Borgmesterens forventning til valgets udfald betyder ofte mere for valgkampen og valgløfterne end borgmesterens partibog. Konstitueringen i kommunerne efter valget er enten uforudsigelig eller røvkedelig. I op imod to tredjedele af landets kommuner er spændingen om valgets udfald stor, og konstitueringen kan gå flere veje og være afhængig af få stemmer. I resten af kommunerne fortsætter borgmestrene efter valget. Mange af dem er allerede sikre på flertallet, enten fordi borgmesterpartiet sidder solidt på stemmerne eller fordi samarbejdsaftalerne er på plads.

Overblikket over sikre kommuner og sving-kommuner er ved at blive skabt på landets regionale og landsdækkende medier, som skal være klar til at dække kommunalvalget med en skarp vinkel og gode eksempler. Og overblikket hænger allerede på opslagstavlen på partikontorerne, som er ved at fordele de centrale kampagnemidler, så partiet får flest mulige borgmestre og mandater for kampagnepengene. Kandidaterne i den enkelte kommune er heller ikke i tvivl om, hvilken kategori, deres kommune tilhører. Hvorvidt kampen om borgmesterposten er åben eller lukket, betyder nemlig alt for både valgkampen og valgløfterne.

Borgmestereffekten er bygget på vælgernes præference for det kendte, trygge og sikre valg. Borgmesteren overgår næsten altid alle øvrige kandidater, når det gælder genkendelse. Og ved at fremhæve alle de gode ting ved kommunen og de gode beslutninger, der allerede er gennemført, minder borgmesteren vælgerne om, at hvis de grundlæggende er tilfredse, så skal de stemme på borgmesteren igen. Ud fra devisen, at vælgere ved, hvad de har, men ikke, hvad de får. Den valgkampstrategi nærmest skar Helle Thorning ud i pap for vælgerne ved sidste valg med sit slogan ”Det Danmark du kender”. Desværre for Thorning var der ingen statsministereffekt modsat i kommunerne, hvor borgmestereffekten er veldokumenteret. Den siddende borgmester er per definition det trygge og sikre valg– uanset partifarven, som ofte nedtones til fordel for lokalpatriotismen i en valgkamp. Borgmester Thomas Gyldal Petersen og Socialdemokratiet i Herlev har således lige vedtaget deres valgprogram med titlen ”For Herlev” med tilhørende kampagnehashtag #forHerlev. Borgmestrene ved, de kan udnytte borgmestereffekten til at overgå vælgeropbakningen til partiet på landsplan, hvis de sætter kommunen før partiet. Og det benytter de sig af.

Modsat har oppositionen i kommunen ikke andet valg end at tale behovet for forandringer op. Som i Anders Foghs slogan i 2001 – Tid til forandring, som siden er gentaget med lidt forskellig ordlyd af mange oppositionspartier. For uanset, hvor mange budgetforlig den kommunale opposition har medvirket til, og det er mange (X ud af 98 budgetter blev vedtaget i fuld enighed i kommunalbestyrelserne i 2016), så er der ingen grund til at skifte borgmester, hvis oppositionen bare vil fortsætte borgmesterens linje.

I valgkampen gælder det for oppositionen om enten at tydeliggøre behovet for forandring ved at påpege de problemer, der er i kommunen i dag, eller ved at skabe en stærk fortælling om, hvordan kommunen skal være i morgen. Oppositionens valgkampagner bliver på den måde enten i mol eller dur. Dansk Folkepartis nuværende annoncekampagne ”Drop sparekravene og respekter vores ansatte” er en kampagne i mol som en tydelig oppositionskampagne op imod efterårets valg. Liberal Alliances kampagner før regeringsdeltagelsen var et forsøg på at være opposition med kommunikation i dur, som primært omtalte partiets egne visioner om lavere topskat og mindre offentlig sektor. Det samme valg mellem kampagner i mol eller dur står oppositionen overfor i landets kommuner til efteråret.

De kommunale valgløfter er ligeledes præget af forventningerne til valgets udfald. En borgmester, som forventer genvalg, vil ikke love meget mere, end han kan holde. Mens en borgmester og en mulig kommende borgmester i en svingkommune giver den mere gas med valgløfterne. I Slagelse startede den nuværende Venstre-borgmester for eksempel med at komme med en garanti mod skolelukninger, og kort efter lancerede den daværende socialdemokratiske borgmester en beskæftigelsesgaranti for samtlige ansatte i kommunen.  Men garantien mod skolelukninger kunne lige så godt være kommet fra en socialdemokrat, og beskæftigelsesgarantien ligger tæt opad DF's nuværende kampagne. Og sådan kunne man blive ved, for valgkampen defineres af positioner – ikke principprogrammer.