“Alvorlige tilbageslag for retssikkerheden”

Selvom Danmark har en høj retssikkerhed, har 2024 budt på en række tilbageslag, der giver grund til “bekymring”. Sådan lyder vurderingen fra tænketanken Justitia, der hvert år sætter spot på den danske retssikkerhed. 

I Justitias årsrapport udgivet i december fremhæves en række love, beslutninger og problemer inden for myndighederens forvaltning. Her bliver en række kommunale områder karakteriseret som problematiske.

Christoffer Badse, chefkonsulent ved Justitia, forklarer, at Justitia vurderer, at det i lovarbejdet, i beslutningsprocesserne og i den daglige sagsbehandling i myndighederne for ofte er effektivitet og økonomi, der vejere tungere end retssikkerheden på vægtskålen. 

- Det er en generel observation, at der er en salamimetode, hvor der bliver skåret lidt af retssikkerheden hvert år. I år er ikke en undtagelse.

- Det kan blive pakket ind i frisætning, afbureaukratisering eller andre forklaringer fra myndighederne. Selvom vi i Danmark har en høj retssikkerhed, så er det hele ikke rosenrødt, siger han.

“Klar overvægt af negative historier”

Christoffer Badse nævner, at Danmark fortsat ligger højt retssikkerhedsmæssigt sammenlignet med resten af verden. Men i forhold til vores skandinaviske naboer er vi i den lave ende. 

Selvom der er positive skridt, har der i løbet af det forgangne år været en “klar overvægt af negative historier,” lyder det i Justitias nye rapport. 

Og det er en udfordring, som skal tages alvorligt, advarer tænketanken. 

I rapporten slår Justitia ned på en række områder med tilbageslag. Områder, hvor borgerne bliver sat i kasser, unødigt overvåget eller områder, hvor Justitia mener, ny lovgivning eller beslutninger har tilsidesat vigtige demokratiske principper som ytringsfriheden eller retten til et privatliv. 

Temaer som ansigtsgenkendelse, politiets brug af kropskameraer, sindelagssamtaler i Folketinget og tilsynet med efterretningstjenesterne bonger ikke umiddelbart ud som kommunale områder. Men Justitia fremhæver en række sager og problemstillinger, der er taget direkte ud af dagsordenen fra rådhuset. 

Chromebook-sagen, FN’s kritik af handicapområdet, vilkårlig sagsbehandling på socialområdet, en kommende hovedlov på ældreområdet. 

Hvorfor slå ned på de områder?

- De grundlæggende menneskerettigheder kan ofte blive abstrakte. Noget der ligger fjernt fra borgerne. Den borgernære retssikkerhed er helt central. Og her spiller kommunerne en vigtig rolle. De er ‘hands on’, og det er ofte hos kommunerne, at borgerne oplever retssikkerheden. 

- Kommunernes økonomi er presset, og derfor er der stor risiko for, at man springer over, hvor gærdet er lavest. Det giver kassetænkning, når man vurderer hensynet til retssikkerheden lavere. Og det er et problem.

Kommunerne bør tænke i øjenhøjde

Udfordringerne gør sig særligt gældende på socialområdet, der også fylder i Justitias rapport. Og det er med god grund.  Christoffer Badse forklarer, at de kommunale områder og særligt socialområdet er kompleks. Reglerne er indviklede, og det udfordrer de ofte pressede sagsbehandlere, der kan sidde med store pukler af sager. 

- Det er et område, der er svært for selv jurister at forstå. Det er virkeligt et fokusområde, hvor der skal sikres ordentligt vilkår for sagsbehandlere, siger Christoffer Badse. 

Når sagsbehandlerne ikke har tid nok, når reglerne kan være uigennemskuelige, så går det også ud over borgerne. Og på socialområdet og andre områder med udsatte borgere er det særligt alvorligt, siger Christoffer Badse. 

- Kommunerne skal tænke mere i øjenhøjde og sikre forpligtelsen til vejledning og helhedsorienteret sagsbehandling. Det ligger hos kommunen og myndigheden og ikke hos borgerne. 

- Når man nedprioriteterer vejledningspligten, så er det klart, at dem der lider mest, er dem der ikke kan være egen advokat, eller har en familie, der kan hjælpe og løbe myndighederne på dørene. Socialt udsatte og ældre har svært ved at løfte deres ret.

Tilliden til myndighederne skrumper

Justitia er ikke den eneste organisation, der for nylig har sat spot på retssikkerheden. En undersøgelse fra Advokatsamfundet offentliggjort i december viste også en “bekymrende tendens” om tilliden til myndighederne. 

2.000 repræsentativt udvalgte danskere blev spurgt om deres tillid til at myndighederne overholder loven. Her var billedet tydeligt. Tilliden til myndighederne var skrumpet i forhold til året før, og særligt tilliden til kommunerne lå i den lave ende. 

Tilliden til kommunerne ligger både lavere end tilliden til regionerne og staten. Blot 27 pct. af de adspurgte borgere har i høj grad tillid til, at kommunerne følger gældende lovgivning. 

Undersøgelsen viste dog også, at 75 pct. af befolkningen mener, at retssikkerheden er høj eller meget høj for borgerne. 

Christoffer Badse mener, at det alvorligt, at der er sket et knæk i den oplevede retssikkerhed. 

Men at vægte det økonomiske hensyn højere end retssikkerheden kan også ende med at koste dyrt, forklarer han. 

- Kommunerne burde også tage med i deres overvejelser, at man kan risikere erstatningssager. Det har vi jo set på socialområdet. Med den mulighed er det økonomiske incitament mindre.  

Datagrundlaget skal være fokusområde

Christoffer Badse har en opfordring til kommuner, der gerne vil øge retssikkerheden: Sørg for at få datagrundlaget på plads. Om det gælder omgørelsesprocenter eller antallet af sager, som sagsbehandlerne sidder med, så sørg for at bruge viden til at løfte indsatsen. 

- Man skal sikre en god mindstestandard. Det kræver, at man har data og orienterer sig som kommune om, hvor man ligger i forhold til andre kommuner. 

- Og så skal man selvfølgelig hjælpe de sagsbehandlere, der sidder med komplekse områder. Det er let nok at sige, at man skal overholde standarder, hvis man sidder med en bunke sager, og det skal gå hurtigt og ikke må koste ekstra, siger han. 

Derfor skal kommunerne prioritere mere vejledning, sikre transparens og dele god praksis sagsbehandlere imellem.

Christoffer Badse erkender, at det er lettere sagt end gjort. 

Med pressede kommunale budgetter kan det godt blive et tungt løft, som ikke alle kommuner kan klare selv. Der er også brug for fælles løsninger, siger han. Hvordan puslespillet mellem stat og kommuner skal lægges, afholder han sig fra at give bud på. Men ét er sikkert: 

Retssikkerhed koster penge, forklarer han. 

- En lille kommune i et randområde kan have svært ved ikke at skele til økonomien. Det må ikke være sådan, at kommunerne står med håret i postkassen.