Spekulation pyntede på valgbudget

En spekulativ swap-aftale skulle frigøre små fem mio. kr. under en presset budgetlægning i Haderslev op til valget i 2009. Det kostede

finansiering

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

En hurtig omlægning af et lån på knap 500 mio. kr. var med til at få enderne til at mødes, da politikerne i Haderslev byråd kort før valget i 2009 lagde budget for 2010. En ny swap-aftale med Deutsche Bank betød på den korte bane 4,5 mio. kr. mindre i renteudgifter årligt, men endte med at koste kommunen et tab på over 50 mio. kr.

Det slår to af landets førende professorer i finansiering fast i en gennemgang af kommunens brug af swap-aftaler. De kalder den såkaldte rentevælger swap for ’forholdsvis spekulativ’, og mener ikke, at den er fornuftig at have i en kommunal gældsportefølje. Heller ikke selv om Haderslev Kommune havde lagt et loft ind med et maksimalt tab på 52 mio. kr.

- Det virker ikke på os, som om det er en swap, der er designet til at give budgetmæssig sikkerhed for en dansk kommune, skriver Bjarne Astrup Jensen og Jesper Rangvid, begge professorer ved CBS, i deres responsum om Haderslev Kommune.

En hurtig beslutning
I modsætning til de øvrige finansielle dispositioner, som de to professorer gennemgår, adskiller aftalen med Deutsche Bank sig som den eneste, der ikke blev behandlet af økonomiudvalg eller byråd, inden den blev indgået.

- Man gjorde det her som en del af anden behandling af budgettet for at se, hvad man kunne gøre for at reducere kommunens renteudgifter de efterfølgende år, siger Haderslevs nuværende borgmester Jens Christian Gjesing (S).

For at få aftalens besparelser med i budgetforliget skulle der handles hurtigt, og derfor blev der først inddraget andre politikere end den daværende borgmester Hans Peter Geil (V) efterfølgende. Byrådet godkendte beslutningen som en del af budgetaftalen, hvor den var skrevet ind blandt borgmesterens tekniske ændringsforslag.

Valgkampsbudget
Hans Peter Geil afviser imidlertid, at aftalen med Deutsche Bank var et politisk motiveret forsøg på at få frigjort ekstra penge, der kunne disponeres over i budgettet for det efterfølgende år.
Han understreger samtidig, at indgåelsen af aftalen har holdt sig inden for den uddelegering af ansvar fra byråd til borgmester og forvaltning, som kommunens finansielle strategi har lagt fast.

- Det er bare penge, som er gået ned i den sædvanlige drift. Det var ikke sådan en politisk taktisk forsøg på at skrabe nogle ekstra penge ind, som så kunne bruges til at frigøre nogle penge på det budget, der blev lagt i det her valgår, siger Hans Peter Geil.

Men beslutningen kan ikke adskilles fra budgetforløbet, slår chefen for kommunens afdeling for økonomi og udbud, Jytte Knudtzen, fast.

- Aftalen blev indgået midt i en budgetfase, hvor vi var i gang med at reducere kommunens driftsudgifter, fordi vi fattedes penge. Så kom det her tilbud ind, som indeholdte nogle muligheder for at spare på vores renteudgifter. Det blev så beskrevet og indgik ved budgettets anden behandling. På den måde var hele byrådet med til at træffe beslutningen, siger Jytte Knudtzen.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet