Det er varmt udenfor. Solen skinner, og luften er så tyk af fugt, at man kan lugte den. Indenfor hos den lokale idrætsforening står borgmesteren i Herlev, Thomas Gyldal Petersen (S), og fortæller om, hvordan hans barndomsby skal fortsætte med at kunne tiltrække erhvervsliv og borgere. Han har en klar fornemmelse af, at det nok skal blive nødvendigt inden længe, og det er ikke første gang, han forklarer sig. Thomas Gyldal Petersen har altid boet i Herlev og fortæller gerne om sin egen barndom lidt nede ad gaden.

Det tidligere BR-medlem, Neil Stenbæk Bloem (SF), er ikke så sikker på scenen. Han repræsenterer Københavns Kommune på en stor konference om mangfoldighed i Dublin i en kold februarmåned. Det regner. Indenfor har repræsentanter for nogle af de største byer i Europa samlet sig for at lære om, hvorfor mangfoldighed er et gode for en storby, og hvad der er næste skridt i København. Han trækker på sin egen erfaring med en far fra Sydafrika og en mor fra Danmark for at tale dunder mod diskrimination.

[wpv-post-body view_template="citat-kronik"]

I Bella Centeret er scenen godt ventileret, så daværende klimaminister Martin Lidegaard (R) har ikke problemer. Han er ved at formidle behovet for handling på klimaområdet til en sal fuld af internationale læger og medicinske forskere. Det er hans opgave at bygge bro til publikums verden, og det er hans håb, at de vil engagere sig i kampen for en grønnere verden. Martin Lidegaard fortæller om, hvordan klimaforandringer vil påvirke graviditeten hos helt almindelige kvinder – måske dig selv eller din kæreste/kone.

Alle tre har et klart formål med at stå, hvor de står. Alle tre har et manuskript - enten et foran sig eller et, de har øvet sig på. De kender den gode tales magt, og de ved, hvor ærgerligt det er at spilde 20 gode minutter af folks værdifulde tid, fordi man har fået det forkerte ben ud af sengen om morgenen. Derfor bruger alle tre en taleskriver.

Hjernen vil have fortællinger

Der er ganske enkelt ikke nogen form for kommunikation, der slår strategisk velforberedt, mundtlig formidling ansigt til ansigt med dem, du kommunikerer til - og slet ikke, når det gælder en kommune. Kommuner er lokale fællesskaber, hvor vi er vant til at møde politikerne på torvet, i idrætsforeningen eller hos slagteren. Vi kender dem og ser dem ofte som ’en af os’ herfra. Kommuner handler om samhørighed – om at vi bor på det her sted sammen og skal finde ud af det sammen. Derfor giver det kommunikativt ingen mening at kommunikere gennem sociale medier, pressemeddelelser eller TV og radio. Det adskiller os mere, end det samler os, og det skjuler vores ansigter. For hvis vi er sammen om at bo og leve lige her, hvorfor så ikke mødes lige her for at tale om det?

Men der er også andre grunde. En god tale huskes bedre og kan vare længere end både sociale medier, Deadline og lokalsprøjten. Lad mig tage dem én ad gangen. Alle kender oplevelsen af, at man pludselig kan blive i tvivl om, hvorvidt en historie er noget, man selv har oplevet – eller fået fortalt. Det kan du bruge, når du kommunikerer. Nyere hjerneforskning forklarer, at det handler om, hvilke dele af publikums hjerner du aktiverer. Når du formidler information, for eksempel tal, aktiverer du publikums hjernecenter for information og sprog. Når du beretter om sanseindtryk, aktiverer du et hjernecenter for hver sans, du inddrager. Når du fortæller en spændende historie, der både har sanser, information og identifikation, aktiverer du hele hjernen – og så kan den ikke længere skelne mellem virkelighed og fortælling. Fortællingen er simpelthen den kortest tænkelige vej mellem din intention og publikums oplevelse.

På baggrund af den forskning bliver taleskrivning, hvad jeg kalder ’hjernebingo’ – det handler om at ramme så mange hjernecentre som muligt på en god og engagerende måde. Det gør, at talens budskaber huskes bedre, gør større indtryk og i sidste ende er mere overbevisende. Det vidste både Thomas, Neil og Martin.

Langtidseffekt

Talen kan også vare længere end megen anden kommunikation. Det kan virke kontra-intuitivt, for på DR´s hjemmeside ligger Deadline jo for evigt, kronikken ligger på avisens hjemmeside, og tweetet vil jo altid kunne findes frem. Og varer talen ikke kun, indtil taleren træder ned fra podiet? Svaret er nej.

Hvis historien er god nok, vil talens budskab blive husket der, hvor det batter – i publikums hoveder og snak med hinanden. Hvis indholdet er godt nok, kan talen deles på sociale medier og skrives om til en kronik eller et blogindlæg. Og hvis talen er retorisk god nok, kan den vinde priser og hente international anerkendelse hjem til kommunen. Det gjorde de tre nævnte eksempler.

Thomas Gyldal holdt masser af taler. Og det gav pote, da han skulle forsvare overfor det lokale erhvervsliv, at Herlev skulle have et storcenter. Men det gik uden problemer, for han havde jo sagt, hvilken vej byen skulle, og de havde stillet ham spørgsmål ansigt til ansigt. De vidste, hvad Thomas havde sagt - det var stadig i deres hoveder, og de havde diskuteret det med hinanden.

Neil Stenbæk vidste det nok ikke, da han stod der, men publikum delte hans budskaber på Twitter. Og få måneder efter at han holdt sin tale i Dublin, blev den publiceret i det anerkendte amerikanske tidsskrift Vital Speeches International. På den måde kom hans budskab ikke bare ud til hans publikum af repræsentanter fra europæiske storbyer – det kom ud til hele verden. Til gavn for Neil og for brandingen af Københavns Kommune internationalt.

Martin Lidegaard talte til lægernes trang til at finde diagnoser. Han forbandt reproduktivt helbred med klimaforandringer på en kropslig måde, så alle kunne føle det og se konsekvenserne for sig. Det fik hans tale på You-Tube og Twitter, på konferencens hjemmeside og nyhedsbrev, og bragte den i tidsskriftet Vital Speeches International og hele vejen til en international Cicero Speechwriting Award 2014 for bedste tale i kategorierne Politik og Miljø/Energi/Bæredygtighed. Nu bliver hans budskaber og hans navn gengivet til konferencer over hele verden, uden at han behøver at gøre noget.

Det er det, taler kan. De kan skabe samhørighed, lydhørhed og identifikation. De kan værne kommunen mod kritik for kontroversielle beslutninger, de kan repræsentere kommunens visioner udadtil og på sociale medier, og de kan markedsføre kommunen som et sted, der vil noget spændende og kan finde ud af at kommunikere det. Taler kan trænge dybere ind og blive bredt bredere ud end andre kanaler. Det KAN de. Gør de det i jeres kommune? Er I forberedte, eller satser I alt på, at den guddommelige inspiration slår ned hver gang? Har I råd til det?