Engang var Holger Schou Rasmussen (S) jord- og betonarbejder. Han var selv med til at lægge gasnettet på Sjælland. Han har altså en del mere praktisk erfaring med rør og gas, end de fleste politikere kan prale af. Nu, som borgmester i Lolland Kommune, har han været en af de varmeste fortalere for at få gasnettet udvidet til øen.

- Jeg havde altid undret mig over, hvorfor man stoppede arbejdet ved Storstrømsbroen, siger Holger Schou Rasmussen, som kalder beslutningen for en uretfærdighed.

Lolland-Falster er sammen med Djursland og Bornholm de eneste større områder i Danmark, som ligger udenfor gasnettet i dag. Det skal dog laves om. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) gav i sidste måned grønt lys til en ny gasledning, der skal forsyne Lolland og Falster med gas. Gasledningen skal kobles til Baltic Pipe-ledningen, som skal forbinde Norge og Polen. Udvidelsen til Lolland-Falster vil koste 792 mio. kr.

- Dette er en meget stor investering, som er nødvendig for at hjælpe Lolland-Falster, sagde Dan Jørgensen ved præsentationen og tilføjer:

- Det handler om at beskytte truede arbejdspladser og om at sikre grøn omstilling i alle dele af Danmark.

Det er altså lidt af et Kinderæg, som Dan Jørgensen præsenterede: CO₂-reduktioner, bedre vækstvilkår for erhvervslivet og fastholdelse af lokale arbejdspladser. Det er bare ikke alle, der er lige begejstrede for projektet.

- Jeg har aldrig set noget med så stort et samfundsøkonomisk underskud. Jeg er ret chokeret over, at Energistyrelsen, som er den myndighed, der skal forvalte vores energiinfrastruktur, og som har et ansvar for, at det er samfundsmæssigt en fornuftig investering, sender sådan en løsning til politikerne, siger ekspert i energisystemer Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.

Vigtig, men energitung virksomhed

Nordic Sugar er i dag den næststørste CO₂-udleder i industrien i Danmark efter Aalborg Portland, som regeringen indgik en særskilt klimaaftale med sidste år. Produktionen af sukker kræver masser af højkoncentreret energi. I dag bruger Nordic Sugar olie og kul, som på sigt skal udfases. Nordic Sugar skal derfor finde en ny, mere bæredygtig energikilde til sin produktion.

Nordic Sugar har oplyst, at virksomheden i stedet vil anvende flydende naturgas, som skal leveres med tankbil fra Gøteborg. Det er dog en dyr løsning, hvilket vil betyde, at dansk sukkerproduktion vil få nogle af de højeste energiomkostninger i Europa. Det kan i værste fald betyde, at Nordic Sugar, som er Lolland-Falsters største arbejdsplads, flytter produktionen udenlands.

- Det kan jo ikke passe, at der er en egn i Danmark, hvor man ikke kan få den energi, der skal til for at løfte produktionen. Hvad er det, vi skal leve af på Lolland? Det er jo ikke her, at vi har uddannelsesinstitutionerne og de statslige arbejdspladser. Nej, vi skal leve af noget andet, og det er blandt andet landbrug og industriproduktion, siger Holger Schou Rasmussen.

- Vi mangler energikilder til de her produktioner, så det betyder jo, at vi med denne gasledning kan tiltrække produktionsvirksomheder og fastholde dem, vi allerede har, siger Holger Schou Rasmussen.

Mens Dan Jørgensen præsenterede gasledningen som et kinderæg af fordele, er Holger Schou Rasmussen ikke bange for at påpege, hvad der betyder mest for ham. Det handler om arbejdspladser og om at have en fremtid for regionen. Holger Schou Rasmussen kalder det en uretfærdighed, at man ikke koblede Lolland-Falster til gasnettet i sin tid, og det er altså kun ret og rimeligt, at der nu bliver rådet bod på det.

- Det er regional ulighed, og det kan simpelthen ikke være rigtigt. Så er Danmark altså heller ikke større. Det kan godt være et spørgsmål, om vi har vores sukkerfabrikker om 10-20 år, men hvis de skal have en chance for at kunne eksistere, så skal de først og fremmest kunne leve op til miljøkravene. Hvis vi som stat, region og myndighed ikke kan tilbyde dem den form for energi, så hører det jo ikke hjemme bare at sige “så må I lukke”. Det er ikke rimeligt.

Et spørgsmål om hvordan

Der var dog en anden mulighed, nemlig el. Nordic Sugar har selv tidligere afvist, at det var en mulighed, da produktionen kræver meget højintensiv energi så som olie, kul eller gas. Konsulentvirksomheden Weel & Sandvig har dog undersøgt elektrificeringspotentialet af Nordic Sugars sukkerfabrik og mener, at elektrificering både er mulig og kan være en billigere løsning end gasledningen. Det vil tilmed betyde, at man vil kunne bruge biogassen, som ikke er en ubegrænset ressource, til andre formål, hvor elektrificering ikke er mulig.

Man har dog ikke forsøgt sig med elektrificering i sådan en skala før, og der er en række usikre forhold omkring denne løsning. Energistyrelsen vurderer i et notat, at “elektrificering vurderes at være mere end dobbelt så dyr som anvendelse af gas for virksomheden”, “være forbundet med en række usikkerheder for produktionsstabilitet” og “i praksis vurderes en fuld elektrificering dermed ikke på kort sigt at være et realistisk alternativ”.

Eftersom virksomheden selv ikke har ønsket denne løsning, så har det ikke været behandlet som et seriøst alternativ hos styrelsen. De samfundsøkonomiske omkostninger for både gasledning og elektrificering vurderes at være på godt 400 mio. kr. af Energistyrelsen.

Brian Vad Mathiesen kritiserer, at man i dette tilfælde har tilsidesat en positiv effekt på samfundsøkonomien, hvilket ellers er et krav, man normalt overholder ret nidkært, når det kommer til andre grønne investeringer.

- Hvis der går regionale hensyn i det, kan man jo med hvilket som helst samfundsøkonomisk underskud argumentere for, at der skal være en bestemt energiinfrastruktur, hvad end det er el eller gas. Det er ret problematisk.

Lolland har allerede en stor grøn elproduktion, men i stedet for gasledningen kunne man have gjort Lolland-Falster til en grøn pionerregion.

- Man har forpasset en mulighed for at vise hele Danmark og Europa, at man kan elektrificere mere, end vi tror. Jeg så gerne, at Nakskov kunne være et tilløbsstykke for den europæiske industrielle sektor, siger Brian Vad Mathiesen.

Grøn klassekamp

Reaktionerne i kølvandet på Dan Jørgensens beslutning tegner da også det samme billede. Klima- og miljøpolitisk leder hos Greenpeace Danmark Helene Hagel kaldte beslutningen for et “kæmpe globalt troværdighedstab”, mens Dansk Industri-formand Lars Sandahl Sørensen kaldte det for en “fremragende løsning for grøn omstilling, arbejdspladser på Lolland-Falster og den fortsatte sukkerproduktion i DK”.

Da statsminister Mette Frederiksen udnævnte Kaare Dybvad Bek (S) som ny bolig- og indenrigsminister, var det blandt andet med ordene “Danmark er ganske enkelt for lille et land til store forskelle”.

- Lolland-Falsters udfordringer er et resultat af den centralisering af samfundet, som er sket de sidste 15-20 år, hvor der blev truffet nogle politiske beslutninger, som var meget hårde. Det skal vi have lavet om på, sagde den nye indenrigsminister, Kaare Dybvad Bek (S), for nylig til det lokale Folketidende.

- Vi skylder befolkningen på Lolland-Falster, at vi tager deres udfordringer alvorligt og anerkender, at det kan være svært at få tingene til at hænge sammen.