V: Centralt råd får for meget magt

Regionernes ekspertgruppe KRIS bør ikke alene kunne afvise ny medicin mod kræft, mener Venstre. Kræftens Bekæmpelse foreslår ny procedure

prioritering

Af Sine Riis Lund | [email protected]munen.dk

Danske Regioners Koordineringsråd for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) har netop afvist at godkende en ny medicin mod tyk- og endetarmskræft som standardbehandling, der ellers kunne forlænge nogle kræftpatienters liv.

Sagen har skabt harme blandt politikere, læger og Kræftens Bekæmpelse og giver nu anledning til at diskutere, hvilken rolle og hvor stor magt KRIS skal have.

- Som politikere bliver vi sat lidt uden for indflydelse, men det er os, der skal stå på mål for beslutningerne fra KRIS. Politikere skal ikke sidde og beslutte hver pille eller sprøjte, men vi er nødt til at have nogle politisk besluttede kriterier for, hvordan vi prioriterer, når det gælder ny, dyr medicin, siger Anne Kristensen, der er medlem af Region Midtjylland og Danske Regioners bestyrelse for Venstre.

Pris afgør behandling
I flere år har Danske Regioner diskuteret behovet for en national enhed, der klarere kan prioritere brugen af medicin i sundhedsvæsenet. Det kender man blandt andet fra det britiske prioriteringsorgan NICE, der har været omdiskuteret, fordi de sætter maksimale beløb for, hvor meget det må koste at forlænge en patients liv med medicin. De danske regionspolitikere har foreløbigt måttet opgive at nå til en enighed om et muligt nationalt organ.

- Vi har så nedsat KRIS til at vurdere på ny kræftmedicin, og det er fint, men jeg har det ligesom om, at vi er ved at indføre et NICE-institut ad bagdøren, og det finder jeg problematisk, siger Anne Kristensen (V).

Hun frygter, at KRIS i for høj grad lader økonomiske overvejelser afgøre, om en patient kan få behandling, og hun mener ikke, at man fra centralt hold kan afgøre, hvad der er kvalitet for den enkelte. Anne Kristensen vil derfor tage KRIS’ rolle op til debat, når Danske Regioner samles til bestyrelsesmøde i september måned.

Fagfolk ved bedst
Formanden for Danske Regioner Bent Hansen (S) slår fast, at KRIS ikke bringer noget nyt, fordi man også tidligere havde en kræftstyregruppe, der tog de samme vurderinger, men gruppen blev nedlagt som led i besparelser i Sundhedsstyrelsen.

- Så har vi sagt, at der fortsat er brug for sådan et organ, og den rolle, som det spiller. Jeg synes derfor, at det er dybt, dybt betænkeligt at begynde at problematisere det. Jeg vil ikke på nogen måde beklikke deres uafhængighed eller faglighed, og det vil være forkert at sige, at vi politisk skal kunne gå ind og overrule deres indstilling, siger Bent Hansen.

Læger misforstår afslag
Kræftens Bekæmpelse ser gerne, at der ændres på mandatet for KRIS. Som det er i dag kan KRIS afvise, at et medicinpræparat skal optages som en generel del af behandlingslisten, og det fungerer ikke i praksis, mener administerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen.

- Det problematiske er, at når KRIS siger, at behandlingen ikke skal gives rutinemæssigt, så bliver det af læger og hospitaler opfattet sådan, at vi ikke må bruge lægemidlet, og det er efter vores opfattelse forkert, siger han.

Kræftens Bekæmpelse foreslår derfor, at KRIS i stedet for afslag skal have flere grader af godkendelser. Som minimum en klar godkendelse og en gradueret godkendelse, hvor KRIS specificerer, hvorfor et præparat skal bruges med større omtanke, og hvilke overvejelser man som læge og patient skal have med, inden man tager medicinen i brug. Men valget skal træffes i fællesskabet mellem lægen og patienten.

Stadig plads til skøn
Bent Hansen mener ikke, at den individuelle vurdering lider unødvendig skade hos de enkelte læger og patienter, når et nyt kræftmiddel som Zaltrap ikke godkendes.

- Hvis en læge i en konkret enkeltsituation har en meget, meget vanskelig patient, så kan man fortsat gør brug af denne her medicin. Den individuelle vurdering kan altid foretages i helt særlige tilfælde, men når alle de faglige aspekter er taget i betragtning, så er evidensen ikke god nok til, at det skal godkendes som en generel del af behandlingslisten, siger han.

Både EU og USA har godkendt kræftmidlet, og Anne Kristensen frygter, at Danmark hægtes af udviklingen, hvis vi ikke er villige til at betale dyrere for nye produkter.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet