Konsekvenserne vokser for patienterne efter den snart historisk lange sygeplejerskestrejke.

Alligevel kom parterne i strejken uden udspil eller løsningsforslag, da Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Danske Regioner for første gang mødtes onsdag under den nu over syv uger lange strejke. Og det korte møde gav som ventet ingen løsninger på konflikten.

- Det var tydeligt på mødet, at begge parter har rigtig svært ved at se en forhandlet løsning, siger Grete Christensen, formand DSR, i en skriftlig kommentar.

- Vi skal jo have fundet en løsning, for sundhedsvæsenet kalder på det, fordi konflikten har store konsekvenser for patienter og borgere. Derfor må der findes en løsning andre steder, siger hun.

Hos regionerne ser man heller ikke en løsning ved forhandlingsbordet for sig.

Chefforhandler Anders Kühnau (S) siger til TV2, at det er svært at se en løsning på konflikten, men han vil ikke udelukke noget.

Nu kommer konsekvenserne

Hidtil har konsekvenserne af strejken for landets patienter været beherskede. Hen over sommeren har mindre end hver tiende sygeplejerske været i strejke.

Desuden er aktiviteterne i sundhedsvæsnet altid droslet ned om sommeren. Den langvarige konflikt har indtil videre medført, at omkring 50.000 planlagte operationer og undersøgelser er blevet udskudt. Omkring 20.000 af patienterne er dog sendt videre til et privat tilbud i stedet.

Mens strejken hen over sommeren derfor har levet et lidt ubemærket liv, tegner konsekvenserne nu mere mærkbare i takt udvidelse af strejken og hospitaler, der vender tilbage til mere normal drift.

Det stigende antal strejkende sygeplejersker betyder ikke kun udskudte operationer og behandlinger som hofter og knæ.

Det medfører også uoprettelige skader i andre dele af sundhedsvæsnet, siger Nis Peter Nissen, der er direktør i Alzheimerforeningen, der repræsenterer cirka 90.000 demenspatienter og op mod en halv million pårørende.

- Konflikten rammer også sårbare demenspatienter, fordi udredningen af deres sygdom ikke sker hurtigt nok. Det betyder, at sygdommen forværres uden den rette behandling, som ikke kun er medicin, siger han.

Bolden ligger hos regeringen

Også plejecentre samt hjemmeboende demente rammes, fordi de pårørende ikke kan få kontakt til specialisterne i kommunerne.

- Det virker helt uforståeligt, at regeringen har ladet konflikten køre alt for længe til skade for nogle af de allermest sårbare og syge patienter, vi har i Danmark.

- Bolden ligger på regeringen og Folketingets bord. Det er alene dem, der kan efterkomme sygeplejerskernes helt rimelige krav om en bedre ligestilling på lønområdet, siger Nis Peter Nissen.

Regeringsindgreb er dog sjældent populære. Slet ikke hos en socialdemokratisk regering og slet ikke for statsminister Mette Frederiksen (S), som var beskæftigelsesminister, da der blev grebet ind i lærerkonflikten i 2013.

Samtidig risikerer regeringen, hvis den løfter sygeplejerskernes løn, at få andre offentligt ansatte på nakken, som vil angribe, at sygeplejerskerne får, mens de selv ikke gør.