Kommunen.dk
MENU

V vil give førstegangskøbere skatterabat

Venstre vil give flere mulighed for at købe bolig. Førstegangskøbere, der sparer op, skal kunne få et skattefradrag, lyder forslag. K og R er åbne for dialog.

V vil give førstegangskøbere skatterabat

Venstre vil give flere mulighed for at købe bolig. Førstegangskøbere, der sparer op, skal kunne få et skattefradrag, lyder forslag. K og R er åbne for dialog.
Førstegangskøbere skal kunne få et skattefradrag, hvis de sparer op til ejerbolig, lyder det i et nyt forslag fra Venstre.
Førstegangskøbere skal kunne få et skattefradrag, hvis de sparer op til ejerbolig, lyder det i et nyt forslag fra Venstre.
Foto: Mathias Løvgreen, Ritzau Scanpix
8. aug 2022
RITZAU

Det skal være lettere at få foden inden for på markedet for ejerboliger, mener Venstre, som vil hjælpe førstegangskøbere, der sparer op til boligkøb, på vej med et skattefradrag.

Forslaget præsenteres i Berlingske mandag. Det lyder, at man skal kunne indbetale op mod 50.000 kroner om året i fem år på en særlig boligopsparing. Det skal udløse et skattefradrag på 20 pct. af beløbet.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, anerkender, at det er vigtigt, at man politisk sikrer lejeboliger til dem, der ikke har råd til en ejerbolig.

Men han peger i Berlingske samtidig på, at antallet af andels- og lejeboliger har overhalet antallet af ejerboliger, selv om mange ønsker at bo i en ejerbolig.

- Jeg har selv boet i flere lejelejligheder. Men den der følelse i maven, da jeg første gang slog min græsplæne – da det pludselig var mig selv og min familie, jeg sparede op til frem for at betale til en udlejer - den glæde ønsker jeg, at flere skal opleve, siger han til Berlingske.

Pris: I omegnen af en milliard

Venstre regner med, at opsparingen for førstegangskøbere vil blive brugt af cirka 50.000 borgere om året og dermed koste i omegnen af en milliard kroner årligt.

I boligudspillet kommer Venstre ikke med et bud, hvordan forslaget skal finansieres. Det vil fremgå af partiets 2030-plan for dansk økonomi, som fremlægges i løbet af efteråret, lyder det i avisen.

Forslaget fra Venstre får en blandet modtagelse fra de andre partier i Folketinget.

Hos Socialdemokratiet frygter indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen, at forslaget vil føre til et mere skævt boligmarked i de store byer.

- Jeg er bekymret for, at Venstres forslag om ufinansierede skattelettelser bare vil sætte sig i endnu højere priser på boligmarkedet, som økonomer også påpeger, siger han i en skriftlig kommentar.

De Radikale vil diskutere

De Radikale er klar til at diskutere forslaget, siger partiets boligordfører, Susan Kronborg.

- Vi har et reelt problem for førstegangskøbere. På den konto skal vi gøre noget. Vi vil rigtig gerne være med til at hjælpe førstegangskøbere ind på boligmarkedet, siger Susan Kronborg til Ritzau.

- Jeg vil ikke afvise forslaget, men vi vil overveje, om det er det rigtige værktøj, eller om der er et andet, der er mere hensigtsmæssigt. Venstre får i hvert fald point for at tænke nyt, siger hun.

Også De Konservative er villige til at diskutere et skattefradrag til førstegangskøbere, siger partiets boligordfører, Gitte Willumsen. Men partiet ser hellere generelle skattelettelser.

Diskussionen om, hvorvidt man hælder benzin på bålet, er relevant. Men hvis man laver det her selektivt nok, så man ikke bare generelt stimulerer boligpriserne på hele markedet, så kan det godt gøre en forskel.

- Så kan man jo selv vælge, om man vil bruge sine penge på bolig, på at købe sig fri til at være mere hjemme med sine børn, tage på den store ferie, eller hvad man nu ønsker sig som familie, siger Gitte Willumsen.

Ifølge Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter, har man i flere andre lande lignende ordninger for førstegangskøbere. For eksempel i Finland, Tyskland, England og Holland.

- Diskussionen om, hvorvidt man hælder benzin på bålet, er relevant. Men hvis man laver det her selektivt nok, så man ikke bare generelt stimulerer boligpriserne på hele markedet, så kan det godt gøre en forskel.

Venstre præsenterer nyt boligudspil

  • Som en del af et nyt boligudspil vil Venstre gøre det lettere for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet.
  • Forslaget lyder, at man skal kunne indbetale op mod 50.000 kroner om året i fem år på en særlig boligopsparing. Det skal udløse et skattefradrag på 20 procent.
  • Med opsparingen kan et par over fem år sammen opspare 500.000 kroner og få en skattegevinst på 100.000 kroner.
  • Folk, der bor i andelsboliger, vil også kunne benytte fradraget, fordi en andelsbolig ikke er kategoriseret som en ejerbolig.

Kilde: Berlingske, Venstre.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR