Målsætningen for den nye klumme her på bagsiden er, at jeg skal levere noget cool, sexy, hipt og trendy. Alt det, som de unge vil ha'. I denne omgang handler det derfor om den centralt styrede retstavning af stednavne med udgangspunkt i Steen Steensen Blichers hjemegn. 

Ak! hvor forandret!

”Kulturministeriets stednavneudvalg har fastslået, at Blichers by, Thorning i Vestjylland, ikke må staves med h. Hvorfor skal der trampes på Steen Steensen Blicher (...) Er det fordi den lokale befolkning ikke skal tro, den er noget? Er det fordi skrankepaveriet har så gode vilkår i Danmark?”

De bidende retoriske spørgsmål, som gengives i Kommunen nr. 3 fra 1980, kom fra MF Leif Glensgaard (Z) under Folketingets spørgetid. 

Lad lokalbefolkningen frem for København bestemme stavningen, lød opråbet. Nej, svarede kulturminister Niels Matthiasen (S): Bynavnet omfatter plantenavnet torn (dvs. tjørn), der ikke er med H nu om stunder, og stednavneudvalget måtte orientere sig efter nutidsord.

Sig nærmer Tiden, da jeg må væk

Slige diktater oppefra var egentlig ikke noget nyt i 1980. Statsministeriet havde allerede i februar 1955 udstedt et cirkulære, der fastslog, at statsinstitutioner i fremtiden havde at anvende Å i stednavne. Det omfattede også landejendomme, og i Kommunen nr. 1, 1960 kan vi læse om en udpræget drabelig sag:

En ældre dame fra Søllerød skulle have sin ejendom døbt om til ’Pindehuggergaarden’ og modtog dokumenter fra direktoratet med det infame bolleaa. Heldigvis kunne en ferm sagfører påpege, at den arme kvinde kunne tænkes at tage sin død hellere end at acceptere et Å. Papirerne blev lavet om.

Hillemænd! 

Overtegnede er selv fra Aalborg og må på det strengeste advare mod at benytte omtalte Å, hvis man ønsker sig noget af en aalborgenser. Man bliver ikke nødvendigvis smidt i fjorden, men har stadig givet et uheldigt indtryk af, at man aldrig har haft noget med Aalborg at gøre. Om dette så er sandt eller ej. 

Senere i 1960 berettede Kommunen i nr. 21 om Øster Bølles kamp for at skifte navn til Aalestrup. En anmodning fra et enigt sogneråd, som Indenrigsministeriet ikke lige straks kunne efterkomme. Det var jo ikke en godkendt stavemåde. Men inden vi bliver for bidske over for ministeriet, må vi huske på, at embedsmændene fulgte gældende lov. Også i dag forventes offentlige instanser at tage Dansk Sprognævns retningslinjer ad notam.

Derfor er det måske værd at få med, at Retskrivningsordbogen af 2001 indeholdt en vis indrømmelse over for de lokale. Ordbogen godkendte nu dobbelt A i aalborgenser, aabenraaer, grenaabo, faaborgenser og aakirkebybo samt X i nexøbo. 

Men tilbage står spørgsmålet om, hvorfor det har været så hulens vigtigt for lovgiverne at diktere, hvordan folk ude i landet staver sig selv.  

Jyden, han er stærk aa sej

Lige nu taler man meget om, at ikke mindst jyderne i det såkaldte Udkantsdanmark er ved at rejse sig mod centralisering og diktater fra eliten i København. Jeg ved godt, hvad jeg ville gøre for at samle hele landet mod hovedstaden, hvis jeg var spindoktor for sådan et parti.

Så skulle der ikke satses på aggressive udtryk a la den borgmester i Aabenraa, der i halvfemserne demonstrerede med elefanter (sic!) foran Christiansborg for at ændre reglerne for alfabetisering, så byen kunne stå først på listerne. 

Nej, planen er som følger: Kort før valget spreder man rygtet om, at flertallet på Borgen mener, at globaliseringen kræver nymodens navne på alle provinskommuner, det vil sige Nextved, Silkeburgh, Horzenz, La Svendborg osv. Så er det bare at læne sig tilbage og vente på, at forargelsen giver en 40-45 mandater.

Hvis I bruger tippet, folkens, og det virker efter hensigten, så send mig lige en flaske snaps bagefter. En af de liflige fra A-A-L-B-O-R-G. 

PS: Jeg medgiver, at det ikke altid er helt enkelt. For sagen var faktisk den, at Blicher i løbet af sit forfatterskab nåede at stave T(h)orning både med og uden H.