I både Nuuk og København gik borgere i november på gaden for at demonstrere. 

Opstanden skyldtes den fortsatte brug af standardiserede psykologiske tests af grønlandske forældre i børnesager. Tests, der længe har været sået tvivl om, hvor flere organisationer og eksperter har kritiseret, at de ikke tager højde for det grønlandske sprog og kultur.

Til stor frustration for grønlandske politikere var udsigten til en løsning lang. Landsstyreformand Múte B. Egede sagde inden jul, at forholdet mellem Danmark og Grønland var på frysepunktet:

- Jeg regner stærkt med, at den danske regering tager sig sammen nu. Det her kan ikke blive ved, sagde han om det langstrakte forløb og dialog med den danske regering om testene, sagde han til DR. 

Men fra uventet kant satte Trumps udmeldinger om amerikansk ønske om overtagelse af Grønland pludselig turbo på det danske arbejde med at finde en løsning, og kort efter kunne regeringen præsentere en reel afskaffelse af testene. 

En aftale, der på tværs af rigsfællesskabet har udløst positive reaktioner. Men selvom der nu er sat stop for testene, sættes en ny proces også i gang.

For med aftalen skal det også vurderes, om brug af testene i konkrete sager har ført til en “misvisende samlet vurdering” i nuværende anbringelser af grønlandske børn. 

Om granskningen vil afdække, at sager er truffet på et forkert samlet grundlag, eller at der i yderste konsekvens er sket fejlanbringelser af børn, er usikkert. Men sagen er ikke blevet mindre alvorlig af, at der nu er fundet en løsning med den nye aftale. 

For bagved ligger flere hundrede sager om familier, der har været udsat for noget af det mest indgribende, en stat kan udsætte dens borgere for. At fjerne børn fra deres hjem. 

Ny enhed på vej

De standardiserede tests bruges i børnesager til at vurdere forældrenes kompetencer i forhold til at tage vare på deres barn. Tests, hvis resultater, kommunerne kan bruge som led i den samlede vurdering af, om et barn skal anbringes uden for hjemmet. 

Derfor har der i løbet af den længevarende debat om flere kommuners brug af testen været rejst alvorlige bekymringer fra eksperter og organisationer om de mulige konsekvenser brugen har haft for grønlandske forældre og det samlede grundlag i anbringelsessager.

Bekymringer, som også fik både Institut for Menneskerettigheder samt socialministeren til inden jul at skrive ud til de danske kommuner med en opfordring om at stoppe brugen af de kontroversielle tests. 

Samme dag som Donald Trump Jr. var på et noget opsigtsvækkende besøg i Nuuk lød det fra socialministeren, at hun ikke kunne forbyde testene.

- For der står ikke i lovgivningen, at man skal bruge dem. Der står, at man skal sørge for, at sagen er oplyst fagligt og sagligt, men der står ikke, man skal bruge en psykologisk test. Og derfor er det svært for mig at lave en ændret lovgivning, sagde hun på et samråd. 

Men som DR bemærkede i en artikel, kan der ske meget på blot 10 dage. 

For den diplomatiske krise efter Trumps udmeldinger om Grønland blev blot intensiveret. og den 17 januar kom der en fælles løsning. En afskaffelse af testene ved lovforslag, der ventes fremsat snarest. 

Løsningen har dog intet med Trumps udmeldinger at gøre, har ministeren forsikret overfor DR. 

Uanset om det er tilfældet eller ej, blev der midt i en diplomatisk krise fundet en løsning på en alvorlig sag, der har været længe undervejs med løbende opfordringer om at få stoppet brugen af testene. 

Socialministeren mener, at man med aftalen har fundet en god løsning:

- Et barn, der bliver fjernet fra hjemmet, er noget af det mest indgribende, der kan ske for en familie. Naalakkersuisut har rejst en alvorlig bekymring om tilgangen til de børnesager, som vedrører familier med grønlandsk baggrund. Den bekymring har vi i regeringen lyttet til. Vi har nu fundet en god og fælles løsning, hvor vi erstatter brugen af standardiserede psykologiske tests med en særlig enhed, der har ekspertise i grønlandsk sprog og kultur. Det er mit håb, at løsningen vil give grønlændere i Danmark roen og trygheden tilbage.

Også i Grønland ser man positivt på aftalen:

”Jeg er meget tilfreds med, at den danske regering er enig med Naalakkersuisut om at imødekomme et dybtfølt ønske fra Naalakkersuisut, og den grønlandske befolknings side. Det har været en længerevarende proces at nå vores mål for et stop af brugen af psykologiske tests ved forældrekompetenceundersøgelser af grønlandske familier i Danmark. Jeg vil ligeledes også udtrykke min glæde over at den danske regering har forpligtiget sig på en genvurdering af de sager, hvor de psykologiske test kan have medført fejlanbringelser af børn med grønlandsk baggrund” siger Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Aqqaluaq B. Egede.

Kommuner får nye pligter

Mens ministeren før aftalen havde reageret ved at sende et brev ud med en opfordring til kommunerne om at stoppe brugen af testene, forpligter ministeren nu kommunerne til at bruge en ny statslig enhed i grønlandske børnesager.

Det er man i KL positive over for, lyder det i et svar, der fremhæver, at “det grønlandske sprog og kultur bør ses i sin egen kontekst” i børnesager. 

"Derfor er det også positivt, at en særlig enhed, som har ekspertise på området, fremover skal bistå kommunerne i sådanne sager. På den måde sikrer vi en mere helhedsorienteret vurdering, hvor der tages højde for kulturelle og sproglige aspekter, når beslutninger om eventuel anbringelse uden for hjemmet træffes," skriver Janet Samuel, kontorchef i KL.

Enhedens vurdering i sagerne “skal indgå i kommunernes samlede sagsoplysninger i stedet for resultaterne af de omtalte test,” lyder det i den politiske aftale, der endnu ikke er blevet udmøntet i et konkret lovforslag.

At lovforslaget nu stopper brugen af testene er dog ikke ensbetydende med, at den danske regering endeligt kan sætte et punktum i sagen. Det store spørgsmål er nemlig, konsekvenserne af de danske kommuners brug af de stærkt kritiserede tests.

Enheden skal således genbesøge de nuværende anbringelsessager og granske, om eventuel brug af testen i de konkrete sager har givet en forkert vurdering af forældrenes evner til at tage sig af deres barn og dermed en misvisende samlet vurdering. 

I så fald vil enheden kontakte kommunerne for at få sagen genoptaget. Konkret bliver omkring 460 sager, hvor grønlandske børn er anbragt uden for hjemmet, gransket, fortæller Sophie Hæstorp Andersen til avisen Sermitsiaq. 

- Enheden kommer til at se på samtlige 460 sager, hvis de er afgjort med brug af psykologiske tests. I så fald skal enheden vurdere kommunens sagsoplysning. Og kan testen have haft en betydning for sagen, så skal kommunen genoptage sagen, siger hun. 

Hvordan arbejdet præcist skal tilrettelægges, og hvad kommunernes rolle skal være i det, er endnu uklart, da lovforslaget ikke er fremsat.

Men tilbage står, at afdækningen, der i lyset af det noget langstrakte forløb og gentagne advarsler om brugen af testene, potentielt kan blotlægge alvorlige svigt af grønlandske familier i Danmark.

Ifølge ministeren kan kommunerne allerede begynde at ændre praksis, fra lovforslaget er fremsat. Det forventes at ske i starten af februar. Regeringen har desuden tilkendegivet, at man ønsker, at lovforslaget skal træde i kraft senest 1. maj.