømt for nye vinkler. Det betyder, at valgkampen bliver et inferno af forskellige dagsordner, der vil stritte i mange retninger, og at der bliver meget få store fællesdagsordner. Mange af dagsordnerne vil selvfølgelig blive sat af politikerne, men interesseorganisationer, erhvervslivet og patientforeninger vil også forsøge – med rapporter, undersøgelser, tal, cases og ekspertudsagn – at sætte deres præg på valgtemaerne.

Set fra kommunernes perspektiv er den kommende valgkamps anatomi interessant. For mange af de temaer, der popper op, vil uden tvivl berøre kommunerne. Som regel vil det være med en negativ vinkling, da Christiansborg-politikerne vil have meget travlt med at flytte aben ud til kommunerne. Så de kommunale aktører kan ikke bare lægge sig tilrette i hængekøjen i de tre ugers valgkamp. Tværtimod må de nærmest være i døgnberedskab for at få rettet op på – og forsvare sig – over for de faretruende dagsordner der vil komme.

Men i de mange borgernære dagsordner ligger der også nogle muligheder. For de kommunale aktører – både de administrative og politiske – vil med mediernes 24/7 dækning og åbenlyse behov for borgernære historier og cases have mange muligheder for at få noget air-time på deres interesser, sager og personer. Der vil være enorm mange indgang i medierne til at sætte egne dagsordner og til profilere sig selv og det kan de kommunale aktører fint udnytte. Så der er mange gode grunde til at man ude i kommunerne holder et ekstra øje med valgkampen, når den engang kommer.