Det lyder voldsomt, og det er det også! Opgøret med nepotismen, lukketheden og vennetjenesterne under VKO kommer til at kræve et retsopgør. Et paradigmeskifte - ja man fristes til at sige et systemskifte. 10 år i vennetjenesternes vold vil opleves som frisk luft og en befrielse for alle de hårdtarbejdende embedsmænd, som jeg er sikker på har lidt under skandalerne. 

Magten korrumperer. Det vidste Vaclav Havel da han sammen med en gruppe af intellektuelle kæmpede for demokrati og ytringsfrihed i det kommunistiske Tjekkoslovakiet. Der er en risiko for, at man som indvalgt og regeringsansvarlig gradvist skifter fokus. At man mister forbindelsen til det, man engang var, og det, der engang drev en. Der er en iboende risiko for, at man lige pludselig synes, det er rimeligt, at man springer over i køen, i venteværelset, eller kan give ens venner goder. Der er en risiko for, at man får et for tæt tilhørsforhold til os herinde og et for distanceret forhold til dem derude.

Måske er det ikke tilfældigt, at landets statsminister i helsidesannoncer føler trang til at lette hjertet og fortælle os alle, hvor han kommer fra: ”Der stod ikke skrevet Statsminister over min vugge i Arbejdernes Andelsboligforening i Vejle.” Når magten korrumperer, er det oftest på bekostning af borgernes interesser På sin vis er det et studie værd, hvor centralistisk og borgerfjendsk et ellers liberalt regeringsparti kan udvikle sig i løbet af 10 år ved magten. Det er som om VKO-regeringen helt har glemt, at man som folkevalgt kun har magten til låns.

Ordet anstændighed er sådan et slags ord som mange borgerlige har skamreddet igennem de sidste mange år. Så lad os være konkrete. For virkeligheden er konkret. Og vi skal – som borgere i Danmark – kunne stille krav til en ny anstændighed:

Høringer og grundlovsrevidering

Den danske offentlighedslov skal være den mest liberale i verden! Åbenhed i ministerkalendere skal reetableres. Også offentligt ejede selskaber skal underlægges offentlighed. Lovforberedende arbejder skal ikke kunne hemmeligholdes, efter at loven er vedtaget. Der skal være åbne postlister i ministerier, regioner og kommuner. Sidstnævnte er små skridt - men det hjælper alt sammen med mange bække små. Men der er også behov for at tænke ny anstændighed og oprydning på det store plan. Hvorfor ikke stille krav om:

Parlamentariske høringer

En grundlovskommission – revidering af Grundloven

De har det ’over there’ i USA – parlamentariske høringer. Mange aspekter af det amerikanske politiske system fungerer ikke optimalt, men netop dette aspekt, fungerer faktisk. Der skal være vidnepligt – og en parlamentarisk høring skal kunne iværksættes af 1/3 af Folketinget. Så slipper vi for, at der går rød og blå stue i den.

I dag er det sådan, at en vigtig del af magtbalancen mellem regeringen og Folketinget bygger på, at Folketinget har mulighed for at kontrollere regeringen, blandt andet gennem spørgsmål til forvaltningen. Det er sådan set godt nok. Problemet er nok bare kvaliteten af svar. Ministre svarer ikke fyldestgørende. Mange ministre griber til ikke-svar. Som lokalpolitiker i en – igennem 100 år – konservativt ledet kommune, ved jeg hvad det betyder for magtbalancen, når et parti har siddet på magten i 100 år.

Forvaltningen og det politiske niveau flyder sammen. Sker det, at fremtrædende embedsmænd forsøger at sætte politikere på plads, har det oftest konsekvenser. I Tilsynet ligger der lige nu en sag om fyringen af vores fhv. kommunaldirektør på Frederiksberg. Denne er et lille, lokalt eksempel på, hvor galt det kan gå, når der ikke er en god magtbalance mellem det politiske og forvaltningsmæssige ­niveau.

Vi har i dag en tudsegammel grundlov i Danmark. Hvorfor ikke revidere den? Vi kunne endda overveje at nedsætte en forfatningsdomstol – så vi har et sted at behandle sager, som er forfatningsstridige og grundlovsstridige, og et sted, hvor vi kan forholde os til lov og praksis i den offentlige forvaltning. I Europa har vi EU-retten – i Danmark har vi ­ingenting. Under alle omstændigheder er der et reelt behov for at nedsætte en grundlovskommission.

En sådan oprydning, som jeg skitserer, kommer til at tage tid! Og vi skal passe på, at vi ikke sander til i dyre undersøgelseskommissioner af skandalerne. Når det er sagt, er der i sandhed behov for store oprydningsdag i dansk politik. Der er akut behov for, at magtens spilleregler og spillerum redefineres!