Igennem mine efterhånden mange år med velfærdsteknologi er der særligt en problemstilling, som med jævne mellemrum dukker op på dagsordenen i kommunerne, nemlig forebyggelse af dehydrering ved hjælp af teknologi. Eller rettere: hvordan kan vi med nye sundhedsløsninger reducere antallet af indlæggelser, der blandt andet skyldes dehydrering?

Tal viser, at næsten 15 procent af alle indlæggelser af ældre i aldersgruppen 65+ er defineret som indlæggelser, der kan forebygges, og over 80 procent af disse indlæggelser blandt ældre skyldes luftvejssygdomme, fald og netop dehydrering.

Indlæggelser koster
Det kommunaløkonomiske potentiale i at forhindre de mange indlæggelser er af indlysende grunde stort, idet det jo er kommunerne, der er i kontakt med mange af de borgere, der bliver indlagt; ikke mindst efter indlæggelsen i forbindelse med plejebolig, hjemmesygepleje, praktisk bistand i hverdagen, personlig pleje og omsorg.

Gennem tiden er der via flere Offentligt-Private-Innovationssamarbejder (OPI) blevet afdækket og testet nye løsninger til netop forebyggelse af dehydrering hos ældre - dog med varierende succes. Ikke at der har manglet gode ideer, og ikke fordi innovationsevnen fejler blandt de mange dygtige virksomheder i branchen, men muligvis  fordi dehydrering er en lidelse med en stor grad af kompleksitet, hvilket påvirker ideskabelsen. 

Både årsag og symptom
Dehydrering er jo både en årsag og et symptom. En årsag til en dysfunktion i kroppen – og et symptom på at kroppen ikke fungerer korrekt. For de fleste af os er væskeindtag jo en helt normal ting, hvor vi drikker væske i rigelige mængder og vores væskebalance forbliver korrekt uden at vi skænker den en tanke. Men for nogle ældre er situationen en anden, og årsagen til dehydrering kan både være fysisk, social og psykisk: Man kan glemme at drikke.

Måske man ikke føler tørst. Man kan være på medicin, der for eksempel er vanddrivende. Man kan være på forkert medicin. Man kan for eksempel undgå at drikke væske for at slippe for at skulle på toilettet. Man kan lide af andre sygdomme såsom KOL eller demens. Eller man kan være ensom eller socialt isoleret og have mistet lysten til måltider. Årsagerne til forkert væskebalance hos mange ældre er mange og langt fra entydige. 

Bro mellem behov og løsning
Men når vi så taler om, at vi sammen i såkaldte innovationspartnerskaber skal opfinde en ny teknologi, der imødekommer alle disse parametre, så er vi tilbage til den samme store grad af kompleksitet, som vi oplever ved dehydrering.

Problemstillingen er nøje defineret med udgangspunkt i de mange erfaringer, som I i kommunerne gør jer med borgergruppen 65+ vedrørende behov og rammer for en dækkende teknologisk løsning. Men når vi skal ideudvikle på tværs af offentlige og private aktører og bygge broer af viden mellem forskningen og praksis for at øge innovationshøjden, så stiger kompleksiteten igen, og vi risikerer, at den nye løsning simpelthen bliver for kompleks og nærmest umulig at skabe (for slet ikke at tale om at kommercialisere).

Mit bud er derfor at se meget målrettet på brugerens helt konkrete behov. Nogle kalder dette for front-end-innovation eller brugerdrevet innovation. Jeg ser det som teknologi, der løser et helt specifikt behov. Altså teknologi, der bygger bro mellem behov og løsning. Ikke nødvendigvis en teknologi, der løser alle delelementer i en kompleks problemstilling af fysisk, social eller psykisk karakter, men en teknologi eller et hjælpemiddel, der afhjælper et behov hos en person, så personen får det bedre og problemet afhjælpes. 

Talende kop forebygger udtørring
Det teknologi-eksempel, jeg her vil præsentere, gør netop dette.
Et af medlemmerne i det det nationale netværk for velfærdsteknologi, CareNet, markedsfører og udbreder en talende kop, der bidrager til at undgå dehydrering ved at afspille opfordringer om at huske at drikke – optaget med en velkendt stemme fra for eksempel et familiemedlem, pårørende eller plejepersonale. 

Budskabet fra den talende kop kan ændres efter eget ønske, og den kan programmeres til at gentage budskabet i korrekte tidsintervaller, for eksempel hvert 20., 40. eller 60. minut. Den siger beskeden tre gange, og hvis du ikke har taget koppen op for at drikke, så registrerer koppen det, og basen i koppen begynder at lyse og fortælle, at du ikke har drukket af din kop. 

Teknologien inden i koppen holder også styr på det samlede væskeindtag i løbet af døgnet, hvilket kan bidrage til, at de traditionelle håndskrevne væskeskemaer måske kan udfases ved hjælp af intelligensen i koppen, der er  ny på det danske marked, men allerede testet i blandt andet Svendborg Demensby. 

Et skridt på vejen
Koppen er ikke en erstatning for den personlige hjælp og omsorg, som for eksempel pårørende, og plejepersonale fra kommunen tilbyder, men den er som hjælpemiddel og velfærdsteknologi et godt supplement til plejen, og den løser en vigtig opgave for både personalet og for den enkelte ældre borger. 

Teknologien i eksemplet her løser ikke alle delelementer i den komplicerede problemstilling, som dehydrering udgør, men den bidrager enkelt og effektivt til udfordringen med at få personer til at drikke mere væske og derved opnå en bedre væskebalance. Den virker ikke nødvendigvis på alle, og i en række tilfælde kræves der eventuelt mere udredning ved mistanke om dehydrering. 

Men teknologien og produktet udmærker sig ved lidt friskt at melde sig på banen og sige: ’Her er jeg. Prøv mig’. Kald det bare disruption på dehydreringsområdet. For nogle gange er det mest enkle også det mest indlysende. Keep it simple, Stupid.