’Tanja DD-skål’ og ’Topløse Nikita’ fik opmærksomhed, da Ekstra Bladet sidste år kårede kommunalvalgets lækreste babe.

Men selvom de færreste nok stemmer på dem, de seksuelt finder mest tiltrækkende, så peger ny forskning faktisk på, at politikeres udseende og personlige træk har en vis effekt på os vælgere og vores opfattelse af de forskellige kandidater.

- Det ser ud til, at det er forskellige typer udseende, personlighed og stemmeleje, der appellerer til venstre- og højreorienterede vælgere, fortæller Lasse Laustsen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, der for nylig færdiggjorde sin ph.d. om emnet.

Han startede med at se på forskning fra USA, hvor folk ud fra billeder af kandidater, de ikke kendte, skulle udpege, hvem de anså for at være de mest kompetente.

- Der var en klar tendens til, at de kandidater, folk syntes så mest kompetente ud, også var dem, der vandt valgene. Det så vi også ved det finske valgsystem, som minder lidt mere om det danske, siger Lasse Laustsen, der derfor ville undersøge nærmere, hvilke karaktertræk der mere konkret kunne siges at gøre en forskel.

Og her gav udtryk som hårdhed og dominans udslag på folks opfattelse.

- På venstrefløjen ser det ud til, at vælgerne gerne vil have en politiker, som har en imødekommende, venlig og varm personlighed, og som også ser sådan ud og taler sådan. På højrefløjen går vælgerne mere efter kandidater med en mere maskulin, dominant og hårdkogt personlighed, forklarer Lasse Laustsen.

Venlig eller dominant

Projektet om vælgernes opfattelse er strikket sammen af flere forskellige undersøgelser. I den første kiggede folk på billeder af kandidaterne fra kommunalvalget i Mariagerfjord Kommune og skulle så udpege, hvem de anså for at være mest kompetent, venlig, dominant og stærk ud fra kandidaternes udseende.

- Der viste det sig så, at de her gennemsnitsmål for at se stærk og dominant ud, var en god ting for de højreorienterede politikere, mens det var skidt for de venstreorienterede. De, der havde scoret flest stemmer hos de venstreorienterede, var også dem, folk anså for at se mest venlige og imødekommende ud, siger Lasse Laustsen.

I en anden undersøgelse blev politikeres ansigtstræk forvandlet til mere eller mindre dominante karakteristika, hvorefter folk blev spurgt om, hvem de personligt foretrak. Og i en tredje undersøgelse blev der også set på politikernes stemmeleje.

- Amerikanske resultater peger på, at der er en generel tendens hos alle vælgerne til, at de foretrækker en dyb stemme. Ud fra højrevælgernes præference for et mere maskulint udseende kunne man jo også forestille sig, at de ville synes bedre om en dybere stemme. Og det har vi også fundet frem til i data om stemmeleje. I USA viser det sig, at republikanske vælgere i højere grad foretrækker en dybere stemme, fortæller Lasse Laust-sen.

Han har også set på undersøgelser af, hvilke personlige træk forskellige vælgergrupper gerne ser præge den politiske opgaveløsning.

- Igen ser vi det samme resultat som ved udseendet og stemmelejet. Vælgerne på højrefløjen kan bedre lide den mere dominante type, mens man på venstrefløjen vurderer den venlige politiker til at være bedre, siger han.

Lidt som genkendelighed

Hvor langt dit udseende kan bringe dig i dansk politik, har Lasse Laustsen svært ved at sige. Men han er ikke i tvivl om, at det har en effekt. Og at den effekt meget vel kan sammenlignes med en faktor som genkendelighed.

- Hvis man ved kommunalvalget tager den mindst dominant udseende politiker og sammenligner med den mest dominante, så vil den gevinst, man kan få ud af at ligne enten det ene eller andet, svare nogenlunde til, om man har været valgt ind ved tidligere valg eller ikke har været det, forklarer Lasse Laustsen, der dermed også siger, at det kan have betydning for en kommunalbestyrelses præcise sammensætning.

- Det er formentlig ikke sådan, at de her effekter flytter rundt på, hvem der bliver borgmester. Men det kan meget muligt rykke rundt på noget internt på en partiliste og dermed også de sidste pladser i et byråd.

Det ser altså ud til, at udseende og personlige træk i høj grad spiller ind på den politiske pakke, vælgerne køber, når de går i stemmeboksen. Men det er heller ikke nødvendigvis irrationelt at bruge de dominante træk som pejlemærke for ens valg.

- Forskning har faktisk vist, at politikere, der ser mere dominante og maskuline ud, handler mere ud fra nogle egoistiske interesser i deres politik. Det vil altså sige, at udseende og holdninger også godt kan spille sammen, fortæller Lasse Laustsen.

Kontekst har betydning

Hvorfor det rent psykologisk er sådan, at vælgerne til højre og venstre har forskellige præferencer for politikernes personlighedstræk, kan muligvis forklares ud fra deres verdensbillede.

- Der er en række resultater fra anden forskning, der peger på, at højreorienterede ser verden som et mere konfliktfyldt og farligt sted end venstreorienterede – et sted, hvor de altså i større grad behøver beskyttelse, siger Lasse Laustsen.

Derfor er der ofte også forskel på vægtningen af vigtige emner, når det kommer til højre- og venstreorienterede. Og der kan politikernes udseende give bonus i forhold til den kontekst, de opererer i.

- Hvis man nu forestiller sig en problematik, som det er vigtigt, at danskerne arbejder sammen for at løse – det kunne for eksempel være en økonomisk krise, som alle skal gøre noget ekstra for at trække Danmark ud af – så viser resultaterne, at det er den imødekommende person, der bliver foretrukket til at føre politikken fremfor den dominante, fortæller Lasse Laustsen, der også har tegnet det modsatte billede op og fået det modsatte resultat.

- Hvis man derimod forestillede sig, at Danmark og Rusland kom op at toppes om nogle naturressourcer i Grønlands undergrund – altså et mere konfliktpræget scenarie med en klart udenforstående modstander – dér bliver den dominante og hårdføre politikertype foretrukket, siger han.

Manipulerede udtryk

Ph.d.-projektet om politikernes personlige faktor er netop blevet afsluttet. Og Lasse Laustsen kan sagtens se, hvordan hans undersøgelser kan bruges i den politiske marketing- og strategitænkning, der ofte bliver benyttet i partiernes kampagner.

- En helt oplagt mulighed er at overveje, hvordan de vil sælge et budskab alt efter, hvem de vil appellere til. Hvis Socialdemokraterne skal have fat i deres kernevælgerbase, skal de altså forsøge at bruge én slags kandidatimage, men hvis de vil stjæle vælgere hen over midten, kan man sige, at de skal forsøge at bruge et mere dominant image, forklarer han.

Omvendt har han svært ved at forestille sig, at politikere ligefrem vil gå med til at ændre på deres fysiske udseende alt efter, hvem de vil appellere til.

- Jeg tror ikke, at partierne kan finde på at manipulere med valgplakaterne. De bruger nok photoshop til at gøre billederne lidt pænere, men ligefrem at gøre dem mere eller mindre maskuline tror jeg ikke de kunne finde på, siger Lasse Laustsen.

Personligt er han mere optaget af de psykologiske faktorer, der får os til at vælge, som vi gør. Og han håber, at de kommende valgundersøgelser vil granske anderledes i politikernes personlige udstråling.

- Den danske valgforskning har indtil videre mest peget på, hvad det er for nogle præferencer, vælgerne generelt har i forhold til politikerne. Men det er meget de samme typer af egenskaber, man har spurgt til, mens mine undersøgelser mere tyder på, at det er forskellige egenskaber, der bliver efterspurgt, alt efter, hvem folk går efter at vælge, fortæller Lasse Laustsen.