Kommunen.dk
MENU

90.000 nye ledige: 'Det gælder om at have så mange grydeklare som muligt'

Siden starten af marts har cirka 90.000 personer meldt sig ledige. Det stiller nye krav til, hvilke opgaver jobcentrene løser for borgerne.

90.000 nye ledige: 'Det gælder om at have så mange grydeklare som muligt'

Siden starten af marts har cirka 90.000 personer meldt sig ledige. Det stiller nye krav til, hvilke opgaver jobcentrene løser for borgerne.
Vejen og Tårnby kommuner er de to hårdest ramte kommuner, hvis man ser på den procentuelle stigning i nye ledige. Her kommer de ledige primært fra henholdsvis produktionsvirksomheder, lagervirksomheder og rengøringsvirksomheder, mens det i Tårnby Kommune i høj grad er Københavns Lufthavn, der er skyld i den store stigning.
Vejen og Tårnby kommuner er de to hårdest ramte kommuner, hvis man ser på den procentuelle stigning i nye ledige. Her kommer de ledige primært fra henholdsvis produktionsvirksomheder, lagervirksomheder og rengøringsvirksomheder, mens det i Tårnby Kommune i høj grad er Københavns Lufthavn, der er skyld i den store stigning.
Foto: Michael Bothager, Ritzau Scanpix

Nye ledige strømmer til jobcentrene. Det har de gjort siden starten af marts, men når beskæftigelsesindsatsen er suspenderet, så er jobcentrene nødt til at gå nye veje.

På landsplan er der siden 8. marts sket en stigning på 35 pct. i antal nye ledige. Det betyder, at der er 45.000 flere ledige lige nu, end der ellers ville være i et 'normalt' år. Den særlige situation betyder da også, at mange af de mennesker, der nu står uden arbejde, har andre behov, end hvad man i en kommunes jobcenter er vant til at tage sig af.

I stedet for at være jobkonsulenter fra kommunen bliver vi i lige så høj grad brugt som 'et menneske', man kan tale om frustrationer og bekymringer med.

Vejen Kommune har oplevet den største procentuelle stigning i landet i antal ledige siden starten af marts med 53,5 pct. Derfor har man valgt at prioritere at ringe til samtlige nye ledige i kommunen.

- Vores samtaler med de nyledige handler i højere grad om deres menneskelige situation, end om, hvordan vi får dem klar til arbejdsmarkedet, og hvilke jobs der kunne være interessante, siger Steen Aldenborg, der er leder af job, rekruttering og uddannelse i Vejen Kommune.

- Der er rigtig mange, der er bekymrede for deres fremtid. Så vi har oplevet, at borgere har set vores opkald som en kærkommen mulighed for at tale om, hvordan man egentlig har det, selvom det jo egentlig ikke er en del af vores normale opgavebeskrivelse. I stedet for at være jobkonsulenter fra kommunen bliver vi i lige så høj grad brugt som ‘et menneske’, man kan tale om frustrationer og bekymringer med, siger han.

Top 10 kommuner med størst stigning i ledige siden 8. marts:

Vejen Kommune - 53,5% (i alt 1059 ledige) 

Tårnby Kommune - 50,1% (i alt 1174 ledige)

Frederikshavn Kommune - 48,5% (i alt 2212 ledige)

Læsø Kommune - 48,1% (i alt 120 ledige)

Holstebro Kommune - 46,0% (i alt 1415 ledige)

Lejre Kommune - 45,2% (i alt 636 ledige)

Skive Kommune - 44,9% (i alt 952 ledige)

Favrskov Kommune - 44,9% (i alt 1148 ledige)

Dragør Kommune - 44,8% (i alt 281 ledige)

Fredensborg Kommune - 44,8% (i alt 986 ledige)

Hjælper med a-kasse-opgaver

På jobcentret i Dragør og Tårnby kommuner, der deler jobcentre, tager man ligeledes personligt fat i alle nyledige, der tikker ind, ligesom man også har valgt at tage fra, dér hvor a-kasserne halter.

Her er mandskabet blevet opjusteret med 50 pct. siden starten af marts.

- Vi har valgt at bistå a-kasserne med at hjælpe nyledige til at få lavet et cv. A-kasserne er fuldstændig lagt ned lige nu, så vi har oprettet et virtuelt cv-kursus. Det har vi gjort for at få hurtigere og bedre overblik over, hvilke kompetencer borgerne har, og hvor vi kan hjælpe dem hen, når samfundet åbner igen, siger Bo Hammer, der er jobcenterchef i Tårnby og Dragør, der også er blandt de kommuner med den højeste stigning af ledige siden starten af marts.

Det gælder om at have så mange ‘grydeklare’ som muligt, så vi ikke skal i gang fra Adam og Eva med at motivere og opkvalificere.

- Normalt så er andelen af ledige, der har oprettet et cv på 100 pct. Lige nu er den nede på 60 pct., og det er jo et udtryk for, at man har svært ved at følge med, siger han.

Langtidsledige bliver nedprioriteret

Ligesom det er tilfældet lige nu, så kommer virkeligheden og opgaverne også til at se anderledes ud, når genåbningen af samfundet bliver mere vidtrækkende.

Formålet med at ringe til alle nyledige er nemlig netop at forberede sig på den virkelighed, der rammer, når portene igen åbnes for landets virksomheder.

- Vores opgave, når tingene begynder at åbne igen, er at holde folk så parate som overhovedet muligt til at gribe den åbning. Det gælder om at have så mange ‘grydeklare’ som muligt, så vi ikke skal i gang fra Adam og Eva med at motivere og opkvalificere. Vi skal ikke have jobparate borgere, der falder ned på bunden af gryden og brænder på og i værste fald blive langtidsledige, siger Steen Aldenborg.

- Så når vi kommer længere med genåbningen, så vil vi se, at de jobparate vil blive opprioriteret. Vi har lavet en strategi, der tilgodeser de borgere, der kan gå direkte ud på arbejdsmarkedet, og så må de borgere, der ikke er jobparate, vente lidt, siger han.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR