Tvivl om kvoter bremser vandplaner

Den politiske uklarhed om indførelsen af kvælstofkvoter spænder ben for nordjyske kommuners arbejde med etablering af vådområder. Landbruget vil ikke være med uden at kende kvoternes konsekvenser.

miljø

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Første fase af det kommunale arbejde med vand- og naturplanerne er netop overstået. Med den tekniske forhøring på plads kan arbejdet med den egentlige naturindsats så småt begynde. Næste skridt på den korte vej til 2015 er udarbejdelsen af en vandoplandsplan og  udpegningen af vådområde-projekter. 

Men allerede før arbejdet med vådområderne rigtig er gået i gang, er det i overhængende risiko for at blive afsporet. I hvert fald i det nordjyske, for her vil landmændene nemlig ikke være med. Det skyldes tvivl om, hvordan systemet for de meget omtalte kvælstofkvoter bliver udformet, eller om de overhovedet kommer. 

”Det kan være fornuftigt nok med en dialog omkring etableringen af vådområder. Men så længe der ikke er klarhed over økonomien i det her, vil vi ikke anbefale vores medlemmer at indgå nogen aftaler med kommunerne,” siger Henrik Dalgaard, næstformand i Agri Nord.

Kvælstofkvoterne skal på landsplan sikre over 50 procent af vandplanernes reduktion af kvælstofudledning og i området omkring Limfjorden en reduktion på 65 procent. Henrik Dalgaard mener, at uklarheden om kvoterne gør de økonomiske konsekvenser så uoverskuelige, at landmændene ikke har en jordisk chance for at vide, hvad der er klogt at gøre i forhold til etableringen af vådområder.

Frivillighed til at sige nej

Frivillighed er nøgleordet i dialogen mellem kommune og lodsejer. Men landbrugets uvished om de økonomiske konsekvenser af kvoterne truer med at gøre frivilligheden til et argument for ikke at samarbejde med kommunerne om vådområderne.

”Kvoterne er den helt afgørende barriere. Vi beder jo landmændene om at gå ind og gamble sammen med os på sine jorde og sin økonomi. Og det er mildt sagt langtfra de optimale betingelser for et sådan samarbejde,” siger Michael Damm. Han er miljøchef i Aalborg og formand for Limfjordsrådet, der fungerer som styregruppe for de 18 kommuner i vandoplandet til Limfjorden.  

Han kan udmærket forstå landmændenes modvilje og peger på, at det er noget nær umuligt som kommune at fremstå som en troværdig samarbejdspartner, når de vigtigste virkemidler ikke er afklaret fra statens side. 

”Vådområderne drejer sig jo om under 10 procent af den samlede reduktion af kvælstof. Og når vi så ikke kan svare på, hvad der kommer til at ske med de sidste 90 procent, så er det klart, at landmændene ikke vil give afkald på jord til vådområdet. Jord, som de måske senere kan få brug for, for at deres økonomi kan hænge sammen,” siger Michael Damm.

En katastrofe

Også miljøcheferne i Skive, Thisted og Jammerbugt oplever landmændenes usikkerhed på grund af kvoterne.  Ligesom hos landbrugsorganisationerne, Limfjordsrådet og Det Miljøøkonomiske Råd er der også her skepsis i forhold til, om kvoterne overhovedet vil komme til at virke efter hensigten. Det er man allerede nu begyndt at forberede sig på i Thisted.

”Kvælstofkvoterne er simpelthen en katastrofe. Det er de, fordi de ikke er defineret. Det stiller os sådan, at vi er nødt til at planlægge ud fra en filosofi, der hedder, at den del af reduktionen, der skulle komme fra kvoterne - over halvdelen - den måske ikke kommer. Så vi er nødt til at tænke et scenario ind om, hvordan pokker vi så får strammet skruen,” siger Flemming Bach, miljøchef i Thisted. :

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet