Der er langtfra lagt låg på GGGI-skandalen for Løkke. I sidste uge valgte udviklingsminister Chris-tian Friis Bach (R) at trække sig som minister. Nu hviler øjnene igen på Løkke.

Selvom Venstre fik et godt kommunalvalg og tog flest borgmesterkæder landet rundt for en uge siden, så er det kun et plaster på såret for Lars Løkke. Det er langtfra nok til at slukke en ildebrand af utilfredshed med venstrelederen, for ét er lokalpolitik, noget andet er landspolitik. Bare kig på De Konservative. De er stadig landets tredjestørste parti i kommunalpolitik og gik fra 12 til 13 borgmesterkæder ved dette valg. Landspolitisk er K det mindste parti og ligger i flere målinger tæt på spærregrænsen.

Fald fra tinderne

Lars Løkke står nemlig som person på mange måder i vejen for at genvinde terræn i målingerne på landsplan. Skærer man helt ind til benet og ser på essensen af Løkkes bilagssager og slingrekurs gennem flere år, så er han i bund og grund sin egen værste fjende. Det vender vi tilbage til. Først lidt om den seneste måneds katastrofale krisestyring i partiet.

Kommunikationens ABC

I enhver grundbog i kommunikation står der på side ét, at rammes du af en alvorlig krise eller skandale, så læg dig fladt ned og læg alt frem så hurtigt som muligt. Måske havde Løkke og hans nærmeste presserådgivere glemt eller overset den side, da ’rejseskandalen’ om Løkkes ekstravagante flyrejser på første klasse for alvor fik luft under vingerne. For sjælden har vi set så mange kommunikationsfodfejl på så kort tid. Sjælden har vi set en politiker på blot få uger falde fra tinderne. Skyldes det, at Løkke var kongen, som har kunnet gå på vandet og hænge i køjen, mens han solede sig i gunstige målinger siden valget i 2011? Eller skyldes det, at han ikke har taget ved lære af sit tidligere rod med bilag?

Uanset årsagen, så er tilliden til Løkke styrtdykket. Og den, der kender sin ABC indenfor kommunikation, ved, at det tager årevis at opbygge en høj troværdighed i vælgernes øjne, men kun et splitsekund at smadre den. Helt grundlæggende erkendte Løkke problemet med de dyre flybilletter og datterens rejse til Rio alt for sent.

Legitimitet som leder

Når sådan en alvorlig krise er under opsejling, er der kun én ting at gøre, og det er at fortælle sandheden – vel og mærke den hele – så hurtigt som muligt og så give konkrete bud på, hvordan man for fremtiden – det vil sige nu – ikke vil gentage fejlene, og komme med konstruktive og konkrete bud på, hvordan ændringer vil skabe en ny politisk stil. Det handler helt grundlæggende for Løkke om at genopbygge både sit omdømme hos vælgerne og sin legitimitet som politisk leder i folketingsgruppen og i baglandet. Og lige nu udestår der et enormt genopbygningsarbejde, fordi Venstre og dets leder ikke tids nok tog tyren ved hornene.

De kortsigtede konsekvenser taler et tydeligt sprog:

Ud af 7.700 artikler, der har været skrevet om Lars Løkke den sidste måned, har over halvdelen af dem været kritiske artikler om hans rolle i GGGI og bilagsrod.

På godt en måned er V gået fra at være landets absolutte største parti til at se Socialdemokraterne overhale sig indenom.

Løkke er gået fra at være den mest troværdige partileder til at være den mindst troværdige på få uger.        

Her følger tre benspænd for Løkke, som skal overvindes, hvis den tidligere statsminister for alvor skal gøre sig forhåbninger om at komme tilbage i kampen.

Benspænd 1: Vælgerne

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Løkke den partileder, som vælgerne har mindst tillid til. Et her og nu-billede, som naturligvis kan og vil ændres over tid. Men Løkke er af både medier og vælgere stemplet som en leder med manglende dømmekraft og manglende situationsfornemmelse. Og her spiller god moral og et ordentligt værdisæt en langt vigtigere rolle for vælgerne end det juridiske aspekt af ’rejseskandalen’, hvor der reelt ikke er noget at komme efter.

Sat lidt på spidsen betragtes Løkke af mange vælgere lige nu som en formfor folkestyre-snylter, som har hyttet sit eget skind fremfor at fremme deres interesser. Uanset at det ikke er et retvisende billede, så er det dét, som har sat sig fast på vælgernes nethinde. Den gode nyhed for Løkke er dog, at vælgerne har kort hukommelse, når det drejer sig om politik, og at der efter al sandsynlighed er langt tid til næste valg. Om det negative syn på Løkke vil bundfælde sig blandt vælgerne, afhænger helt og holdent af, om der dukker nye vinkler og sager frem.

Benspænd 2: Baglandet

En anden udfordring, Løkke står overfor, er fra baglandet. Der har i lang tid været knirken og knagen i krogene både hos baglandet og i Venstres folketingsgruppe. Vel at mærke, før ’rejseskandalen’ kom frem. En intern kritik af Løkkes mange slingrekursmeldinger og ledelsesstil. Det har langtfra været en udtalt kritik. Men den har været der og har fået ny næring efter ’rejsesagen’. Og den diskrete snak om Kristian Jensen som en mulig ny rorgænger for Liste V er ikke længere et fatamorgana, men et scenarie, som kan blive meget realistisk, hvis Løkke ikke formår over de næste par måneder at stoppe blødningen i partiet og rette op på sit eget vingeskudte omdømme.  Løkke fik en betinget dom med sin første bilagssag tilbage i 2008. Nu er den ubetinget. Han må ikke længere træde forkert. Og så er vi fremme ved det sidste og mest alvorlige benspænd. 

Benspænd 3: Personen Løkke

Ét er, at vælgerne over tid har det med at glemme og tilgive forseelser eller politiske skandaler. Noget andet er, om politikeren og personligheden Løkke formår på sigt at redefinere sig selv. Som han selv sagde på valgnatten forleden: - Jeg har været i bedre politisk kampform, end jeg har været i denne her periode”. Der er de færreste nok uenige i. Spørgsmålet er så bare, om Venstre-lederen formår både at skabe en nulfejlskultur i partiet og lægge låg på sig selv – så lignende sager ikke vil belaste Løkke yderligere. Det store åbne spørgsmål er nemlig, hvordan han på sigt vil navigere mellem sin afslappede og joviale personlige stil og en stram politisk ledelsesstil, der er mådeholden og ikke tolererer nogen former for slinger i valsen, eller med hans forgængers ord: 'Hvor der ikke er noget at komme efter.' Det er det, som baglandet savner fra Foghs tid: Disciplin og en strømlinet ledelse af Venstre. Lykkes det ikke for Løkke, står Kristian Jensen, som rummer mange af Foghs karaktertræk, klar i kulissen. 

Så uanset at kommunalvalget lunede for Løkke, så er hans pinsler ikke ovre endnu. Det kræver et langt sejt træk og en ny strategi, hvis Løkke skal gøre sig nogen forhåbninger om at generobre tilliden hos vælgerne og igen få nøglerne til statsministeriet, som jo bekendt kun var til låns tilbage i 2011.