Studerende og flygtninge dør om dør
Unge flygtninge og studerende bor dør om dør i et boligforsøg, hvor de studerende får en billig bolig mod at være “buddy” for en flygtning.
samskabelse
I Amsterdams sætter borgerne gang i integrationen
Som i resten af Europa ankom der mange flygtninge til Amsterdam i 2015. Den udfordring blev taget op - også af borgerne. Kom med på besøg hos tre projekter, der opstod i et samarbejde mellem kommune og borgere.
Læs også om hvordan flygtninge bliver til gæstestuderende her
Og læs om, startup-virksomheder opstår ud af et gammelt fængsel her
Og læs mere om, hvorfor de er så gode til samskabelse i Amsterdam her
Aline Bleeker kom på prøve, da Mohammed pludselig stod foran hende med sin telefon i hånden.
Hollandsk kommer ud af telefonen, men Mohammed kan endnu kun tale arabisk – og Aline Bleeker kan ikke tale arabisk. De kommunikerer frem og tilbage med fagter, indtil en tredje beboer kommer ud på gangen. Han kan tale engelsk og arabisk, men ikke hollandsk. Sammen får de skabt en sproglig redningstrekant og får løst problemet.
Aline Blekker griner, mens hun fortæller historien. Det er en af de pudsige oplevelser, man kan komme ud for, når man bor i Startbloek Riekerhaven, hvor halvdelen af beboerne er hollændere, mens den anden halvdel er flygtninge.
Ungdomskollegiet ligner udefra en række store LEGO-klodser, der er blevet stillet op på et tomt stykke jord. Og det er ikke langt fra sandheden. Et boligselskab havde mobile boligblokke, ikke helt ulig containerboligerne i Danmark, stående tomme, mens kommunen havde et tomt stykke jord. De fandt hinanden, og sammen blev de enige om, at der både skulle være bolig til unge flygtninge og hollandske studerende.
Aline Blekker valgte netop dette kollegium, fordi hun gerne ville være en del af et særligt fællesskab, og hun er glad for at bo her, også selvom starten i 2015 var en anelse kaotisk.
”Det hele var meget nyt i starten og ikke bygget færdig endnu. Vi havde alle de her idéer om, hvordan vi ville skabe et fællesskab. Måske var vi lidt for optimistiske og idealistiske i begyndelsen,” fortæller Aline Blekker om starten.
Det tog tid at skabe et fællesskab, og det var langt fra alle, der var lige åbne overfor de idealistiske planer.
Hvad med fredagsøllen?
Hussein var en af de første, hun mødte fra sin kollegiegang. Hussein var flygtet fra krigen i Syrien. Aline var flyttet hjemmefra fra den nordlige del af Amsterdam.
”Jeg stillede nok mange af standard-spørgsmålene. Min viden om krigen var ret begrænset,” fortæller Aline Bleeker.
”Men vi er alle sammen unge mennesker, og vi har mange ting tilfælles,” siger hun.
Startbloek Riekerhaven er fortsat et ret nyt boligforsøg, og der bliver derfor fortsat forsket i, hvad det blandede kollegie betyder for de unge og integration. Et af de foreløbige resultaterne fra forskningen peger på, at denne boligform er med til fremme integrationsprocessen. Der er nu ved at blive opført lignende forsøg andre steder i Holland.
Ibrahim Abdel Falih banker på døren og kommer ind og sætter sig. Han flygtede i sin tid fra Damaskus, men bor nu på samme gang som Aline Bleeker.
Det var en stor udfordring for Ibrahim Abdel Falih at falde til. Det hollandske sprog er en knudret disciplin, mens hollandsk kultur med borrels (en slags fredagsøl) ligeledes har været svær at tage til sig, når man ikke drikker alkohol.
”Men hvornår er man integreret?” spørger Ibrahim Abdel Falih.
”For mig er det, når man er produktiv i samfundet. Jeg har travlt, og jeg føler mig integreret. Andre vil måske sige, at man er nødt til at tage på borrels for at være fuldt integreret i Holland,” fortæller han.
Ibrahim Abdel Falih er overbevist om, at Startbloek Riekerhaven har fremmet hans integration. Her bor han side om side med hollændere, og den bedste måde at lære kultur og nye sprog er at kaste sig ud i det.
Events hjælper på integrationen
Det er dog ikke alle, der har samme tilgang som Ibrahim Abdel Falih. Særligt flygtninge fra Eritrea har svært ved at falde til blandt hollænderne på grund af sprogvanskeligheder, som ikke engang Google Translate kan løse, fortæller Aline Bleeker.
Det er ikke kun de nye beboere fra Syrien og Eritrea, der lærer en ny kultur.
Kulturudvekslingen går begge veje. På Aline Bleekers bord ligger en CD af bandet Le Trio Joubran, der spiller palæstinensisk musik. Det var Ibrahim Abdel Falih, der lokkede Aline Bleeker og flere fælles venner med til en koncert med bandet i Amsterdam.
”Vi forsøger at arrangere events, hvor vi lærer om Holland ved eksempelvis at arrangere en slags skolebesøg til parlamentet, men vi har også haft aftener, hvor vi lærer om eksempelvis Syrien og Eritrea,” fortæller Aline Bleeker.
De to gangkammerater hygger sig, som to kollegievenner ville gøre i Danmark. Begge har de taget denne særlige boligform til sig og omfavnet fællesskabet. Selv det blæsende efterårsvejr i Holland har Ibrahim Abdel Falih taget til sig.
”Så har man altid noget at snakke om,” siger han, og så griner de begge to.
