Udvalg: Tre mio. til indsats for dobbeltdiagnosticerede

Regeringens psykiatriudvalg vil afsætte tre mio. kr. til fælles indsatsplaner for borgere med dobbeltdiagnose. En utilstrækkelig lappeløsning, mener foreninger

anbefalinger

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Borgere, der både døjer med en psykisk sygdom og et misbrug, ender for ofte i ingenmandsland mellem kommuner og regioner. Problematikken blev senest fremhævet under evalueringen af kommunalreformen, og nu foreslår regeringens psykiatriudvalg, at kommuner og regioner skal lave en fælles forpligtende indsatsplan, hvor behandlingen i den regionale psykiatri og den kommunale misbrugsbehandling koordineres.

Landsforeningen Bedre Psykiatri ser dog med skepsis på det fremlagte forslag.

- Det er da en bedring i forhold til i dag, at man vil have dem til at samarbejde, men vi har været med til at foreslå, at man lægger ansvaret for dobbeltdiagnoser i regionerne, fordi man undgår den kassetænkning, hvor du har to systemer til at snakke sammen, siger landsformanden i Bedre Psykiatri Ebbe Henningsen.

Håbløs finansiering
I 2011 var der cirka 5.700 patienter registreret med en dobbeltdiagnose i psykiatrien, og et enstrenget ansvar med færre centre hos regionerne vil sikre en mere specialiseret og faglig professionel indsats, mener Ebbe Henningsen. Meget tyder dog på, at udvalget i stedet satser på et mere forpligtende samarbejde mellem kommuner og regioner. Til dette arbejde vil udvalget afsætte tre millioner kroner, men det forslår ingenting, vurderer landsformanden for SIND.

- Forslaget er nyt og fornuftigt, men tre millioner kroner giver jo ingen mening. Så kan man måske kun lave et forsøg i en kommune. Tænk på, hvor svært det er bare at sammenkalde fem mennesker til et møde, siger Knud Kristensen.

Lovpligtigt tilsyn på botilbud
Forslaget er et blandt 53 anbefalinger, som regeringens psykiatriudvalg forventes at fremlægge i slutningen af september måned. Blandt de øvrige konkrete forslag er at indføre et lovpligtigt tilsyn på botilbud for mennesker med psykiske lidelser, og dette forslag får langt flere roser med på vejen af de to landsformænd. Formålet med tilsynet er at mindske antallet af medicineringsfejl, sikre bedre dokumentation og øge fokus på hygiejne.

Til gengæld kalder Ebbe Henningsen et forslag om et proaktivt tilsyn på landets psykiatriske afdelinger for 'sølle', hvis dette er udvalgets hovedingrediens i kampen mod at mindske brugen af tvang på disse afdelinger. De to ekstra tilsyn vurderes samlet set at ville koste omkring 12 millioner kroner.

En sang fra de varme lande
Mange af de øvrige forslag vurderes imidlertid at kunne holdes inden for eksisterende økonomiske rammer, og det er en af planens helt store overordnede mangler, hvis psykisk syge for alvor skal hjælpes, mener Knud Kristensen.

- Det koster jo penge at sætte de her ting i gang, så der skal investeres, før det kommer til at virke, og hvis man ikke vil sætte penge af på den konto, så kommer det ikke til at ske, siger han.

Ebbe Henningsen mener desuden, at der er for få nye tiltag blandt de 53 anbefalinger.

- Der er faktisk meget af det, som allerede er ved at blive sat i værk, så lidt frækt kan man sige, at en del af forslagene er en gratis omfang, og en del af forslagene er også så vagt formuleret, at man kan spørge, hvem der kan have noget imod det. Det bærer præg af for meget sang til de varme lande, siger han.

Endnu mangler der dog to møder i psykiatriudvalget, og derfor tror Ebbe Henningsen på, at det bliver muligt for foreningerne at få strammet og konkretiseret anbefalingerne, inden det endelige udkast er færdigt.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet