I politik er det en gylden regel, at en toppolitiker skal vælge sine kampe med omhu. Ritt Bjerregaard synes at have valgt at tage dem alle - også dem, der kan virke unødvendige.

Hun er berygtet for de mange opgør, hun har taget. Med partitoppen i Socialdemokratiet, med pressen og med den mandsdominerede og cigarrygende verden, hun mødte i Folketinget. Idag 19. maj fylder hun 80 år.

Det er 11 år siden, hun takkede af som overborgmester i København og dermed forlod aktiv politik. Men hun står stadig som en af de mest markante kvinder i Socialdemokratiet, som hun ikke har været bleg for at revse iført stålsat blik og et smil, der kan tolkes som enten let ironisk eller bedrevidende.

Yngste kvindelige minister 

Bjerregaard voksede op i et hårdt miljø på Vesterbro i København i en kærlig familie, hvor hun var tættere på sin far end på sin mor. Far var snedker og kommunist, mens mor var hjemmegående.

Den læreruddannede Bjerregaard kom i Folketinget i 1971. Kun to år efter var hun med sine 32 år dengang den yngste kvinde nogensinde til at indtage et ministerie, da hun blev undervisningsminister. En drømmepost.

I sin tid som undervisningsminister fik hun blandt andet gennemført en stor folkeskolereform.

Ritt Bjerregaard har været minister, kommissær og overborgmester. Hun har opnået magtfulde positioner, men har ofte kun siddet i korte perioder. Det skyldes måske hendes stædighed, stillingtagen og stridbarhed - herunder de hyppige opgør med skiftende partiformænd.

"Champagnesocialisten"

Ritt, der har været landskendt kun på sit fornavn, har dertil lagt øre til megen kritik og været hovedperson i flere skandalesager.

Det gælder for eksempel sagen om dyre overnatninger på Hotel Ritz i Paris. Den gav hende tilnavnet "champagnesocialist" og kostede hende jobbet.

Derfor er det sigende, at hun forblev en fremtrædende figur i partiet og i 1979 blev belønnet med socialministerposten. Men med en række initiativer for at gøre den sociale sektor mindre blev hun kritiseret af fagbevægelsen.

Som undervisningsminister var hun for rød, nu var hun for sort, og daværende statsminister Anker Jørgensen satte hende atter fra bestillingen i 1981. Da han gik på pension, blev Ritt en håndfast gruppeformand og stærk miljøforkæmper i en speciel konstruktion, hvor Svend Auken blev partiets formand.

Men så kom der en ny alvorlig sag, der kostede hende posten som gruppeformand, fordi hun insisterede på at beholde sin store københavnerlejlighed og skattefrie tillæg. Også den sag blev senere droppet af myndighederne.

Kommissær, comeback og overborgmester

I 1994 gik turen så til Bruxelles, hvor Bjerregaard blev miljøkommissær i EU. Det blev til fire år på posten med et liv i EU's korridorer, som hun nådesløst beskrev i "Kommissærens dagbog".

I 2000 fik hun ministercomeback som fødevareminister, hvor hun blandt andet indførte smileyordningen.

I 2005 sluttede en lang folketingskarriere. Året efter blev hun overborgmester i København. Hun sad kun i én periode og forlod aktiv politik 1. januar 2010.

Hun har i nogle år levet på lånt tid med en uhelbredelig kræftsygdom.

I over 50 år har Ritt Bjerregaard været gift med historikeren Søren Mørch. Hun elsker børn, men valgte i stedet politik, og hun har med sine diskussionsgrupper været et forbillede for mange unge kvinder.