Udgifter kan måles med sundhedstakst
Udgifter kan måles med sundhedstakst
Patienter, der i stigende grad udskrives halvsløje fra sygehuset for at blive raske i eget hjem. Sygeplejersker, der udfører opgaver, som til forveksling minder om lægens. Sosu-assistenter, der ligesom sygeplejersker lægger drop og dialyserer patienter. Opgaveglidningen til kommunerne er enorm, men for kommunerne er det en udgift. De har svært ved at dokumentere det, og der følger sjældent penge med. Nu foreslår en forsker, at kommunerne gør som sygehusene og får deres opgaver og aktiviteter registreret, så de kan honoreres.
”Det er nødvendigt at få et simpelt system, hvor man får styr på de opgaver, kommunerne udfører, for at få omfanget dokumenteret og med tiden også honoreret,” siger seniorprojektleder Sidsel Vinge fra DSI – Dansk Sundhedsinstitut og fortsætter:
”Med et takstsystem, som man kender fra sygehusene eller fra almen praksis, vil mange flere opgaver blive tydeligere, og på den måde vil det også blive muligt at føre en diskussion i kommunerne om, hvad man gør, og hvorfor man gør det.”
Mangler dokumentation
Borgmester i Aabenraa, Tove Larsen (S), som også er afgående formand for KLs sundhedsudvalg, er ikke afvisende:
”Vi mangler dokumentation for mange af de opgaver, vi i stigende grad udfører. Det er nødvendigt i økonomiforhandlingerne. Vi bliver nødt til at dokumentere opgaverne bedre, ellers taber vi spillet. Når vi har dokumentationen på plads, er jeg indstillet på at tage en diskussion om et system som det, Sidsel Vinge taler om,” siger Tove Larsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

























