Sparekrav truer udsatte og anbragte børn

I forsøget på at spare penge på anbringelser satses der i højere grad på familiepleje og at holde børnene inden for kommunegrænserne. Ekspert frygter, at faglige hensyn taber til økonomien. Andre er mindre bekymret.

familiepleje

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

 

Hellere en familiepleje end et opholdssted, og helst inden for kommunegrænserne. Det er nogle af de prioriteringer, som i stadig stigende grad foretages rundtom i de kommunale forvaltninger, når der skal tages stilling i anbringelsessager. Det viser en undersøgelse, som avisen Kommunen har lavet af, hvilke tiltag kommunerne satser på for at holde udgifterne til anbringelser nede.

Af undersøgelsen fremgår det, at 38 procent af kommunerne i stadig større grad vælger at anbringe i egen kommune, og at 26 procent i højere grad vælger at benytte familiepleje end opholdssteder. Samtidig siger knap en femtedel af kommunerne, at de hjemtager børn fra andre kommuner til en anbringelse internt i kommunen. De tendenser vækker dyb bekymring hos Karin Kildedal, lektor på Aalborg Universitet med speciale i anbragte børn.

”Efter amternes nedlæggelse er kommunerne i den situation, at de selv skal opbygge den specialviden, de tidligere kunne hente i amterne. Men kun de færreste af de 98 kommuner kan selv udvikle den faglighed, der er nødvendig for at løfte den her opgave forsvarligt. Og som vi kan se, så er de ikke meget for at betale for den andre steder. Det er et kæmpe problem,” siger Karin Kildedal.

En farlig boomerang

En anden bekymret stemme kommer fra Socialpædagogerne, der kritiserer kommunerne for at tænke alt for meget i økonomi på hele det specialiserede område. Det sker i forlængelse af en undersøgelse, som Socialpædagogerne har lavet. Her siger over to tredjedele af landets socialchefer, at der sker en øget hjemtagning i deres kommuner, og tre fjerdedele bekræfter, at der satses på mere 'selvforsyning'.

Blandt andet fordi de oplever, det er svært at styre prisen på tilbud i andre kommuner.

En undersøgelse, Dansk Socialrådgiverforening gennemført i slutningen af 2008, viste ligeledes, at de faglige hensyn blev nedprioriteret i forhold til økonomiske hensyn. Her svarede 44 procent af socialrådgiverne, at det store fokus på økonomien forringede muligheden for at varetage barnets tarv. Samlet set tegner der sig et billede, som vækker dårlige minder hos Karin Kildedal.

”Kommunerne er jo forfærdeligt presset. Det betyder, at de bliver tvunget ud i mange mærkelige ting. Jeg har oplevet det her en gang før for femten år siden, hvor der også var et massivt krav for besparelser. Der viste det sig, at man nogle år efter fik et boom af børn, der havde meget meget store vanskeligheder og krævede meget dyrere behandlingstilbud,” siger Karin Kildedal.

Faglighed fortsat høj

Det er imidlertid ikke alle, der er lige så bekymret. Jill Mehlbye er programleder ved Anvendt KommunalForskning (AKF), og hun frygter ikke, at fagligheden går tabt med kommunernes strategi for at løfte en større del af deres ansvar på anbringelsesområdet inden for egne grænser.

”Kommunerne laver jo også aftaler på tværs af kommunegrænserne for at løse de her opgaver. Og de mere specialiserede tilbud findes stadig. I princippet har kommunerne jo blot overtaget driftsansvaret for specialinstitutionerne, og det betyder ikke en afspecialisering. Det specialiserede personale er der jo fortsat. Pengene kommer bare et andet sted fra,” siger Jill Mehlbye.

Heller ikke hos KL ser man den kommunale satsning på at klare anbringelserne selv som en trussel mod fagligheden. Her peger chefkonsulent ­Hanne Gøttrup på, at der sker en stor erfaringsudveksling og koordinering på tværs af ­kommunerne igennem kommunekontaktrådene. Samtidig ser hun det som et helt forventet og ønskeligt resultat af kommunalreformen.

”De nye og større kommuner skulle jo netop have et langt bedre grundlag for at klare den her opgave kvalificeret. Og efter et par år, hvor det mest af alt har handlet om at komme på plads i kommunerne, så begynder vi nu at se, hvordan kommunerne tilpasser sig den nye virkelighed,” siger Hanne Gøttrup.

 

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet