SR-regeringen er stadigvæk langt bagud i meningsmålingerne. Det vil faktisk kræve en helt forrygende slutspurt uden sidestykke, hvis Helle Thorning-Schmidt skal fortsætte som statsminister efter næste folketingsvalg. Men man skal aldrig sige aldrig i politik.

I 1998 førte blå blok også stort i forhold til SR-regeringen, men blev alligevel slået på målstregen. I dag er de fleste enige om at pege på Poul Nyrup Rasmussens fænomenale evner til at føre valgkampagne til sidste slutfløjt som hovedårsagen til, at regeringen kunne fortsætte. Da alle andre havde givet op, så fortsatte Nyrup med at uddele roser op og ned ad Strøget med TV-kameraerne i ryggen. Ved sidste valg troede de færreste på, at Venstre havde en chance for at kunne fortsætte på regeringsbænkene, men her viste Lars Løkke Rasmussen, at han også er bygget af noget særligt, når det gælder om at føre valgkamp. I dag er der bred enighed om, at var valgkampen i 2011 fortsat ganske få dage yderligere, så havde de blå vundet igen. Så der er ingen grund til at tro andet, end at Thorning kæmper for sin chance til allersidste sekund.

”Bomberydning”

Før en regering går ud i valgkamp, skal nogle helt grundlæggende forudsætninger være på plads. Potentielle sager, der kan poppe op og spolere valgkampen, skal enten være afviklet i tide eller parkeret til et pænt stykke til efter valget. Regeringen er i og for sig godt i gang med ”bomberydningen”. For et par uger siden besluttede skatteministeren at udskyde det stærkt kontroversielle nye system med ejendomsvurderinger til et stykke ind i næste valgperiode. Den sag skal ikke genere vælgerne her og nu.

Imidlertid kan man også komme til at udskyde en løsning på sager så langt, at det skaber nye problemer – især hvis offentligheden oplever problemer som akutte og derfor ikke forstår, at de ikke bliver løst med det samme. Det er som bekendt tilfældet i hele dagpengediskussionen, som regeringen har forsøgt at parkere i en kommission, som oprindelig skulle barsle med et nyt dagpengesystem i 2016. Deadline for kommissionens arbejde valgte Thorning så på S-kongressen forrige weekend at fremrykke til engang i slutningen af 2015.

Naturligvis skete det for at komme de mange kritikere i møde. Det ændrer dog næppe på, at sagen nok stadigvæk opleves som uløst, om end intet tilsyneladende skal ske før valget. Spørgsmålet er, om vælgerne oplever fremrykningen som et ”godt nok-svar” her og nu, eller om det bare er et forsøg på at forkorte lagringsperioden på det, der for kritikerne stadigvæk ligner et forsøg på ”syltning” af den sag, der mere end nogen anden skaber store problemer.

Ikke bare internt hos Socialdemokraterne og i regeringen, men også i forhold til partierne på venstrefløjen, der udgør SR-regeringens parlamentariske grundlag. Hvis man ser på reaktionerne på S-kongressen, så har manøvren formentlig passiviseret den interne opposition i S, og formentlig er der også skabt ro i regeringen. Begge dele er helt nødvendigt, hvis regeringen skal have en chance for at kunne føre en nogenlunde slagkraftig valgkamp.

Ny politik

Endelig behøver regeringen også at levere svar på nye problemer, som især midtervælgerne er optaget af. Det gælder især det pres, som Danmark oplever med flere asylansøgere især fra det borgerkrigshærgede Syrien, hvor justitsminister Karen Hækkerup for nylig varslede nye skærpede regler for asylsøgere. Her forsøger regeringen at give svar på kritik fra især DF og Venstre, der konkurrerer med S om de samme vælgere.

Oven i det spillede regeringen ud med en plan til bekæmpelse af ekstremisme i Danmark, hvor mange vælgere er bekymret over, at herboende muslimer lader sig rekruttere af rabiate trosretninger og efter krigsindsats i Syrien kommer tilbage til Danmark og udtænker planer om terroraktioner. Her forsøger SR også at få noget politik på hylderne, der også har appel til de vælgere, som for tiden har forladt rød blok.

Med sit finanslovsforslag i august har regeringen valgt at afsætte en milliard kroner til at forbedre servicen i sundhedsvæsenet. Behovet kan være reelt nok, men forbedringer, når det gælder sundhedsområdet, står nærmest permanent højt oppe på vælgernes ønskeliste. Og det har regeringen utvivlsomt også skævet til, da de skulle prioritere midlerne i den sidste finanslov inden valget.

Sammenhold nu

For regeringen gælder det om frem mod valget yderligere at afvikle på forhånd identificerbare dårlige sager, fortsat holde sammen og i øvrigt nedtone enhver uenighed regeringspartierne imellem.

Når valgkampen bliver skudt i gang, må man forvente, at regeringspartierne sammen præsenterer en yderligere sidste buket af forslag med appel til midtervælgerne.

Valgudskrivelsen kan komme når som helst i det nye år under den klare forudsætning, at målingerne forbedres markant til fordel for rød blok.