Sociale medier giver liv til Europas politiske rødder

Gratis kondomer, internetpirateri og anti-korruption. Mærkesagerne varierer bredt, men spirende politiske bevægelser i de europæiske lande har ét til fælles: opgøret med ’det etablerede’

protest

Af Laura Fischer Larsen | [email protected]

- Vaf-fan-cu-lo!

Mødt af dette tilråb og 100.000 pege- og langfingre, formet som v’er i luften, indtager Giuseppe ’Beppe’ Grillo en septemberdag i 2007 Piazza Maggiore i Bologna. Foran byens gamle rådhus er rejst en scene flankeret af sorte lagner malet med blodrøde v’er. Folk jubler over den næsten 60-årige Grillo, som smiler stort under en busk af grå krøller.

Anledningen er ’V-dag’: en politisk demonstration, hvor fremmødte italienere viser deres utilfredshed med landets politikere blandt andet ved at råbe ’vaffanculo’ (rend os i røven) i kor. På scenen reciterer Grillo navnene på 24 italienske parlamentsmedlemmer, der er dømt for forbrydelser lige fra mened til skatteunddragelse, korruption og medskyldighed i mord. Luften er tyk af buh-råb.

Beppe Grillo er en politisk satiriker og stand-up komiker, som i 2007 var blevet godt træt af italiensk politik. Han arrangerede ’V-dag’, der uden at blive nævnt i de landsdækkende medier, fik momentum gennem Grillos blog, Facebook-side og Twitter-profil. I alt to millioner mennesker deltog i demonstrationen i forskellige byer på tværs af landet. Men få havde forestillet sig, at Beppe Grillos tilhørere godt fem år senere kunne kaste V-tegnet i vejret som sejrstegn, da hans bevægelse vandt 25 procent af stemmerne ved det italienske parlamentsvalg i sidste uge.

Døde partier

- Den 4. oktober 2009 fødes en ny national 5-stjernebevægelse. Den vil blive født på internettet. Italienske borgere med en ren straffeattest, som ikke er medlem af et politisk parti kan være med. (…) Partierne er døde. Jeg vil ikke grundlægge et ’parti’, et politisk apparat, et mellemled. Jeg vil skabe en bevægelse med et principprogram.

Således står der i manifestet til Beppe Grillos bevægelse ’Movimento 5 Stelle’. Bevægelsen opstod i kølvandet på V-dagen, som blev afholdt både i 2007 og 2008. Som teksten antyder, tager bevægelsen afstand fra det etablerede politiske system og den korruption og utroværdighed, der i deres øjne gennemsyrer det. Missionen er at ændre det partipolitiske system i Italien til et direkte demokrati, hvor stemmerne går til enkeltpersoner, ikke partier, og hvor politikerne maksimalt må sidde to år ad gangen og kun med en pletfri straffeattest. Med to millioner ’følgere’ på Facebook og Twitter er Grillo blevet en landspolitisk sensation, men de politiske rødders opblomstring på web 2.0 sker ikke kun i Italien.

I takt med at de gamle højre- og venstrepartier i Europa mister medlemmer og vælgere, skyder politiske bevægelser frem med systemisk mistillid og politikerlede som deres tydeligste kendetegn.

Piratpartiet i Sverige og Tyskland kalder på internetfrihed og ophævelse af copyright og patentrettigheder. De Uafhængige Grækere kræver et opgør med de stramme økonomipolitiske lænker, de mener, IMF og EU har lagt Grækenland i. Palikot-bevægelsen i Polen vil adskille kirke og stat og sørge for gratis kondomer til alle polske borgere.

Fælles for dem er, at de udfordrer de traditionelle partier, der har siddet på Europas politiske troner i de sidste hundrede år. Ikke alle bevægelser har opnået samme valgresultater som Movimento 5 Stelle, men sandsynligheden for, at de gør, er stor. Det mener Jamie Bartlett fra den britiske tænketank Demos. Han er masteruddannet fra London School of Economics og University of Oxford og leder tænketankens Centre for the Analysis of Social Media. Han har for nylig afsluttet et forskningsprojekt fokuseret på nye politiske bevægelsers brug af sociale medier i 12 lande.

- Det vigtigste ved Grillos eksempel er, at sandsynligheden for, at lignende bevægelser dukker op over hele Europa og slår igennem med så stor kraft, at de stjæler stemmer fra de traditionelle partier, er stor, mener Jamie Bartlett.

Rebellernes platform

Når Beppe Grillo konstaterer, at ‘partierne er døde’, er det i betydningen, at folk ikke længere stiller sig tilfredse med at melde sig ind i et parti og optage en partilinje, og det er Jamie Bartlett enig med ham i.

- De seneste 20 år har vi set markante fald i generel valgdeltagelse og partimedlemstal i Vesteuropa. Så tallene ser ud til at understøtte hans tese, siger Jamie Bartlett.

En hjørnesten i de politiske bevægelsers fremgang er deres kommunikationsmiddel: de sociale medier. I sin definition på, hvad en bevægelse er, forklarer Jamie Bartlett, at det normalt drejer sig om mindre grupperinger, som tyer til alternative kommunikationsveje, fordi de føler sig ekskluderede fra mainstream-medierne og ikke har haft en platform at udtrykke sig på. De har ikke kunnet finde en stemme.

- De kommunikationsmidler, de bruger, er utrolig vigtige, fordi det handler om at give stemmen tilbage til folket – vælgerne, borgerne – som ikke længere føler, politik kan være på nogen anden måde. Derfor er de så gode til de sociale medier, fordi det passer med deres budskab: at kommunikation såvel som ideer og politik er demokratisk, siger Jamie Bartlett.

Bevægelsernes mærkesager varierer, nogle har kun et enkelt emne – såsom afskaffelse af copyright for Piratpartiet – på dagsordenen, og det kan være svært at placere dem på højre-venstre skalaen. Men et træk, der går igen, og som gjorde, at bevægelserne var hurtige til at gøre brug af de mere anarkistiske medier Facebook og Twitter, er deres tendens til at mistro systemet og særligt den samfundselite, de mener, handler forkert på det almene folks vegne, mener Jamie Bartlett.

- De er alle kendetegnet ved en relativt stærk modvilje til ’det etablerede’. De har som regel en stor mistillid til den politiske elite, som er dominerende i medierne. Hvis man ser på budskaberne fra Beppe Grillo, Piratpartiet eller De Uafhængige Grækere, så er de nok så forskellige i deres løsningsforslag, men deres opfattelser af, hvad problemet er, er meget lig hinanden. De prøver alle at kæmpe imod den herskende måde at føre politik på, siger han.

Bag fjendens mure

Men hvad sker der så, når anti-politikerne bliver valgt ind i parlamentet? Svaret er, at ingen aner, hvordan de vil opføre sig. Ingen af kandidaterne for Movimento 5 Stelle har begået sig i politik før; og de er blevet valgt netop på grund af det. Men det kan samtidig være bremseklodsen for de nye bevægelser.

- Der er et naturligt ’loft’, som disse bevægelser synes at ramme. Så snart, de bliver valgt ind, bliver de en del af det system, de er så indædt imod, og så er det ekstremt svært for dem at fastholde deres tidligere position, siger Jamie Bartlett og tilføjer, at Beppe Grillo dog har gjort et smart træk i den forbindelse. Han stiller nemlig ikke selv op til parlamentet. Hans egne regler om tidligere straffede udelukker ham som kandidat, da han i 1980’erne blev dømt for uagtsomt manddrab i forbindelse med en trafikulykke. Det er i stedet en række af bevægelsens helt almindelige medlemmer, der kan vælges til parlamentet. Grillo har desuden flere gange understreget, at han ikke er bevægelsens leder, men dens ’megafon’. På den måde signalerer han, at han drives af oprigtig reformlyst frem for magtsyge.

- Han har reelt elimineret sig selv fra valgræset, og det er nok meget klogt. Det giver et indtryk af, at han er troværdig og ærlig - i modsætning til de øvrige italienske politikere – og han kan fortsætte med at være kransekagefigur for bevægelsen uden at skulle være beslutningstager, siger Jamie Bartlett.

Uanset om Italiens politiske klovn, som flere internationale medier har døbt ham, bider sig fast i parlamentet, står han som et symbol. Et symbol på, at europæisk politik, som vi kender den, er truet.

- Det, vi sidder tilbage med, er et billede af, hvor dybt den anti-politiske følelse egentlig stikker. Folk på tværs af Europa føler et absolut tab af tiltro til og fortrolighed med vores demokratisk valgte repræsentanter. Og det er noget, der vil brede sig, siger Jamie Bartlett.                  :

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet