Det er nødvendigt at gøre op med forestillingen om, at en brandmand er en mand, for at få flere kvinder ind i beredskabet, mener både Danske Beredskaber og forsvarsminister Trine Bramsen.
Det er nødvendigt at gøre op med forestillingen om, at en brandmand er en mand, for at få flere kvinder ind i beredskabet, mener både Danske Beredskaber og forsvarsminister Trine Bramsen.
Henning Bagger, Ritzau Scanpix

Ungekorps får flere kvinder ind i det danske beredskab

Der er mangel på kvinder i det danske beredskab. Et brandkadetforløb for unge ser ud til at have knækket koden til, hvordan man får flere kvinder med.

Af Ritzau | [email protected]

Kvinder udgør i dag blot 2,9 procent af de operative medarbejdere i det danske beredskab.

Men vender man blikket mod aspiranterne i landets 47 brandkadetkorps, hvor unge mellem 10 og 18 år i fællesskab kan få viden og kompetencer om brand og redning, er billedet anderledes. Her var næsten en tredjedel af brandkadetterne piger i 2019.

Det viser en intern undersøgelse fra Unge i Beredskabet, der er fællessekretariat for de mange brandkadetkorps, hvorfra man har indsamlet tal fra 27 ud af 47 korps.

Og blandt de færdige brandkadetter, der siden 2014 er gået videre ind i det danske beredskab med en uddannelse som brandmand, udgør kvinder 22 procent.

En af dem er 21-årige Sandra Knapp, der var brandkadet i 2014. Hun uddannede sig senere som brandmand og har siden 2018 været frivillig brandmand i beredskabet i Køge.

- Forløbet betød en del, for så kom jeg ind med nogle kompetencer i forvejen, og jeg var vant til at begå mig i den verden. Det virkede som en naturlig overgang at gå fra brandkadet til frivillig brandmand.

Da Sandra Knapp var brandkadet, var der kun to piger på et hold med 12. I dag er hun instruktør for et kadethold, hvor der er lige mange piger og drenge.

- Det er en fed udvikling, og det giver en anden dynamik på holdene. Det er en af grundene til, at jeg har holdt fast i at være instruktør.

- Jeg er den eneste kvindelige instruktør lige nu. På den måde føler jeg, at jeg kan give noget igen, fordi jeg har gennemgået alt det, de går igennem nu, og så kan de spejle sig i mig.

Beredskaber glæder sig

Hos Danske Beredskaber, der er sammenslutningen af alle de kommunale beredskabsenheder, er man begejstret for at se det store antal piger blandt kadetterne.

- Det er super godt, at vi har fundet en måde at tiltrække flere kvinder på, siger beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber.

- Når man har et hold brandkadetter med flere kvinder på, så er det også nemmere, end hvis man var den eneste.

  Vi skal have brudt de historiske forestillinger om, hvordan en brandmand ser ud. Bare ordet er ret sigende for, hvad man normalt forbinder med en, der varetager den her type af beredskabsopgaver. Derfor er det et sejt træk, hvor vi skal starte tidligt. Vi skal have fokus på, hvad det indeholder at være brandmand.

Han glæder sig over, at succesen hos brandkadetterne kan føres over i beredskabet.

- Nu begynder man at høste frugten af det, fordi flere af dem vælger at fortsætte som brandmænd.

- Det er altid sin sag at være den første kvinde på en brandstation, men så snart man kan spejle sig i en anden, så bliver det mere spiseligt. Så vi håber, at vi kan sætte nogle ringe i gang og udvide vores rekrutteringsgrundlag.

Ud over at tiltrække flere kvinder ser Jarl Vagn Hansen også den styrke i brandkadetforløbet, at det kan fange interesserede i beredskab tidligt.

Flere kvinder gør beredskabet stærkere

Sandra Knapp peger på, at det fællesskab, man får under forløbet, kan give en lyst til at fortsætte i beredskabet.

- Jeg tror, at fordelen ved at have brandkadetkorpset er, at man får fat i de unge i en tidligere alder, så man kan nå at være med til at forme dem.

- Er man først over 18 og ikke har haft en interesse for beredskabet, så tror jeg ikke, at den kommer. Så finder man nogle andre interesser, siger hun.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har fokus på at få flere kvinder ind i det danske beredskab. Hun mener, at det er nødvendigt med flere kvinder, for at beredskabet kan blive stærkere og være bedre til at løse deres opgaver.

- Vi skal have brudt de historiske forestillinger om, hvordan en brandmand ser ud. Bare ordet er ret sigende for, hvad man normalt forbinder med en, der varetager den her type af beredskabsopgaver. Derfor er det et sejt træk, hvor vi skal starte tidligt. Vi skal have fokus på, hvad det indeholder at være brandmand.

Trine Bramsen tror derfor også, at brandkadetforløbet er en tidlig øjenåbner for, hvad et job i beredskabet indebærer af spændende opgaver for begge køn.

Brandkadetter i Danmark

  • Siden 2019 er 1300 unge blevet uddannet som brandkadetter under projektet Unge i Beredskabet, hvor 31 procent var piger.
  • Fra 2014-2018 blev 588 kadetter udannet under forløberen Brandkadetter i Danmark, hvor 25 procent var piger.
  • Mindst 198 brandkadetter er siden 2014 fortsat i beredskabet. 65 af dem er blevet grunduddannet som brandmænd, hvor kvinder udgør 22 procent.
  • Der er lige nu 47 brandkadet- og ungdomskorps landet over. I 2014 var der 29.
  • De fleste brandkadetter starter som 13-14-årige på det 24 uger lange forløb. For at blive en del af det operative beredskab skal man være 18 år, og der kan derfor være en ventetid, før man kan fortsætte.
  • Formålet med korpsene er at give de unge viden, oplevelser og kompetencer inden for brand og redning samt at udvikle sociale kompetencer, teamwork og relationer.

Kilde: Intern undersøgelse fra Unge i Beredskabet med tal fra 27 ud af 47 brandkadetkorps.

 

Arbejdsmarked

HR & uddannelse

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet