Springet til den nationale arena

De er garvede politikere fra kommunal- og regionsvalgkampe, men slår nu deres folder på Christiansborg. Vivi Kier (K) og Orla Hav (S) fortæller om springet til den nationale arena.

sceneskifte

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Toget ruller ind på perronen i København omkring halv ti. Vivi Kier (K) har været meget i tvivl om, hvorvidt hun skal tage af sted til mødet i København denne fredag formiddag. Hendes tvivl bliver bekræftet. Telefonen ringer, og beskeden er klar. Skynd dig hjem. Valget udskrives i dag. Vivi Kier når aldrig at se andet end Hovedbanegården, inden hun løber ned af trapperne igen og stiger på det næste tog tilbage til Odense.

Sådan cirka forklarer Vivi Kier hendes formiddag den 26. august, hvor Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev valget. Det beskriver samtidigt en af de helt afgørende forskelle på en folketingsvalgkamp sammenlignet med et valg til byrådet. Uforudsigeligheden.

”Man ved altid, hvornår et byrådsvalg kommer, ligesom temaerne og valgmøderne ligger meget fast. Et folketingsvalg ved man aldrig helt hvornår kommer, men fra valget er udskrevet, så kommer der alle mulige sjove invitationer ind, og du skal prøve at få alting til at gå op i en højere enhed,” fortæller Vivi Kier, der har været MF  siden 2007, og som fra 2002 og til udgangen af 2009 sad i Odense Byråd.

Vivi Kier ser både fordele og ulemper ved denne uforudsigelighed og den hektiske planlægning, der følger i kølvandet på udskrivelsen af et folketingsvalg.

”På en eller anden måde er der en anden nerve i en folketingsvalgkamp, selv om jeg godt kan lide begge dele. I bund og grund hader jeg det lige indtil valget kommer, men i det øjeblik, hvor der så bliver valg, så synes jeg faktisk, at det er rigtig, rigtig sjovt,” siger Vivi Kier.

Fra anfører til novice

Denne nerve ved folketingsvalgkampe ser tidligere regionspolitiker Orla Hav (S) på med lidt andre briller.

”Det er vel det, jeg kalder lidt hysteri,” som Orla Hav udtrykker det.

Han har ligeledes siddet i Folketinget siden 2007. Tidligere har han blandt andet siddet som amtsborgmester i Nordjylland fra 1998 til 2006 og som regionsrådsformand fra 2006 til 2007. 

Ved hysteri tænker han særligt på forholdet mellem politikere og presse, som han oplever er ganske anderledes i hans virke nu. En langt større del af arbejdet på Christiansborg og i valgkampen handler om at profilere sig igennem medier. Og det har været en hård tilvænning.

”I gamle dage var det eksempelvis sjældent mig, der ringede til en journalist for at give en ide til et eller andet. De plejede nok at finde de ting, som de ville skrive om. Men jeg har erfaret, at det har jeg ikke brugt nok tid på. Det kan godt være, at jeg skal til at lære det,” siger Orla Hav eftertænksomt.

Den mere usynlige rolle gør sig også gældende i den nuværende valgkamp, når Orla Hav ser tilbage og sammenligner med sine valgkampe i henholdsvis amt og region, hvor han stod i spidsen for adskillige tusinde medarbejdere.

”I begge situationer skal du spille som en, der er med på et hold, men der er selvfølgelig forskel på at være anføreren på holdet og så anciennitetsmæssigt den yngste på holdet. Det er klart, at man ikke bliver eksponeret i samme grad som almindeligt folketingsmedlem, og det tror jeg nok, at jeg har skullet vænne mig til,” fortæller Orla Hav. 

Mig, mig, mig

For begge politikere er det i høj grad muligheden for at få en større og bredere indflydelse på områder, som de interesserer sig for, der har ført til skiftet fra henholdsvis kommunal- og regionalpolitik. Men mens Orla Hav kan finde arbejdsgangene på Christiansborg en anelse opkogte på grund af forholdet mellem presse og politikere, så elsker Vivi Kier det opskruede tempo på Borgen.

”Jeg synes, at det, som adskiller det mest, er, at Christiansborg er totalt uforudsigelig. Du vågner om morgenen og tror godt, at du ved, hvordan din dag skal se ud, og så popper der et eller andet op, som rydder hele dagsordenen. Det er nu det vigtige. Det sker meget, meget sjældent i lokalpolitik,” siger hun.

Det passer godt til hendes temperament, ligesom drønet i valgkampen. Hun ved dog også godt, hvem der formentligt glæder sig allermest til, at det er overstået igen. 

”Det må være rædselsfuldt for min familie, fordi jeg går helt ind i denne her klokke. Alt drejer sig kun om mig, mig, mig,” siger Vivi Kier.:


Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet