Politik fra rødderne

Substansen sniger sig ind i EU-valget

Europa-Parlamentsvalget handler i højere grad end tidligere om konkret politik fremfor den klassiske debat for og imod EU, mener forsker og flere spidskandidater.

 ep-valg

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Den danske EU-debat bliver ofte beskyldt for at være parkeret ved spørgsmålet om ja eller nej til Unionen. Men sådan forløber valgkampen op til Europa-Parlamentsvalget i maj ikke indtil videre. De danske politikere er nået skridtet videre, mener Julie Hassing Nielsen, EU-forsker og post.doc. ved Københavns Universitet. Debatten om andre EU-borgeres adgang til danske velfærdsydelser som børnecheck og dagpenge har gjort EU nærværende og konkret.

- Vi kommer fra en position, hvor man har talt for og imod EU, til, at vi nu diskuterer konkret politik. Politikerne og befolkningen har på en måde accepteret, at vi er en del af EU-rammen, siger hun.

- Det, som politikerne har ønsket sig i mange år, er, at folk har en holdning til politiske emner indenfor EU. Nu diskuterer vi faktisk, hvem der skal have eller ikke have, og det er jo typisk det, som politik handler om: fordeling, siger Julie Hassing Nielsen.

Krisekonsekvenser

Morten Helveg, De Radikales spidskandidat ved Europa-Parlamentsvalget, mener også, at EU-debatten er blevet mere nærværende.

- Fokus er skiftet fra store institutionelle reformer, til at EU er blevet en mere konkret størrelse på grund af krisen. Der er et større fokus på at løse mere presserende problemer, siger han og tilføjer:

- I forhold til børnecheck og dagpenge, er det en svær diskussion med mange følelser og myter. Folk får et indtryk af, at udlændinge kan hæve velfærdsydelser fra dag ét. Der er mit perspektiv, at danskere også drager stor fordel af den fri bevægelighed i EU på mange områder.

Morten Helveg peger på, at en analyse fra Dansk Industri fra 2012 viste, at mere end 500.000 danske arbejdspladser er direkte afhængige af handlen inden for EU’s indre marked.

Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen Mod EU ved Europa-Parlamentsvalget, stillede også op ved valgene i 2004 og 2009. Hun oplever, at EU-debatten på grund af krisen er kommet til at handle meget om EU’s konkrete politiske indflydelse i medlemslandene:

- Jeg oplever, at debatten handler meget om, at EU skal bestemme mindre. Det er blevet tydeligere for befolkningen, hvor megen indflydelse EU har.

- Vi fører meget kampagne på at tale om velfærd og arbejdsmarked. For os handler det om, hvordan vi kan bevare velfærdsstaten. Og så taler vi også meget om social dumping, siger Rina Ronja Kari.

Ligger til skeptikerne

I flere meningsmålinger på tværs af Europa bliver EU-skeptiske partier fra både højre- og venstrefløjen spået flotte valg, hvilket i Danmark især er tilfældet for Dansk Folkeparti.

Venstres spidskandidat ved Europa-Parlamentsvalget, Ulla Tørnæs, mener, at den konkrete debat om børnechecken ligger bedst til EU-kritikerne.

- Den måde, som regeringen har håndteret diskussionen om børnechecken på, gavner desværre skeptikerne. Regeringen har taget et juridisk standpunkt, og derfor har man ikke i tide indledt nogle forhandlinger om en alliance med andre lande, der også har et offentligt finansieret velfærdssystem. Angela Merkel har jo tydeligt sagt, at Tyskland ikke ser EU som en social union, siger hun.

Ulla Tørnæs fortæller, at Venstre meget gerne vil skabe fokus i valgkampen på de konkrete effekter i form af arbejdspladser, som kan blive resultatet af den frihandelsaftale, der bliver forhandlet om ß mellem EU og USA.

Flere danske medier har rapporteret om frihandelsaftalen, men meget af fokusset har været på de alternative tribunaler, som USA ønsker oprettet til at afgøre retssager, hvis amerikanske firmaer ikke har opnået en forventet indtjening på det europæiske marked grundet eksempelvis ny lovgivning.

- Det kender jeg ikke nok til, så det kan jeg ikke udtale mig om, siger Ulla Tørnæs.                                

EU


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57