Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) er ud af en tysk mindretals familie. 

Han er født i 1963 i soveværelset på den landejendom, som han har overtaget fra sine forældre. Ejendommen ligger i Søvang i Tønder Kommune. 

Han har en lille- og en storesøster, der også er født hjemme på gården. Hans bedsteforældre havde en slagterbutik og stillede med smørrebrød til alle tre fødsler. 

Faren var suppe-steg-is musiker og halv landmand. Moren havde egen manufakturhandel.

Som barn af det tyske mindretal lærte Jørgen Popp Petersen af sine forældre at være rummelig og at acceptere alle uanset oprindelse.

Jørgen Popp Petersen er uddannet landmand og overtog driften af forældrenes gård, da faren døde.  

Han er gift med Elsebeth på 34. år. De har fire døtre i alderen 25-34 år. Og 600 søer.

I sin fritid løber Jørgen Popp Petersen og er aktiv i Tønder Festivalen. 

Blev borgmester for Tønder Kommune i 2022. Hans vigtigste mærkesag er at skabe en ny politisk kultur i kommunalbestyrelsen.

Jørgen Popp Petersen - professionelt

Hvad er den største forskel på dit liv, før og efter du blev borgmester?

Den største forskel er den fysiske aktivitet. Det er en dramatisk forskel. Vi taler om betydeligt mindre bevægelse. Så nu er mit motionsløb blevet endnu vigtigere, og jeg forsøger også så vidt muligt at cykle til rådhuset.

Men jo ikke fordi du kæmper med vægten …

Nej, men det kunne hurtigt ændre sig i det her job, tænker jeg. Derudover lovede jeg mig selv, da min far, der var ryger, døde som 47-årig af blodpropper, at jeg ville leve væsentligt længere end det. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle løbe en halvmaraton eller bare løbe ti kilometer, men det gør jeg altså nu – og så ryger jeg ikke.

Og den andenstørste forskel?

Det er, at jeg som mangeårig formand for Landboforeningen altid har haft en position, hvor jeg har talt og kæmpet bøndernes sag. Og i 12 år tonset på med Slesvigsk Partis mærkesager i kommunalbestyrelsen, selvfølgelig med konsensus for øje også, men nu skal jeg som borgmester favne alles interesser. Det er slut med onemanshowet. Nu skal jeg ikke længere finde hullerne i osten, nu skal jeg sørge for, at der ikke er nogen.

Holder det dig vågen om natten at skulle holde osten fri for huller?

Nej, jeg synes, det er spændende. Det er også en stor udfordring, men min livs-erfaring og mine løbeture hjælper mig.

Hvilke landmandstalenter kan du drage nytte af i jobbet som borgmester?

Som landmand er du vokset op med hele tiden at skulle starte på ny og tage chancer. Årets gang med afgrøder: Du starter med at pløje en mark, og alt er kaos, så sår du en ny afgrøde og prøver at gøre det så godt som muligt, og det meste af året er du sikker på, at dét her, dét bliver et rekordgodt år … og så går det i sidste ende alligevel ikke, som du troede. Og så prøver du igen. Den erfaring kan jeg bruge i politik og som borgmester. Der er ingen, der kender dagen.

Nu har du arbejdet meget med svin … er der nogle erfaringer i arbejdet med dét dyr, du har kunnet tage med dig i jobbet som borgmester?

Hehe, altså nu er svin jo intelligente dyr, men generelt kan man sige, at når man arbejder med natur og med dyr, så skal man have tålmodighed. Der er meget, du ikke kan have indflydelse på. Bedst som du tror, produktionen kører, står du i en veterinær situation, hvor hele svinebesætningen har influenza. Det kører 24/7, du kan ikke stå af. Du har et ansvar hele tiden.

Hvordan kommer borgerne til at mærke, at de nu har fået en mindretalstysker som borgmester?

Borgerne kommer til at mærke et større fokus på grænseland-livet. Jeg vil gerne have mere aktivitet hen over grænsen – både kulturelt og erhvervsmæssigt. Vi har 12.000 daglige pendlere, der kommer syd fra over grænsen, men ikke så mange der pendler den anden vej. Der er en tendens til at tænke til grænsen og ikke videre. I og med at jeg kommer fra det tyske mindretal, har jeg en masse gode forbindelser til Slesvig-Holsten og syd for grænsen, som vi kan drage nytte af, men jeg er ikke ude på at germanisere Tønder Kommune. Der bliver ikke noget med, at man skal trykke 0049 for at ringe op til rådhuset, hehe.

Udviser du tysk mentalitet i dit arbejde? Er du en Ordnung muss sein-type?

Jeg er født og opvokset i Danmark, og selvom mange siger: Jamen, det er jo en tysk borgmester, så er jeg mere sønderjysk end tysk, når det kommer til stykket. Jeg sætter stor pris på det danske foreningsgén og fællesskab, som kommer ud af højskoler og andelstanken. Jeg forbinder mig ikke med den tyske grundighed, men jeg vil rigtig gerne identificere mig med deres proeuropæiske indstilling. Hvis der er nogen, der kæmper for Europa, så er det Tyskland. Og der er jeg helt med. Vi skal ikke hyppe vores egne kartofler. Ikke lukke os om os selv.

Du er medlem af Løgumkloster klokke-orden og blev udnævnt som årets klokker i 2014, fordi du havde klokket i det i forbindelse med en randzonelov. Har du klokket i det som borgmester?

Altså som borgmester bliver man spurgt om utrolig meget, og jeg vil jo gerne svare på det hele. Nogle gange kommer jeg så ud på tynd is, og så knækker den. Men det må man bare grine af … Ligesom de griner ad mig i Tønderrevyen i de her dage. Det må man tåle. Men det var ikke så sjovt, da vi ikke nåede at få sat en lille del af konstitueringen på plads til deadline 1. april. Dér kom jeg for sent i gang. Det var ikke for smart.

Er der noget, der er gået klokkeklart hjem?         

Der har været en del samarbejdsproblemer i kommunalbestyrelsen, mange kolbøtter og partihop. Men vi arbejder os ind på det, vi er langtfra i mål, men vi er lykkedes med at lave politisk enighed om vores VE energi (vedvarende energi, vindmøller og sol, red.). Vi har ikke en konkret opsætning, men vi er blevet enige om nogle kriterier, og det har vakt stor overraskelse og opsigt rundt om, at det har kunnet lade sig gøre.

Jørgen Popp Petersen - privat

Har du et fast morgen- eller aftenritual?

Jeg ved ikke, om man kan kalde det et ritual, men hvis ikke jeg får mine havregryn med mælk på om morgenen, inden jeg gør noget som helst andet, så har jeg et problem resten af dagen. Der er jeg lidt atypisk; normalt står landmænd op, trækker i arbejdstøjet og går direkte ud i ”butikken”, får ordnet deres opgaver, og så går de ind og får deres morgenkaffe. Men jeg skal have mine gryn som det første.

Har du overhovedet noget forhold til dine dyr?

Nej, det er produktion. De har ikke navne og sådan noget. Og jeg bryder mig ikke om husdyr. Hunde og katte og fugle i et hus, nej. Det kan jeg ikke have med at gøre. Det er bare ekstra arbejde. Vi har godt nok en kat, og den … hedder vist også noget, men jeg husker ikke, hvad ...?   

Hvad har det lært dig at være ene hane i en kurv med fem høns?

Jeg ved ikke, om det har lært mig noget, for jeg har jo ikke prøvet andet. Men jeg har aldrig følt det som noget problematisk, og jeg synes, det er spændende med svigersønner; at der kommer nye folk ind i familien.

Er du en god svigerfar?

Altså jeg har jo den ulempe, at jeg er forholdsvis meget engageret i aktiviteter uden for familien. Jeg er møj væk. Jeg kunne godt prioritere familie og husholdning højere. Jeg har stort set aldrig været engageret i vores husholdning for at sige det, som det er. Det er ikke noget at prale af, ikke nogen god egenskab ved mig. Jeg er for dårlig til at sige nej til ting uden for hjemmet. Men det er nu engang blevet bakket op og accepteret af min familie. Om jeg er en god svigerfar? Det tror jeg nu nok. Jeg snakker da stille og roligt med dem, når de kommer; vi spiser middag og får et glas vin og sådan.

Hvad rager dig en papand?

Film. Jeg gider ikke se film. Hvis der bliver set film herhjemme, så løjs jæ i stedet. Løjs? Ja, så læser jeg et eller andet. Jeg bliver meget overrasket, hvis jeg bliver optaget af en film. Men det skete faktisk med The Revenant, en amerikansk westernfilm med Leonardo Di Caprio.

Hvis du ikke gider at se film, hvad gider du så?

Jamen jeg har ingen hobbies. Går ikke til ringridning. Læser ikke bøger. Spiller ikke kort. Jeg er en keeeeedelig mand, er det ikke sådan, de synger i Shubidua?

Hvad kan du allerbedst lide ved dig selv?

At jeg sjældent er i dårligt humør. Ikke at jeg er en humørbombe, det er jeg ikke. Jeg er heller ikke en festabe. Nej. Men jeg var medlem af spillemandsorkesteret Tante Tuttes Knævarmere i 30 år. Vi var en flok fra folkeskolen, der sammen med vores lærer var rejsende i underholdning og godt humør. Jeg sang og spillede trommer. Det har jeg ikke tid til længere.

Hvis du fik lov til at lyve om en ting, hvad skulle det så være?

Når du er en offentlig person, så skal du tænke dig rigtig, rigtig godt om, om du vil prøve at sminke på noget, for virkeligheden melder sig altid. Jeg synes ikke, at jeg går i sminken, nej.

Har du tid til at have venner?

Venner er personer, som man har tillid til og sympati for, og det har jeg, men det er ikke venner, som jeg render op og ned ad. Vi holder ikke venne-aftener og middagsselskaber. Vi tager heller ikke på ferie med venner. Mine venner er mere folk, jeg møder og ser i offentlige sammenhænge, i foreningslivet.

Hvad har man med sig hjem, når man har været i selskab med dig?

Man har forhåbentligt fået mulighed for at fortælle sin historie. Jeg er nysgerrig, og jeg kan godt lide at snakke med folk og høre, hvem de er, og hvad de har på hjerte. Som borgmester må jeg sige, at jeg er overrasket over, hvor mange borgere, der melder sig og gerne vil have en snak. Og jeg siger til dem: I er velkomne, og jeg lytter, men I skal ikke regne med, jeg kan gøre en forskel.

Du er ikke selvoptaget?

Det ved jeg ikke. Jeg tror det ikke. Men jeg vil da sige, at når jeg kigger i avisen, så lægger jeg altid mærke til, om der er et billede af mig selv. Det indrømmer jeg gerne.