Valg om økonomi truer regeringen

Værdipolitikken har tabt afgørende terræn til en mere klassisk økonomisk dagsorden. Historisk har det vist sig at være en fordel for oppositionen, fortæller ekspert i dansk politisk historie.

politik

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

2020-planer, vækstpakkerne og den netop offentliggjorte finanslov lader ingen i tvivl om, at det kommende valg først og fremmest står i økonomiens tegn. Tal fyger gennem luften. Ligesom skænderierne om, hvem der skal give, og hvem der må få.

Økonomien som et altoverskyggende emne får dette års valgkamp til at adskille sig markant fra tidligere.

”Det er anderledes og nyt i forhold til, hvad vi har set de seneste tre valgkampe, men også for mange andre valgkampe, hvis vi går længere tilbage i den politiske danmarkshistorie til 80'erne og 90'erne,” fortæller Lars Hovbakke Sørensen, ekstern lektor ved Københavns Universitet og ekspert i dansk politisk historie.

Den økonomiske dagsorden gør det sværere for værdipolitikken at vinde indpas. Faldende aktier, dyre boliger og arbejdsløshed trænger emner som indvandring, klima og sundhed op i en krog. Allerede for mange år siden talte man da også om, at værdipolitikken dukker frem, når de grundlæggende økonomiske problemer er ved at være løst.

”Der var ligefrem tyskere fra den gamle skole, der kaldte værdipolitikken for ”sunshine politics” med henvisning til, at i det øjeblik, at krisen kradsede, så ville værdipolitikken nok rykke ned på andenpladsen igen,” forklarer professor emeritus Ole Borre fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. 

Der findes dog undtagelser som i 80'erne, hvor økonomien vaklede, men alligevel vandt værdipolitikken langsomt mere og mere indpas både i Tyskland og Danmark.

Klare ideologiske skel

Højrefløjen har traditionelt arbejdet på at tage patent på økonomisk ansvarlighed i den politiske debat, og derfor kunne man også tro, at en blå regering ville kunne drage fordel af en valgkamp, der skulle slås på den økonomiske slagmark. Historisk ser det dog ikke ud til at være tilfældet.

”Ser man på de sidste 40 års politisk historie, fra 70'erne og frem til i dag, så er der en nøje sammenhæng mellem, at jo mere man også diskuterer værdipolitiske emner ud over økonomi, jo bedre har en blå blok helt generelt klaret sig,” fortæller Lars Hovbakke Sørensen.

Økonomien som tema er imidlertid mest kritisk for traditionelt stærke værdipartier som Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. De to partier må derfor forventes at benytte enhver kærkommen begivenhed til at slå på værdipolitiske emner som indvandrer- og retspolitik, selv om den radikale leder Margrethe Vestager indtil nu har haft stort held på det økonomiske område med sin tilslutning til tilbagetrækningsreformen. Ligesom hun også har fået markeret de radikale som det parti, der kan sikre en mere 'økonomisk forsvarlig' politik i tilfælde af en ny rød regering. En identitet som de Radikale også tog på sig i 1990’erne, hvor Marianne Jelved som økonomiminister efterlignede den tidligere konservative britiske præmiereminister, jernladyen  Margaret Thatcher, som damen med håndtasken.

Særligt Dansk Folkeparti synes derfor at stå over for en udfordring med en valgkamp, der går tilbage til den gamle venstre-højreskala med fokus på fordelings- og vækstpolitik. De to fløjes bud på økonomien har faktisk også et ganske klart ideologisk skel, særligt forinden regeringens seneste vækstpakke.

”Jeg synes, at planerne adskiller sig temmelig meget fra hinanden. Den ene er en form for gældssanering, og den anden er mere en plan for bekæmpelse af arbejdsløsheden. På det punkt synes jeg, at de to ligger langt fra hinanden,” siger Ole Borre.

Mere at kæmpe om

Det ses ligeledes i de to partiers retorik. Regeringen gør meget ud af at forklare, hvordan S og SF i den grad mangler finansiering til deres forbrug. Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kom også ind på dette, da han fremlagde regeringens finanslovsforslag.

”Man står tilbage med en fornemmelse af, at når regeringen træder to skridt frem, så siger S og SF nej tak og træder 115.000 skridt tilbage,” lød det fra finansministeren, der blandt andet henviste til tilbagetrækningsreformen, som S og SF gerne vil rulle tilbage.

Omvendt understreger S og SF igen og igen nødvendigheden af at ”kickstarte” væksten i Danmark med klar reference til Poul Nyrup Rasmussen, der i 90'erne kickstartede økonomien for blandt andet at gøre noget ved en høj ledighed. Det smarte ved den sammenligning er samtidigt, at Poul Nyrup Rasmussen generelt får gode karakterer for sin økonomiske styring.

Et væsentligt spørgsmål er imidlertid, hvor meget de store politiske slagtaler overhovedet kan nå at rykke i løbet af valgkampens tre uger. Lars Hovbakke Sørensen mener, at valgkampen i dag har fået en øget betydning, hvis man sammenligner med de sidste par årtier.

”Den generelle tendens er faktisk, at der bliver mere og mere at kæmpe om. Der er flere og flere tvivlere, og der er flere og flere, der tager stilling i løbet af selve valgkampen,” siger han.

Intet er afgjort

Uden at være entydige, så viser forskellige målinger, at det er op til 30 procent af vælgerne, der først tager stilling i løbet af selve valgkampen. Men på trods heraf så viser det sig alligevel som regel, at det er det lange stræk mellem valgene, der afgør fordelingen mellem partierne, mener Ole Borre. Alligevel er partierne godt i gang med at rulle de helt store valgkanoner i stilling. Med slogans, politiske one-liners og kampagner. Man skal dog være varsom med at overvurdere effekten af tiltag som kampagner.

”Det er vigtigt at sige, at de her valgkampskampagner ikke rykker det store. Det har nærmere karakter af et kontraangreb. Det er lidt, som hvis der står 20-20 i en håndboldkamp, og man så kan lave en god kampagne, og resultatet så bliver 21-20. Mere kan der altså ikke flyttes, og det er vigtigt at få påpeget,” siger ph.d. i statskundskab Sigge Winther Nielsen fra Københavns Universitet, der er medforfatter til bogen ’Projekt Løkke’.

Mange tvivlere

For regeringen er der ellers ganske meget at flytte, hvis man skal tro flertallet af meningsmålingerne. Men med historisk mange tvivlere før valgkampens start, så er valgkampens resultat ikke fuldstændigt givet på forhånd, mener Lars Hovbakke Sørensen.

”Alt kan ske, selv om det klart er op ad bakke for den blå blok. Sker der pludselig noget uventet i valgkampens forløb, er der nogen, som dummer sig stort eller modsat kommer med noget genialt, så kan der være rigtig mange vælgere, der pludselig bestemmer sig for at stemme på noget andet, end de oprindeligt overvejede.”

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet