Flere kommuner har bundet sig til et relativt højt renteniveau mange år ud i fremtiden.
Foto: Ennio Leanza / AP/ Polfoto
Flere kommuner har bundet sig til et relativt højt renteniveau mange år ud i fremtiden. Foto: Ennio Leanza / AP/ Polfoto

Swap-aftaler ude af kontrol

Siden finanskrisen er schweizer-francen hoppet i værdi, og det har kostet dyrt for de danske kommuner, som har swappet lån i valutaen. Swap-lån er fortsat populære i kommunerne, men handler i dag mere om budgetsikkerhed end hurtig gevinst.

kurshop

Af Morten Munkholm | [email protected]

Det havde været en god forretning før, så hvorfor ikke gøre det igen? Da Ikast-Brande Kommune i 2009 skulle finde den mest fordelagtige rente på et lån, blev det swappet til en yderst lav rente i Schweiz – ovenikøbet med gode muligheder for en valutagevinst.

- Da vi indgik aftalen, stod schweizerfrancen i kurs 5,05, og det var ‘all time high’. Det vil sige, at vores rådgivere og vi selv troede på, at den ikke ville stige, men derimod falde i den kommende tid, fortæller økonomidirektør Flemming Storgaard.

Siden er det dog gået stik imod forventningen for schweizerfrancen. Allerede i 2011 steg den kraftigt, og da den schweiziske nationalbank en januarnat sidste år ophævede deres kursloft for valutaen på 6,2, begyndte mailboksen at boome hos økonomidirektøren i Ikast-Brande.

”Vores aftale om schweizerfranc har været en helt igennem dårlig forretning på grund af kursen. Men hvis du ser på renten, så er der faktisk sket det pudsige, at vi har fået en million tilbage sidste år, fordi den er negativ i Schweiz.”

- Jeg får meldinger, hver gang schweizerfrancen stiger. Og jeg kan huske, at den i løbet af en formiddag røg op i kurs 8,5, men heldigvis faldt den så igen til 7,2 samme dag, siger han.

Ved årsskiftet udgjorde forskellen på de to lån, kommunen har swappet, 34 millioner kroner. Penge, som i princippet havde været sparet i renteudgifter, hvis de ikke havde indgået aftalen.

- Vores aftale om schweizerfranc har været en helt igennem dårlig forretning på grund af kursen. Men hvis du ser på renten, så er der faktisk sket det pudsige, at vi har fået en million tilbage sidste år, fordi den er negativ i Schweiz, forklarer Flemming Stor-gaard.

[wpv-post-body view_template='visualisering' id='54432']

Uforudsete kvaler

Netop på grund af usikkerheden og risikoen har det siden 2012 været ulovligt for kommunerne at indgå valutaswap som den i Ikast-Brande. En gennemgang af regnskaberne i 68 kommuner viser dog alligevel, at swap-aftaler fortsat er et populært redskab til at låse renten fast. Det er rart for en kommune at kende sine renteudgifter flere år ud i fremtiden - omvendt kunne kommunerne have sparet et milliardbeløb ved at følge markedsrenten, som i dag er ekstremt lav.

- I bagklogskabens lys havde den høje grad af fastforrentning og sikkerhed ikke været nødvendig. Kommunerne havde faktisk sparet penge på at gøre det modsatte. Omvendt er det nemt at være bagklog, når det handler om renter – og der er jo en vis risiko ved ikke at låse renten fast, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

Han sammenligner kommunernes låntagning med en husejers. Er der rum i økonomien, er det en god idé at følge markedsrenten med risiko for, at den stiger. Er økonomien derimod stram, er det godt at kende sine udgifter til punkt og prikke - og så må man stryge rentegevinsten til fordel for budgetsikkerhed.

- Du kan selvfølgelig godt kritisere en kommune for at have fastlåst sin rente, fordi den så i bagklogskabens lys kunne have sparet penge. Men det er langt værre for kommunen, hvis den har satset på variabel rente og pludselig står med en stor ekstraregning, forklarer Per Nikolaj Bukh.

Finansjungle

I Varde Kommune har de ligesom i Ikast-Brande brændt sig på et swap-lån i schweizerfranc. Men her valgte de ved kurshoppet i 2011 at dække sig ind for risikoen med to såkaldte multivalutaswap.

- Der er en vis risiko ved at have et lån i schweizerfranc, så vores vurdering var, at vi ved at sprede risikoen over flere valutaer kunne mindske den risiko. Derudover har vi forsikret os mod et rentehop, hvis det skulle komme, fortæller kommunaldirektør Mogens Pedersen.

En række lignende swap blev indgået i Haderslev Kommune i 2011, og i en efterfølgende rapport udarbejdet for kommunen sidestiller to økonomiprofessorer den slags aftaler med et såkaldt ‘carry trade’, der ifølge dem er ‘ren spekulation’. På et år udviklede Haderslev Kommunes multivalutaswap sig til et samlet minus på 30 millioner kroner, inden aftalerne blev ophævet. I øjeblikket forbereder kommunen sig på en retssag mod Nordea, som var kommunens bankrådgiver på swap-aftalerne. I Varde vurderer Mogens Pedersen dog, at deres multivalutaswap har sikret dem mod det kurshop, schweizerfrancen tog sidste år.

- Vi er trygge ved de aftaler, vi har indgået. Vi mener, det er det rigtige, vi har gjort. Men det er klart, at det er et vanskeligt marked at handle på. Sidste år hoppede schweizerfrancen igen i kurs, så var der spekulation mod den danske krone, og med brexit kan der ske nye ting, siger han.

Derfor bliver lånene også løbende vurderet med hjælp fra finansielle rådgivere.

- Vi har lige nu gang i en nøje vurdering af vores lånoptagning generelt. Men umiddelbart synes vi, at vi har en fornuftig sammensætning, tilføjer Mogens Pedersen.

Tæt på brøler

Også i Ikast-Brande har de haft besøg af bankrådgivere, der ville fjerne risikoen for kurshop i schweizerfrancen på den ene eller anden måde.

- Der har været flere ude at forsøge at sælge de her produkter til os, men når vi ikke selv har kunnet forstå dem, så har vi afholdt os fra at bruge dem, fortæller Flemming Storgaard, som på et tidspunkt var tæt på at indgå en såkaldt stop-loss-aftale for lånet i schweizerfranc.

Aftalen var dog overordnet set for dyr, lød vurderingen, og i dag er økonomidirektøren lykkelig for, at den ikke blev indgået.

- En række forretningsdrivende i vores lokalområde havde valgt stop-loss, og det betød, at da kursen røg op, så gik en computer automatisk i gang med at sælge. Det gjorde den måske til kurs 8,5, som nok var det dårligste tidspunkt at sælge på, siger Flemming Storgaard.

Lokal dømmekraft

Kommunens undersøgelse viser, at værdien af de kommunale swap-lån i disse år tegner rigtig godt for bankerne. Skulle aftalerne ophæves ved årsskiftet, ville Nordea alene opnå en gevinst på 1,3 milliard kroner, mens Dansk Bank ville få godt en halv milliard ud af det. Renteforholdene er dog også så ekstreme i øjeblikket, at det strider imod de økonomiske lærebøger.

- Det er svært at forudsige rente- og valutaforhold, så det drejer sig først og fremmest om at have en strategi i den økonomiske politik. Det var der nok ikke så mange, der havde før finanskrisen, mens de fleste har det i dag, siger Per Nikolaj Bukh.

Hans tommelfingerregel lyder, at har din kommune en likviditet på over 5.000 kroner per indbygger, så er der plads til at følge den variable rente. Har den under 2.000 kroner per indbygger, er det fornuftigt med en høj grad af fastforrentning.

Både Varde og Ikast-Brande Kommune ligger på den rigtige side af 5.000 kroner per indbygger, og begge har deres gæld delt op cirka 50-50 i variable og fastforrentede lån.

- Det er en politisk beslutning, hvor risikovillig kommunen skal være. Og hvert år har vi oppe at vende, om vi nu også står rigtigt placeret på markedet, siger Flemming Storgaard, som nu håber på, at schweizerfrancen vil falde igen, inden lånet løber ud i 2029.

Indtil da må han sammen med politikerne tage tævene for det valg, de dengang anså for at være fornuftigt.

- Som økonomidirektør i Ikast-Brande stiller jeg mig op på ølkassen hvert år, når det nye budget skal lægges, og her har jeg også fortalt åbent om vores lån i schweizerfranc - det er ikke den bedste beslutning, vi har taget, fortæller Flemming Storgaard.

Undersøgelse

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet