Jeg har før skrevet om finanslovsaftalen fra 2011, hvor Enhedslisten fik afsat 500 mio. kroner til bedre normeringer i daginstitutionerne. Det var ekstra penge udover kommunernes sædvanlige bloktilskud.

Imidlertid har BUPL atter vist, at pengene ikke er blevet brugt til formålet. Faktisk er kun en tredjedel endt indenfor dagtilbudsområdet. En række kommuner har altså ikke blot brugt pengene på legepladser eller efteruddannelse af pædagoger i stedet for på bedre normeringer. De har sendt de øremærkede penge et helt andet sted hen, hvor de slet ikke kommer børnene til gode. Kommunerne har med andre ord ikke overholdt deres del af aftalen fra 2011. De har ikke, som det hedder i den relevante KL-aftale, udmøntet pengene til bedre kvalitet.

 Måske var vi i Enhedslisten for naive, da vi indgik aftalen om normeringer med regeringen. Måske var regeringen for naiv, da den siden lavede en tilsvarende aftale med KL. Under alle omstændigheder er det uholdbart, at en halv milliard bliver brugt på noget helt andet end de ekstra pædagoger, som der er hårdt brug for.

Det problem kan løses på flere måder. For eksempel kunne man simpelthen standse bevillingen og hente pengene tilbage til Finansministeriets kasse. Men det tror jeg ikke, at nogen kommuner er interesserede i. Det er vi sådan set heller ikke i Enhedslisten, for vi mener, at de 500 mio. er helt nødvendige i kommunerne, hvis vores børn skal have bedre forhold.

 Derfor foreslår vi i stedet, at aftalen fra 2011 laves om. For det første skal puljen øges fra 500 til 730 millioner kroner. For det andet skal kommunerne dokumentere, at de bruger pengene på bedre normeringer – ellers skal pengene afleveres igen. Selvfølgelig skal kommuner også have mulighed for at takke helt nej til pengene. På den måde bliver der både plads til kommunalt selvstyre og til at prioritere dagtilbudsområdet nationalt.

 Vores forslag vil skabe tiltrængte arbejdspladser. En pulje på 730 millioner kroner til normeringer vil afføde 2.200 nye stillinger i landets daginstitutioner. Og de pædagoger, der allerede arbejder ude på stuerne i dag, vil få lidt mindre travlt og lidt bedre arbejdsforhold. Det er strengt nødvendigt, for på de underbemandede tilbud bliver pædagogisk arbejde til ren børneopbevaring. Med flere hænder bliver der bedre tid til sprogstimulering, motorisk udvikling og leg med børnene. Det er både godt for de ansattes arbejdsmiljø og for børnene. Al forskning viser som bekendt, at børn, der får mere voksentid i dagtilbuddene, klarer sig bedre senere i livet.

Med vores forslag om flere penge til pædagogisk personale får vi altså mere børnevelfærd, flere arbejdspladser og en bedre fremtid for vores børn. Det er faktisk hele tre gode ting på én gang.