Kun 13 procent af vælgerne synes ifølge en Gallup-måling i begyndelsen af december, at Venstres formand og blå bloks erklærede statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen har en højere troværdighed end statsminister Helle Thorning-Schmidt. Det er den dårligste troværdighedsmåling for en statsministerkandidat i nyere tid. Målingen kom i kølvandet på omfattende medieomtale af en ny Løkke biografi med nye ”artige historier”, som ikke ligefrem fremhævede Venstre-formandens sympatiske sider.

Taget i betragtning af, at Venstre for tiden i snit får cirka 23 procent af stemmerne, så viser målingen, at også Venstres vælgere har et problem med Løkkes troværdighed. Det burde være rystende læsning, og normalt ville man bruge ordet ”katastrofe” for at beskrive situationen.  Alligevel så tyder alt – indtil videre – på, at Løkke vil genindtage hjørnekontoret i Prins Jørgens Gård 11 efter et valg, som kan komme når som helst. Årsagen kan beskrives med to bogstaver: DF.

Det er naturligvis Dansk Folkepartis fantastiske fremgang i meningsmålingerne siden det beskedne valgnederlag i 2011, hvor partiet måtte aflevere tre mandater, som indtil videre ser ud til at sikre Løkke et comeback. Den præmis er Helle Thorning-Schmidt dog næppe enig i.

Tilbage til S-rødderne

Landets statsminister skød med en vellykket nytårstale en offensiv i gang i kraft af en omfattende annoncekampagne, der skruer op for en ellers hengemt klassisk socialdemokratisk retorik. Siden har Helle Thorning afsværget sin tidligere erklærede støtte til Østerbro-klubben FCK og søgt tilbage til rødderne til fordel for Vestegns-klenodiet Brøndby samt aflagt besøg på sin gamle arbejdsplads i Bilka i barndomsbyen Ishøj. Senest har statsministeren haft et vellykket besøg i det ebola-ramte Sierra Leone, der også fik pæn presseomtale og ros med på vejen selv fra oppositionen. Samlet set har det gavnet S. Men partiet ligger stadig under det forrige valgresultat, der var chokerende ringe i historisk sammenhæng.

I målingerne er det dog marginalt, hvad indsatsen har flyttet mellem blokkene. Rød blok mønstrer kun 46 procent af vælgerne. En valgudskrivelse bliver tidligst aktuel, hvis rød blok efter vinterferien i flere målinger ligger på cirka 47 procent.

Dummepeterpris

Løkke har indledt det nye år med igen at modtage Ekstra Bladets ”dummepeterpris”, den såkaldte ”Nytårstorsk”, utvivlsomt udløst af forårets katastrofale ”tøjsag”, der vanen tro blev omsat i et PR-arrangement for sponsorer af ”Løkke-fonden” – V-formandens pænt succesfulde projekt, der i sommerferien hjælper halvstore drenge videre i livet med cykelture og intensiv skoleundervisning i dansk og regning.

Oppositionens leder har længe været i de facto valgkamp. Cirka hver fjerde uge drager Løkke rundt i landet på en to dages tur, hvor han besøger arbejdspladser, diverse institutioner og ikke mindst medier og taler i den lokale partiforening.  Det er hårdt arbejde, men lokalt skaber det pæn opmærksomhed.

V’s vidundervåben

I V-lejren har man fokus på ét våben, som måske kan trække Løkkes troværdighed op. Her er analysen, at Thorning er ude af stand til at afgive valgløfter, uden at vælgerne begynder at grine, fordi S, efter at man overtog regeringsmagten, som bekendt måtte skrotte sine mange valgløfter. Det vil sige at Løkke med hensyn til udstedelse af et par konkrete valgløfter har en spillebane for sig selv, som han for nylig udnyttede ved at love fradragsmulighederne fra ”bolig job ordningen” genindført med tilbagevirkende kraft, hvis han bliver statsminister igen. ”Gem kvitteringerne!”, lød feltråbet til vælgerne, da Løkke forleden fremkom med løftet. Snu socialdemokrater koblede hurtigt opfordringen om at passe på kvitteringerne til Løkkes eget velkendte bilagscirkus med flyrejser og fadøl.  Hos V noterer man sig hånen, men tror alligevel på, at man har fat i den lange ende, fordi der er politiske realiteter i forslaget. For håndværkere og deres kunder er der alt andet lige nu et snævert økonomisk incitament til at stemme borgerligt.

Man forestiller sig ikke, at nogle partier som for eksempel LA efter et valg lægger sig i vejen for, at en statsministers valgløfte bliver realiseret, mod at man får andre indrømmelser. Forløbet med boligjobordningen illustrerer imidlertid glimrende, hvordan de to blokke forsøger at udnytte statsministerkandidaternes største fælles svaghed: Deres troværdighed.

Løkkes manglende troværdighed handler dog ikke om hans politiske kurs, for den har ikke siden 2011 ændret retning i nævneværdig grad. Tabet af troværdighed handler først og fremmest om hans person og moral, hvilket kan være slemt nok. Det viste katastrofen ved EP-valget i maj.

Thornings troværdighed er svækket på en anden måde. Den er politisk ved, at mange selv i hendes eget bagland er skuffet over, at hun i store træk har videreført den borgerlige økonomiske politik og reformkurs, selvom hun – sammen med SF - lovede et opgør med netop den.

Resultatet er, at S og V er blevet fravalgt af en stor blok af midtervælgere til fordel for Kristian Thulesen Dahl, der på mesterlig vis har balanceret mellem flere forskellige synspunkter for eksempel i forhold til dagpengereformen.

DF light

Analysen er derfor, at skal Thorning fortsætte som statsminister, er kravet, at hun begynder at vinde vælgere tilbage fra DF.

Igennem SR-regeringens tid har Thorning på mange stræk lydt som Venstre light, hvilket har skabt kæmpe frustration internt hos S. I den nye kampagne lyder Thorning nu som DF light, hvilket fint illustreres med sloganet ”Det Danmark du kender” og (mest retoriske) forsøg på yderligere opstramninger i asylpolitikken.

Senest er debatten om frygten for islamister herhjemme blusset op i kølvandet på terrorangrebene i Paris. De færreste er i tvivl om, at den debat primært gavner DF's vælgertilslutning og dermed i sidste ende den upopulære statsministerfavorit Lars Løkke Rasmussen.