Overskriften kan lyde som en selvmodsigelse.  Men det er ikke tilfældet. Fordi rigtig meget journalistisk i dagens Danmark kører efter konceptet ”ukritisk kritisk journalistik”. Vi hører to parter i en sag, og vupti, så har vi en historie. Og journalistikkens grundbogs regel nummer et er opfyldt: Vi har hørt begge parter.

Ja, mange journalister vil gå så langt i deres selvhævdelse, at de med patos i stemmen, vil hævde, at de har udført kritisk journalistik.

Men det er sandheden? Mit svar er et rungende nej. De har i stedet udført ukritisk kritisk journalistisk. De har nemlig ikke stillet det ekstra spørgsmål, der skal til. De har ikke sat tingene i en sammenhæng. De har gået efter den hurtige historie. Historien hvor A siger noget skidt om B. Hvorefter B får lov at svare igen. Og yes, så har vi en konflikt. Forsiden på dagens avis. Eller tophistorien i TV-Nyhederne eller Radioavisen er sikret.

De seneste dage har budt på en række eksempler på den form for journalistik. Lokalt på Sydfyn, hvor et par politikere følte sig kaldet til at kritisere kommunaldirektøren og samtidig tog afstand fra et kodeks om politisk lederskab, som de selv har været med til vedtage. Journalisten fra Fyns Amts Avis valgte selvfølgelig den hurtige løsning med et par saftige citater. Men ”glemte” at stille spørgsmålet om, hvorfor de pludselig tog afstand fra noget, de selv havde været med til at vedtage. Ligesom spørgsmålet om, hvorfor en politiker går i pressen og kritisere en embedsmand, når politikeren i næste sætning slår fast, at det bør vi som politikere ikke gøre. Nej, kære journalist, hvorfor stillede du så ikke politikeren, det enkle spørgsmål, hvorfor gør du det så selv?

TV-Avisen tog fat på milliard-besparelserne på sygehusområdet i Region Midt-Vest. 105 sengepladser skal nedlægges, lød det med tordenrøst fra studieværten. Ja, og så, må seeren spørge? Er det mange eller få? Det kommer an på, hvor mange sengepladser regionens sygehuse råder over i forevejen. Men det lyder jo af meget. 100 sengepladser nedlægges, og et klip til en far med et nyfødt på en fødeafdeling, der er blandt de lukningstruede.

Og det sidste eksempel handlede om de 100 rigeste danskere, der får en skattelettelse. 22-Nyhederme på TV 2 havde meget forudsigeligt hevet skatteministeren og socialdemokraternes politiske ordfører ud for hver sit kamera i Vejle og i Køge. Hvorefter studieværten siddende i København kunne stille de lige så forudsigelige spørgsmål, om det var rimeligt/urimeligt at landets 100 rigeste fik større eller mindre skattelettelser end os mere almindelige skatteydere.

Yes, and so what. Ingen sammenhæng. Ingen relevans for de mange hundredetusinder af seere, der sad klistret til 22-Nyhederne. Men en hurtig såkaldt kritisk historie, når TV-stationen selv skal svare.

Nej. Tværtimod. Endnu et eksempel på ukritisk kritisk journalistik, der ikke gør os klogere. Men blot bekræfter os i, at journalistikken i de danske medier desværre ikke lever op til det, som vi som brugere kan stille krav om: At vi får noget nyt og relevant at vide.