10 kommuner måtte sidste år af med flere penge i udligning, end de modtog i statstilskud. Det er tre flere end sidste år, idet Solrød, Frederiksberg og Egedal er gået fra overskud til underskud i det samlede udlignings- og tilskudsbeløb. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Størst beløb målt pr. indbygger afleverede Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, og længere nede på listen følger Lyngby-Taarbæk, Allerød, Dragør og Furesø. De tre nye bidragydere er tilbage på listen efter seks-otte års fravær.

I den anden ende af skalaen har Læsø modtaget det største beløb pr. indbygger efterfulgt af Ishøj, Lolland, Langeland, Brøndby, Samsø, Ærø og Albertslund.

I gennemsnit modtog kommunerne sidste år 14.091 kroner pr. indbygger, hvilket er godt 800 kr. mindre end året før, målt i faste priser. Tilskuddet pr. indbygger toppede i 2002 med knap 18.500 og er faldet siden.

Samtidig med at nettobidragskommunernes betaling er steget, er den del af udligningen, der betales via det statslige bloktilskud, reduceret lidt, konstaterer projektchef, cand.oecon. Niels Jørgen Mau Pedersen, som er ekspert i kommunaløkonomi hos VIVE. 

Faldet i det gennemsnitlige tilskud kan skyldes flere forhold, fx stigende skatteindtægter i kommunerne, og/eller at deres nettoudgifter til f.eks. dagpenge og kontanthjælp er faldet. Begge dele vil udløse lavere tilskud, og begge dele hænger sammen med opsvinget siden finanskrisen.

- Det er kompliceret, hvordan man beregner budgetgaranti og bloktilskud, men beløbene vil afspejle konjunkturerne, forklarer Niels Jørgen Mau Pedersen.

Lavere udgift pr. indbygger
Også de samlede driftsudgifter pr. indbygger er faldet de seneste år.

De største driftsudgifter pr. indbygger har Læsø med 90.675 kr. efterfulgt af Lolland, Albertslund, Langeland, Brøndby, Ballerup, Ishøj og Samsø. 

Lavest ligger Frederiksberg med 50.627 kr. pr. indbygger efterfulgt af Favrskov, Solrød, Gentofte, Vejle, Skanderborg, Egedal og Allerød.

I gennemsnit for hele landet er udgiften på 58.133 kr. pr. indbygger.

Forskellene kan naturligvis ikke bruges til at konkludere, at nogle kommuner smider om sig med penge, mens andre er sparsommelige. De skyldes primært, at kommunernes indbyggere er forskellige: børn, gamle, syge og socialt udsatte borgere koster kommunerne flere penge end raske voksne med job. 

- Udgiftsbehovet varierer på grund af befolkningssammensætningen, og så kan det være, at forskelligt serviceniveau også spiller ind. Men jeg vil tro, at det er meget høj grad er det første, siger Niels Jørgen Mau Pedersen fra VIVE.